Lærermanglen er først og fremmest et øst-for-Storebælt-problem

I kommunerne øst for Storebælt mangler flere end en femtedel af dem, der underviser i folkeskolen, en læreruddannelse. Andelen af ikke-læreruddannede er generelt meget mindre i Jylland og på Fyn.

Publiceret

Fakta om analysen

Analyse & Tal har på baggrund af tal fra Danmarks Statistikfundet ud af, hvor mange ikke-læreruddannede, der er ansat ilærerstillinger på landets folkeskoler. 

Ikke-læreruddannede dækker blandt andet over personer medgymnasiet som højest fuldførte uddannelse, pædagoger, personer medlange videregående uddannelser eller personer med andreerhvervskompetencegivende uddannelser.  

Tallene dækker både over deltids- og fuldtidsstillinger. Dog erder kun medtaget ansatte, der arbejder mindst 20 timer om måneden ien lærerstilling.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flere og flere, der arbejder som lærer eller vikar i folkeskolen, har ikke en læreruddannelse bag sig. Det viser en ny analyse fra Danmarks Lærerforening, der har samlet tallene for ikke-læreruddannede i lærerstillinger.

I 2012 havde 10 procent ikke en læreruddannelse. Fem år senere var andelen steget til 17 procent. 

Analysen viser også, at der er forskel på, hvor mange ikke-læreruddannede kommunerne har ansat på hver sin side af Storebælt. Mens næsten alle kommuner på Sjælland og Lolland-Falster har over 20 procent ikke-læreruddannede i lærerstillinger, ligger andelen under 20 procent i samtlige jyske og fynske kommuner.

Halsnæs og Gribskov: Læreruddannelsen er for langt væk

De tre nordsjællandske nabokommuner Frederikssund, Halsnæs og Gribskov er dem, der har flest ikke-læreruddannede i klasselokalerne. I november 2017 var omkring hver tredje lærer i de nordsjællandske skoler, der ikke var uddannet til jobbet.

Ifølge kredsformand for Gribskov-Halsnæs Lærerkreds, Michael Bie, har det været sådan i mange år. Det skyldes blandt andet, at der er langt til den nærmeste læreruddannelse fra kommunerne.

"Derfor er det ærgerligt, at den forrige regering valgte at lægge læreruddannelsen i Helsingør i stedet for Hillerød. Det havde gjort det meget nemmere for lærerstuderende at komme til vores kommuner med offentlig transport", siger han.

Både lærerkredsen og skolerne sætter pris på, at de, der ikke har en læreruddannelse, har lyst til at arbejde på kommunernes folkeskoler, understreger Michael Bie.

"Derfor prøver vi også at fastholde de ikke-læreruddannede, vi har på skolerne og opfordrer dem til, at de for eksempel kan tage en meritlærer- eller læreruddannelse. På den måde sikres og kvalificeres undervisningen og samarbejdet med de læreruddannede kollegaer".

Albertslund: Der er konkurrence mellem kommunerne

Kommunerne i og omkring København har modsat Gribskov og Halsnæs læreruddannelsen tæt på. Alligevel har de også en høj andel ikke-læreruddannede i lærerstillinger.

I Albertslund er det godt hver fjerde lærer eller vikar, der ikke har en læreruddannelse i den nye analyse. Det skyldes blandt andet en hård konkurrence om de kvalificerede lærere mellem kommunerne - og at flere lærere hellere vælger folkeskolen fra, mener formanden for Albertslund Lærerkreds, Maiken Amisse. 

"En kommune som vores skal konkurrere på arbejdsvilkår. Derfor er det meget ærgerligt, at politikerne i kommunens budget for 2020 vil sætte vores undervisningstimetal op", siger hun og refererer til, at Albertslund Kommune har besluttet at nedlægge fire lærerstillinger for at få råd til minimumsnormeringer.

Lars Sørensen fortæller også, at man prøvede at få skrevet de nyuddannede ind i arbejdstidsaftalen fra juni mellem lærerforeningen og Københavns Kommune. Det lykkedes ikke, men til gengæld får alle lærere i Københavns Kommune en halv times forberedelsestid for hver undervisningstime, hvilke han også håber, kan hjælpe med at skaffe uddannede lærere til jobbene.

Også i Gribskov forsøger kommunen og lærerkredsen at lokke flere lærere til med bedre arbejdsforhold, som blev aftalt i en lokalaftale fra maj. Her har lærerne blandt andet fået tid til individuel forberedelse, et maksimum på 33 timers tilstedeværelse og et loft på 26 undervisningslektioner om ungen. Derudover har lærerne også fået et lokalt løntillæg, der skal gøre det mere attraktivt at søge arbejde i Gribskov, oplyser kredsformand Michael Bie.

Silkeborg: Læreruddannelsen er tæt på 

I den helt anden ende af statistikken - og langt væk fra København, finder man Silkeborg Kommune. Her var der kun 4 procent ikke-læreruddannede ansat som lærere og vikarer i november 2017.

Det skyldes blandt andet, at Silkeborg har en læreruddannelse, fortæller formand for Silkeborg Lærerkreds, Niels Jørgen Jensen.

"Silkeborg var også en af de første kommuner, hvor lærerne fik en lokal arbejdstidsaftale. Det har givet os et ry som en attraktiv kommune med gode arbejdsforhold", uddyber han.

Når skolerne har brug for dag-til-dag-vikarer, er det typisk en lærerstuderende eller eventuelt en student, der holder sabbatår, som klarer undervisningen. Men hvis der er brug for en vikar i en længere periode på grund af sygdom eller barsel, ansætter skolerne en læreruddannet, fortæller kredsformanden.

Men en undersøgelse fra Silkeborg Lærerkreds viser dog, at der stadig er brug for, at lærerkredsen understreger det vigtige ved at lade læreruddannede varetage undervisningen i folkeskolen. Siden 2017 er der nemlig ansat flere pædagoger i lærerstillinger i kommunen. Det gælder særligt i kreative fag som billedkunst eller i idræt, fortæller Niels Jørgen Jensen.

"Det har vi tænkt os at gå i dialog med kommunen om, for vil vi forsat ligge lavt i forhold til ikke-læreruddannede, skal vi som lærerkreds blive ved med at skubbe på".

Powered by Labrador CMS