Penge fra indsamlingen i dag går til skoler i Sierra Leone

Lærerens dag: Støt undervisningen i Sierra Leone

I dag er det Lærerens dag. Landsstuderende Landskreds, DLF og IBIS samler i dag ind for at give børn i Sierra Leone en bedre skolegang. Under den ti år lange borgerkrig kom flere hundrede tusinde børn ikke i skole.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Giv tre skolebøger eller et sæt skoleredskaber eller en hel læreruddannelse. På Ibis' hjemmeside kan man på flere måder være med til direkte at støtte undervisningen i Sierra Leone. Landet er kørt ned efter en opslidende borgerkrig. Der er hverken elektricitet eller rindende vand, og undervisningen i skolerne foregår med ganske få midler.

I klasserne er der stor aldersspredning, fordi det under krigen for mange børn ikke var muligt at komme i skole. I dag er det et af landets mål at få de mange børn i skole.

I disse dage er generalsekretæren og en projektkoordinator fra Sierra Leones lærerforening i Danmark for at fortælle om situationen. I dag skal de i Århus blandt andet holde foredrag om, hvordan livet for en lærer er i Sierra Leone.

De føler, de står over for mange problemer. Et af de største er manglen på kommunikation.

"Kommunikation er meget besværligt i Sierra Leone, fordi vejene er så dårlige. Postsystemet er næsten ikke eksisterende. Derfor ville mobiltelefoner betyde meget for vores arbejde", siger projektkoordinator i Sierra Leones lærerforening Hawa Koroma, som har undervist i skoler i 10 år og på læreruddannelsen i Sierra Leone i 15 år.

Generelsekretær Davidson Kuyateh mener, at mobiltelefoner i de enkelte byer er nødvendige, hvis lærerne skal informeres om eksempelvis ny lovgivning fra Undervisningsministeriet.

Han er sikker på, at lærerne i Sierra Leone sætter stor pris på, at indsamlingen på Lærerens dag i år går til Sierra Leone.

"De vil sætte pris på, at der er samarbejde mellem lærere i Europa og Afrika", siger han.

Vil man vide mere om, hvordan man kan støtte undervisningen i Sierra Leone kan man finde flere informationer på Ibis hjemmeside.

Læs mere

Læs mere om Lærerens dag på IBIShjemmeside