Afgangselever får i morgen besked om, hvilke udtræksfag de skal til prøve i.
Udtræksfag offentliggøres som planlagt
Alle afgangselever skal til to prøver, hvor fagene udtrækkes blandt en pulje af humanistiske og naturvidenskabelige fag. På trods af uklarhed om konfliktens omfang, så offentliggøres udtræksfagene i dag som planlagt.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Afgangseleverne kender de fleste prøvedatoer og prøvefag i forvejen, men i dag offentliggøres de to eneste prøvefag, som eleverne hidtil ikke har kendt. Der er blevet trukket lod mellem seks humanistiske fag og tre naturvidenskabelige.
Fire af de potentielle prøvefag er skriftlige og skal afvikles i løbet af maj, hvor det endnu er uvist, om en konflikt står i vejen for prøverne. Ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning er der på trods af lockouten ingen ændringer i proceduren.
Den potentielt første prøve i et udtræksfag er en skriftlig prøve i engelsk den 7. maj. Skolelederne har siden februar kendt de udtrukne fag, men må først offentliggøre fagene i dag, torsdag.
På Løgstrup Skole i Viborg Kommune, er det skoleleder Michael Lytken der offentliggør prøvefagene og besvarer de spørgsmål der måtte opstå. "Afgangseleverne kommer op på skolen i morgen, hvor jeg personligt giver dem besked om, hvilke fag der er udtrukket til prøverne. Det er jo alt sammen lidt med forbehold, fordi jeg går og venter på, at der fra officiel side skal komme nærmere besked om, hvordan vi håndterer prøverne, hvis der stadig er lockout", siger Michael Lytken.
Udtræksfagene er individuelle for de enkelte skoler, og en samlet oversigt over de udtrukne prøvefag, offentliggøres på ministeriets hjemmeside senere i dag.
Læs mere
Hjemmesiden hvor Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggørfagene på torsdag