Kan en times korsang om ugen være med til at højne trivslen i skolen?

Det begynder de så småt at tro på på Herstedøster Skole i Albertslund, som er på fjerde år af projektet ’Alle kan synge’ i samarbejde med Herstedøster Kirke.

Alle skolens elever fra børnehaveklasse til og med 3. klasse får en times korundervisning om ugen. Undervisningen gennemføres af korundervisere fra kirken, mens klassens egne lærere og pædagoger tager sig det af det praktiske i klassen.

Projektet startede i 2018, og ifølge skoleleder Birgitte Pilgaard er der positive tegn at spore.

Det fortalte hun, da undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil som en af flere prominente gæster aflagde besøg på skolen i sidste uge for at overvære en kortime og høre om projektet.

”Vi ser tegn på, at elevernes læring og trivsel er øget gennem de senere år. I målingerne kan vi se, at trivslen er højere end både det lokale og det landsdækkende gennemsnit. Det har vi ikke helt kunne se før. Det samme gør sig gældende i læsetest i 1. og 2. klasse. Det har vi heller ikke kunne se før”, lød det fra skolelederen, som også kunne berette, at skolen fra 2019 til 2022 oplevet et fald i fraværet på hele 19 procent.

Nu er sammenfald som bekendt ikke det samme som sammenhæng. Og om den positive udvikling har noget med 'Alle kan synge' at gøre, skal et forskningsprojekt give svar på.

Det bliver gennemført af Lars Ole Bonde, som er professor emeritus i musikterapi ved Aalborg Universitet. Og ifølge forskeren har skolelederen bestemt noget at have sin optimisme i.

”Som musikpædagogisk forsker, mener jeg, der er et paradoks. På den ene side har vi et musikfag i folkeskolen, som er i krise. Over de seneste 20 år er der skabt et A- og et B-hold i forhold til kvaliteten og omfanget af musikundervisningen”, sagde han.

”På den anden side har vi masser af international forskning, der viser, at kvalitetsundervisning i musik virkelig kan rykke noget i forhold til trivsel, inklusion og faglige præstationer”.

’Alle kan synge’ er derfor et interessant projekt, fordi der er tale om en langtidsindsats i dansk kontekst, som kan overføres til andre skoler, påpegede han.

Og målet med 'Alle kan synge' er da også at brede erfaringerne ud, understregede formanden for foreningen af samme navn Anne-Kari Ferenczi.

”Hvis vi skal redde skolens sangkultur, kan én skole ikke gøre det alene. Det kræver et samarbejde mellem flere aktører”, sagde hun og tilføjede:

”Vi er i gang med at lave en pædagogisk og organisatorisk manual og med at starte samarbejder med nye skoler”.

Først og fremmest et trivselsprojekt

”Hvem har sommerfugle i maven?”, spørger Signe Sørensen. Hun er korleder ved Herstedøster Kirke og har udviklet pædagogikken i Alle kan synge.

En efter en ryger hænderne i vejret hos eleverne i O.d. Det er heller ikke hver dag, man skal synge for en minister.

”Tag sommerfuglene og smid dem ned til Pernille”, lyder det fra Signe Sørensen. Eleverne tager med hænderne de imaginære sommerfugle ud af maven og kaster dem ned til børne- og undervisningsministeren, der sidder på første række ved siden af formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

”Nu kommer du nok til at gå ud og møde dagen med relativt meget uro, Pernille”, griner Signe Sørensen til ministeren, der gengælder grinet.

Herefter fortsætter undervisningen som hidtil. Eleverne har en kormakker, der jævnligt skiftes. Der er masser af bevægelse både mellem sangene og under dem.

Når en elev skal trøstes, eller når spændingen ved at synge for det fremmødte publikum giver udslag i lidt for meget uro i kroppen, tager en af klassens faste voksne sig af det.

Med en simpel instruks om at indtage status 1, 2, 3, 4 eller 5, retter eleverne sig op eller falder sammen i ryggen.

De tre første toner på durskalaen bliver øvet med tegn for hver tone.

Først og fremmest er ’Alle kan synge’ dog et trivselsprojekt, understreger Signe Sørensen.

”Det handler om, hvordan man kan bruge korsangen til at gøre eleverne lidt gladere og lidt mere sammentømret”, siger hun på en video fra skolens forårskoncert, der bliver vist, da eleverne efter 40 minutter har vinket farvel til de fremmødte og er gået på række mod eget klasseværelse for at fortsætte dagen.

”Jeg har en række metoder, jeg kan hive op af tasken, hvor vi leger, tramper eller klapper, så de helt uden, de lægger mærke til det bliver draget ind og tænker, at det vil jeg gerne være med til. Når man synger til sin kormakker og giver kormakkeren en highfive og bagefter skifter kormakker, så oplever man, hvordan de bliver sammentømret. Hvordan de smelter sammen og bliver en enhed”, pointerer Signe Sørensen.

”Kor gør ikke noget i sig selv. Man kan sagtens tage nogle børn ind i rum og øve kor i en time og have en helt vildt dårlig proces. Men hvis vi gør det på børnenes præmisser og tillader os at tage den tid, det tager, får vi et resultat, hvor børnene er helt vildt trygge”.

Ministeren: Dannelsesbegrebet er blevet fattigt

Albertslund: Succesfuldt samarbejde mellem kirke og skole om kor

Og pointen om sammenhængen mellem musik og trivsel var ikke tabt på Pernille Rosenkrantz-Theil, som påpegede det paradoksale i, at børn og unges trivsel styrtdykker, samtidig med at levestandarden aldrig har været højere.

”Og jeg tror, at rigtig meget af det hænger sammen med, at det dannelsesbegreb, vi møder de unge med, er blevet for smalt”, lød det fra ministeren.

I såkaldte hjem med klaver var det før i tiden kutyme, at børnene sang, når man havde gæster, påpegede hun.

”Det var der helt egne problemer ved, men i dag ville man – hvis man havde samme forfærdelige tilgang til børn som dengang – hive børnene frem for at fortælle om deres karakterer”, sagde ministeren.

”Hvis vi oversætter, hvad det er for dannelsesidealer, der er i vores samfund, så har man engang været meget stolt af, hvis ens børn var gode til musik. I dag er det 12-tallerne i de boglige fag, der bliver flashet få Facebook. Jeg synes, det er utrolig fattigt”.