100 elever får stof til eftertanke om sammenhængen mellem tro, magt og samfundsforhold i anledning af 500-året for reformationen.
100 elever får stof til eftertanke om sammenhængen mellem tro, magt og samfundsforhold i anledning af 500-året for reformationen.

Rollespil gør religionsstrid lyslevende

Tværfaglighed mellem religion, historie og samfundsfag er i centrum, når elever sendes gennem et reformationsrollespil i Københavns gader.

Publiceret
Folk fra Folkekirkens 
Skoletjeneste og 
skuespillere optræder 
som karakterer fra 
reformationens tid.
Folk fra Folkekirkens 
Skoletjeneste og 
skuespillere optræder 
som karakterer fra 
reformationens tid.

FÅ NY VIDEN OM 
RELIGION, HISTORIE OGSAMFUNDSFAG

Folkeskolens faglige netværk folkeskolen.dk/religionog folkeskolen.dk/historieogsamfundsfagfår du ny inspiration om kristendomskundskab, historie ogsamfundsfag. I netværkene kan du også sparre og videndele medkollegaer fra hele landet og deltage i debatten om dine fag.

INSPIRATION TIL REFORMATION

Rollespillet om reformationen er blevet til i et samarbejdemellem de folkekirkelige skoletjenester på Sjælland ogLolland-Falster. På landsplan er de folkekirkelige skoletjenestergået sammen om projektet »Teser, tro og tvivl«. 
Se mere om detteprojekt på re-formation.dk.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Kæft, jeg er blevet klogere på mange ting«, udbryder en elev, da hun træder ind under spidsbuerne i Helligåndshuset i København. Som de andre elever fra Lindegårdsskolens 9.-klasser og 8.-klasserne fra Herstedvester Skole har hun netop været en tur rundt i den regnvåde middelalderby for at søge religiøs oplysning og lære om reformationen i anledning af 500-året for reformationen.

Eleverne deltager i et rollespil, hvor de på poster rundtom i byen løser opgaver, der skal fyre op under deres overvejelser om både religion og samfundsforhold og måske især sammenhængen mellem de to. Nu hvor de er blevet klogere, er det blevet tid til, at de selv skal vælge - protestantisme eller katolicisme. Det vender vi tilbage til.

Rollespillet indgår i projektet »Gud, Luther og velfærdsstat«, som en række af de folkekirkelige skoletjenester på Sjælland og Lolland-Falster står bag. Metoden er tværfaglig, så det handler lige så meget om livsvilkår og samfundsforhold som om religiøs overbevisning. Og det er helt bevidst, fortæller leder af Københavns og Frederiksbergs folkekirkelige skoletjeneste, Helle Krogh Madsen. Hun er en af folkene bag projektet og spiller selv med i rollespillet som katolsk munk.

»I de folkekirkelige skoletjenester arrangerer vi faktisk aldrig forløb, der ikke er tværfaglige«, fortæller hun. »Det er ikke kun af nød, fordi der ikke er så mange timer til religionsfaget i skolen, men fordi det giver god mening. Man kan jo for eksempel ikke tale om reformationen uden at komme ind på den historiske kontekst, og det er oplagt også at tale om magtstrukturer og dermed inddrage samfundsfag«.

»Det er Gud imod«

I »Gud, Luther og velfærdsstat« bliver eleverne inddelt i fire grupper, som repræsenterer fire samfundsgrupper: novicer, latinskoleelever, borgerdøtre og håndværkerlærlinge. På rollespillets poster skal de løse opgaver, der skal få dem til at reflektere over deres rolles position i samfundet, og hvordan den vil blive påvirket af reformationen. Undervejs har de blandt andet arbejdet med bibeloversættelse, religiøs satire og rapbattles for og imod Luther, og de har optjent mønter, som de skal bruge i den afgørende afstemning om, hvilken version af kristendommen der skal være Danmarks religion fremover.

På posten foran Vor Frue Kirke møder de Larsine, som er luthersk præstekone, og Theodor, som er katolsk biskop. På fliserne mellem indgangspartiets søjler ligger ti konvolutter med udsagn - teser - for og imod afladshandel. Eleverne skal vælge, hvilken de - eller rettere deres rolle - er mest enig i, og sømme dem op på en til lejligheden medbragt dør. Inspireret af Martin Luther.

Og eleverne tager opgaven på sig, om end de tilsyneladende plages mere af økonomiske overvejelser end af frygt for skærsilden. Således vælger lærlingene til Larsines store begejstring at fordømme afladsbrevene, fordi de hellere vil bruge pengene på at starte egne forretninger. Derimod vælger latinskoleeleverne - dem, der har en fremtid som præst i den katolske kirke - at sikre deres fremtid i dette liv og det næste ved at støtte afladshandlen og sømme tesen »Paven er udpeget af Gud selv. Derfor vil Gud altid vejlede ham, så han ikke gør noget forkert!« fast på døren.

»Du må ikke hamre på skriften, Magnus. Det er Gud imod!«, lyder det fra en af de forsamlede elever, mens der bliver fumlet med hammer, søm og tese. Til stor moro for alle undtagen Larsine, som erklærer, at det valg er »en syl i hjertet«.

Rollespil skaber empati

»Rollespilsformen er god til et emne som det her«, fortæller Helle Krogh Madsen. »I skoletjenesterne er vi meget bevidste om, at religion kan være ømtåleligt stof, men rollespilsformen gør, at man kan indtage og argumentere for et standpunkt, der ikke er ens eget. I den bedste af alle verdener træner det elevernes empati og demokratiske forståelse«.

Skoletjenesterne, der har tilrettelagt rollespillet, er meget opmærksomme på, at deres tilbud til skolerne skal kunne bruges af alle elever - uanset religiøse tilhørsforhold.

»Alle elever skal naturligvis kunne deltage, uanset hvilket forhold de har til religion«, siger Helle Krogh Madsen. »Vi skal for eksempel kunne have katolske elever igennem det her forløb, uden at de føler, at deres forståelse af kristendommen bliver gjort til grin. Og vi prøver at være nuancerede i forhold til Luther og protestantismen, som nogle jo udlægger som velfærdsstatens forudsætning, mens andre ser den som det stik modsatte. Eleverne skal vide, at der er forskellige udlægninger«.

Kneben sejr til protestantismen

Tilbage i Helligåndshuset sætter de omkring 100 elever sig i en cirkel på gulvet. I midten af cirklen står reformationens danske foregangsmand, Hans Tausen (i skikkelse af en skuespiller), iført en sort kjortel, blød hue og træskostøvler. Forløbet er næsten slut, men først skal der findes en vinder: katolikkerne eller lutheranerne.

På god demokratisk vis sker det ved en afstemning: Eleverne vælger side ved at give deres mønter til enten Hans Tausen eller munken. Og Hans Tausen taler godt for sin sag, blandt andet opfordrer han de kommende nonner til at vende sig mod Luther: »I skal gifte jer med rigtige mænd, ikke med Gud!«

Det ender med en snæver valgsejr til lutheranerne, og det er Hans Tausen stolt af. »Så mange penge har du ikke set, siden sidst du solgte afladsbreve«, håner han munken, som erkender sit nederlag med en opgivende mine.

Powered by Labrador CMS