Matematikkens dag
Danmarks Matematiklærerforening står bag dagen. I år er det 4.gang, der er Matematikkens Dag, og Ravnsholtskolen har været medhver gang. I år deltager de dog ikke i den fælles konkurrence hosMatematiklærerforeningen. Men det gør flere hundrede skoler i år.Her konkurrerer skolerne mod hinanden i Runerod - et nytcomputerspil med en dreng, der havner i en anden verden og kæmpermod det onde. Eller i Spil for Livet, hvor Søren er blevet ludomanog hvor spillerne skal hjælpe ham ud af spillemisbruget. Samtidigkan de følge de andre skolers point undervejs i spillet.
Læs mere om Matematikkens Dag på www.dkmat.dk
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lykkehjulet snurrer, og eleverne står alle med en farvet seddel i hånden og håber, at de har valgt den rigtige farve. De, der har valgt rigtigt, kan blive stående. De andre må sætte sig ned. Der er fire farver at vælge imellem. Lykkehjulet må køre nogle gange, og så er der en vinder. En elev står stadig op, så 8.c har vundet flødeboller.
Skoleleder Ove Kirkegaard holder en stor ramme med et billede af alle på skolen. Det blev taget en solrig augustdag, og nu bliver det hængt op, så alle kan se det. Morgensamlingen slutter med Ravnsholtskolens sang for fuld udblæsning.
I 3. klasserne bliver Mads fejret på sin 10-års fødselsdag med en sang. Bagefter spiller eleverne Nim. To og to sidder de med 20 brikker. Man må tage en eller to af gangen, og den, der tager den sidste brik, har tabt. De fleste ved, hvilken vej det går, når der er fire brikker tilbage.
"Det handler om at finde nogle strategier. Kender I det ord", spørger lærer Lone Kathrine Petersen. "Det er en måde at gøre det på, så man har en god chance for at vinde".
Eleverne spiller mod hinanden, og når de har øvet sig, må de udfordre en af de tre voksne. Lone har for eksempel øvet sig rigtig mange gange, så hun er ret skrap til det spil.
"Vi vandt over Lone", lyder et jubelråb fra et par drenge.
I et makkerpar er det den samme pige, der vinder hele tiden, indtil den anden pludselig har sin strategi. Nu kan hun. Så er der kamp til stregen, og kort tid efter må en lærer udfordres af de to piger.
Børnene udvikler spil Det er matematikfagudvalget på Ravnsholtskolen, der har arrangeret dagen, og matematiklærerne sørger for opgaver til kollegerne, så ingen føler sig fortabte.
Hele indskolingen skal udvikle spil. Lærerne har pakket poser med forskellige materialer. En gruppe har fået en masse mælkekapsler, et stopur, et målebånd og et stykke karton. En anden gruppe har snor, målebånd, klisterbånd, saks og papir. Børnene går i gang som spiludviklere.
På Ravnsholtskolen har man investeret i mange forskellige slags materialer til matematik, så der er kassevis af centicubes, målebånd, stopure, reb, snor og plastickapsler til fordeling mellem klasserne. Det er vigtigt, når man skal arbejde med matematik, at det bliver konkret.
"Spil er kompetenceudviklende. Du lærer at udvikle strategier, sprog og kommunikation. Det er en sjov leg, det er måske let, men det handler om, hvordan man tænker. Spil er eksemplariske for kompetence-tænkning i matematik. Man skal kunne det her, hvis man skal tænke videre matematisk. Det er problemløsende", forklarer Lone Kathrine Petersen, der er formand for matematikfagudvalget.
"Hvis man ser historisk på det, så skulle man tidligere have lov til at spille, fordi man tænkte, at det udelukkende var leg. Og i matematik fokuserede man tidligere udelukkende på produktet. Nu er det selve processen, der er vigtig. Børnene skal udvikle egne metoder, være med i processen og tage ejerskab, og det kan de, hvis man vælger de rette spil til det".
Matematik på spil
Stjerneløb med matematikopgaver I børnehaveklasserne er børnene ved at farve geometriske figurer som cirkler, trekanter og firkanter. Hver har en spilleplade, og børnehaveklasselederen trækker så en figur op af posen. En rød cirkel. Så kan alle, der har en rød cirkel på pladen, lægge en popcorn på.
Udenfor står nogle elever og tegner cirkler med tal i. To spiller mod hinanden og kaster ærteposer mod cirklerne. Den, der får det højeste antalt point, har selvfølgelig vundet. Eleverne skal nu skrive spillereglerne ned, så andre har mulighed for at spille deres spil.
Udskolingseleverne er blandet på tværs af klasserne i dag. Også de udvikler spil.
Ude på gangen står en gruppe og kaster med terninger. De skal helst ramme inden for en bane, de har tegnet op med klisterbånd, men det kræver et følt kast. Terningerne triller afsted - langt uden for banen, indtil de lærer lige at få det rette kast.
Senere på dagen skal eleverne bedømme hinandens spil og give point. Både for det tekniske og for underholdningsværdien.
Eleverne i udskolingen skal også på stjerneløb i en time og et kvarter. På de elektroniske tavler i klasserne er kortet, hvor de kan se deres poster. Så er det afsted. Ved hver post er en matematikopgave, der skal løses og afleveres ved dommerbordet. Præmien er slik.