Det er ikke tilladt at bruge kunstig intelligens som ChatGPT eller lignende ved skriftlige og mundtlige prøver i folkeskolen, men teknologien kan gøre det tæt på umuligt at opdage, om eleverne selv har skrevet deres afleveringer. 

Det har ført til diskussioner om eksamensformer og genindførelse af blyant og papir til eksamen, og nu har firmaet MinLæring meldt sig på banen med et værktøj, som hjælper lærere med at spotte, om elever har ladet en chatbot udføre deres skrivearbejde.

Malte von Sehested

Malte von Sehested er viceskoleleder og underviser i teknologiforståelse på Langebjergskolen i Humlebæk. Han siger, at det bedste værn mod snyd med kunstig intelligens er lærerens kendskab til sine elevers faglige niveau.

Værktøjet hedder Editool, og det kan give læreren et billede af, hvordan elevens tekst blev til. 

Folkeskolen har bedt viceskoleleder på Langebjergskolen i Humlebæk i Nordsjælland Malte von Sehested om at afprøve og vurdere Editool.

Han er tidligere formand for it-vejlederforeningen og underviser i dag i teknologiforståelse. 

Malte von Sehested roser det nye værktøj for en af sine funktioner, der ikke handler om at opdage snyd.

”Det er et værktøj, der er lavet til at give feedback på skriftlige opgaver fra lærer til elever. Der er en række funktioner, der er beregnet til at give feedback, og det gør ’standardrettearbejdet’ lettere for læreren”, siger han. 

Dansklærere har bedømt: Chatbot skriver (endnu) ikke dansk til topkarakter

Med Editool kan læreren eksempelvis give eleverne feedback med lyd eller video og indsætte kommentarer eller skemaer.

Elevens skriveproces dokumenteret

Muligheden for at afsløre, om en chatbot har hjulpet til i tilblivelsen af teksten, er det såkaldte ’skriveprocesværktøj’, fortæller Malte von Sehested. 

Det giver læreren mulighed for så at sige at elevens skriveproces. Historikken gemmes nemlig, når man skriver i både Word og Google Docs.

”Så hvis du sender mig et dokument, og du ikke har slettet din historik, kan jeg se din arbejdsproces. På den måde kan jeg få overblik over, hvor store dele af teksten, der er copy/pastet ind i dokumentet, hvordan du har bearbejdet de dele, og hvor lang tid du har brugt på det”, siger han.

Man kan ikke med Editool se, om den tekst, som er blevet sat ind, er kopieret fra en chatbot, en hjemmeside, fra et andet dokument eller noget helt fjerde.

”Men jeg kan selvfølgelig bruge funktionen til at få en fornemmelse af, om eleven selv har skrevet det, der bliver afleveret”.

Kunstig intelligens

Ekspertgruppe anbefaler at ændre skolers prøver efter ChatGPT

Tag snakken om snyd

Malte von Sehested kan se mange gode ting ved Editool-værktøjet, men han er dog ikke overbevist om, at det er den rigtige måde at håndtere mistanke om elevsnyd.

”I folkeskolen tror jeg, at vi kan håndtere snyd lige så godt ved at tale med eleverne frem for med værktøjer som det her”, siger han og fortsætter:

"Jeg kender jo godt nogenlunde mine elevers faglige niveau, og hvis der pludselig kommer noget, som er meget bedre, så tænker jeg, at her er der måske urent trav. Det behøver ikke nødvendigvis at være hjælp fra en chatbot, det kan også være storesøster, der har hjulpet lidt rigeligt. Så tager vi en snak i stedet for at tro, at vi kan bare lukke ned med et værktøj som det her”.

Malte von Sehested er desuden skeptisk overfor, hvor skudsikkert sådan et værktøj er, når snyd skal afsløres.

”Der er kommet værktøjer som for eksempel ChatGPT, som gør, at vi kan snyde. Som modsvar laver vi værktøjer, der skal afsløre det. Men hvor sikre er vi på, at de virker? For man kan jo snyde de værktøjer, som skal afsløre snyd?”, understreger han.

Muligt at snyde det nye værktøj

Han fortæller, at det eksempelvis er forholdsvis simpelt at sætte Editools værktøj ude af spil. 

Det gør man fx ved at slette historikken, og i nogle tekstbehandlingsprogrammer vil det også være nok blot at gemme sit dokument under et nyt navn. For på den måde vil det se ud som om, at hele teksten er skabt med et enkelt tryk, fortæller han.

”Det vil derfor kræve, at du som lærer instruerer dine elever til aflevere deres historik med, når de afleverer en opgave", siger han.

Det vil dog næppe være populært blandt eleverne, hvis deres lærer begynder at følge med i hele deres skriveproces, vurderer Malte von Sehested.

Med denne nye danske chatbot slipper lærerne for at være "i lommen på big tech"

"Der er helt sikkert elever, som ikke vil bryde sig om, at deres lærer sidder og botaniserer i deres skriveproces”.

"Vi er ude i kampen mellem sværd og rustning”

Og problemerne slutter ikke der. For selv om du får eleverne til at aflevere deres tekster med historik, kan eleven stadig snyde. 

Det kan gøres ved, at eleven først får ChatGPT til at skrive opgaven, og så derefter skriver den tekst manuelt ind i et nyt dokument. Er man mere avanceret, findes der også copy/paste-værktøjer, som sætter tekst ind i et dokument på en måde, så det ser ud som om, at det er et menneske, der skriver, fortæller Malte von Sehested.

”De værktøjer er så intelligente, at de også laver lidt stave- og slåfejl undervejs, som de retter, de holder små pauser ind imellem og så videre. Så ser det ud som om et menneske sidder og skriver teksten - og læreren har ikke en chance for at gennemskue det. Vi er ude i kampen mellem sværd og rustning”.

Vil elske at udforske værktøjet med sine elever

Ikke desto mindre ser Malte von Sehested didaktisk potentiale i værktøjer som Editool. Bare ikke så meget til at afsløre snyd.

”Jeg ville elske at have adgang til sådan et værktøj for at udforske det sammen med eleverne i en teknologiforståelseskontekst”, siger han. ”Også at tage diskussionen med eleverne om, hvordan man kan snyde og hvorfor, og hvad man får ud af det. For hvem er det dybest set, man snyder?”.

Det bliver dog nok ikke noget, han kommer til at indkøbe til sin undervisning lige nu og her - for prisen på 500 kroner for en enkeltbrugerlicens i et år er lidt høj i forhold til behovet.

”Så meget skriftlighed har vi slet ikke i folkeskolen”, siger Malte von Sehested.

MinLæring: Først og fremmest til prøver

Redaktør på MinLæring Nicklas Augustine er et langt stykke han ad vejen enig i Malte von Sehesteds forbehold overfor, hvad Editool kan bruges til i folkeskolen.

"Editool er først og fremmest et feedbackværktøj. Det er ikke lavet til at afsløre snyd, men funktionen kan bruges til tjekke, om der er noget i skriveprocessen, der ser mistænkeligt ud", siger han. 

"Selvfølgelig kan man omgå det, hvis man vil, men det bliver meget mere besværligt at gøre. Enten skal man efterligne en autentisk skriveproces, eller også skal man have større kendskab til tekniske muligheder, end de fleste skoleelever har", siger Nicklas Augustine.

Lærerens kendskab til elevens niveau er selvfølgelig det bedste værn mod snyd, mener han. Nicklas Augustine medgiver, at det godt kan være, at Editools muligheder for at tjekke snyd er at skyde gråspurve med kanoner.

"Men det kan give mening for eksempel i forhold til de skriftlige afgangsprøver, hvor censor jo ikke har noget forhåndsviden om, hvad eleven normalt kan", påpeger han.