For tre år siden blev der indført obligatorisk afgangsprøve i de praktisk-musiske valgfag i 8. klasse. Billedkunst og musik fik helt nye prøver, og prøven for håndværk og design blev også ændret fundamentalt, da faget opstod på baggrund af sløjd og håndarbejde få år tidligere.

Men madkundskab havde allerede en prøve, der går helt tilbage til 1975. Og den afgangsprøve, eleverne går op i i disse dage, er bygget op på samme måde som dengang.

”Strukturen har stort set været den samme hele vejen igennem. Den kunne godt trænge til at blive revideret og måske blive mere projektorienteret – man kunne fx skele til håndværk og design. For der er sket meget med faget i mellemtiden”, siger Merete Vial, som underviser i madkundskab på Læreruddannelsen Via UC.

Hun har den seneste tid undervist madkundskabslærere i den nye prøve på Danmarks Lærerforenings fagkurser rundt om i landet.

Her har det været tydeligt, at lærere, som har andre udskolingsfag og derfor er vant til at tage elever til afgangsprøve, har det noget nemmere end mellemtrinslærere, som skal tage elever til prøve for første gang.

At faget skal have en prøve, kan Merete Vial se både fordele og ulemper ved, men hun ser en fare i, at den ikke for alvor afspejler den måde, undervisningen fungerer på i dag.

"Faget i dag handler meget om, at eleverne skal kunne udvise initiativ, omsætte deres viden til praksis og være innovative. I prøven skal de finde en opskrift og lave en indkøbsseddel, som lærere skal købe ind efter til den praktiske del. Det er der jo ikke meget innovation i, for hvad bliver der af at smage sig frem og udvikle, mens man står i køkkenet. Det, synes jeg, er ærgerligt".

Hvis prøven så slår tilbage i faget, kan man risikere, at den projektorienterede del af undervisningen får mindre plads.

Lærerne skal have tid til at arbejde med progressionen

Merete Vial peger på, at prøven også bør give anledning til nogle ændringer på skolerne. Med de mål, der er for valgfaget, kan det nemlig kun lade sig gøre at opfylde, hvis eleverne har lært det grundlæggende i årene inden.

"Det er utroligt vigtigt, at skolelederne får fokus på, at der skal skabes progression i faget, ligesom man har i dansk og matematik. Det kræver, at man har fagteams, som skal have tid at sætte sig sammen og udarbejde en progressionsplan og løbende tale sammen", siger hun.

Der er også brug for kompetenceudvikling i faget, for udover, at mange af lærerne aldrig har haft elever til prøve, så er der også mange, som har linjefag i hjemkundskab. Og det er ikke små ændringer, der er sket med faget, efter det er blevet til madkundskab.

"Vores indtryk på DLF's fagkurser er, at lærerne hungerer efter faglig efteruddannelse. For nogle var det første gang i 15 år, at de har fået noget til faget. Der bliver ikke udbudt meget efteruddannelse, og det er ikke prioriteret ude i kommunerne".

Merete Vial anbefaler, at lærerne tidligt i valgfaget tænker på prøveformen. Så de løbende gør det tydeligt for eleverne, hvad det er de lærer og hvorfor. Det giver mening for faget i det hele taget, men også i forhold til at træne dem i at svare på de spørgsmål, de vil få til eksamen.

"Det handler jo om, at spørge eleverne til det, de laver, mens de er i køkkenet, så de vænner sig til at reflektere over processen".

Prøv afgangsprøven med eleverne

Når man så når til prøven, opfordrer Merete Vial til, at man tager kontakt til censor og får afstemt dels, hvad eleverne har lært, og hvilket niveau de bevæger sig på, men også hvem der styrer eksamination. Og så er det en god ide at lade dem prøve formen i afgangsprøven.

"Det er en god ide, at eleverne ved, hvad det vil sige at være oppe i en praktisk prøve. Det er forholdsvis lang tid at være oppe i to timer, og forberedelsesfasen er også 2 timer. De elementer skal øves allerede i undervisningen og igen lige inden afgangsprøven".