Dansklærere har bedømt: Chatbot skriver (endnu) ikke dansk til topkarakter

”Jeg var sikker på, at to af opgaverne ikke var skrevet af rigtige elever, fordi de er så ubehjælpsomme”.

Sådan siger Jens Raahauge, tidligere formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, forfatter, lærer og skoleleder om to af de tre skriftlig fremstilling-eksamensopgaver, som Folkeskolen har fået chatbotten ChatGPT til at skrive.

Den tredje stil – et debatindlæg om en sænkelse af valgretsalderen – er så upersonligt skrevet, at det ikke flytter noget som helst, mener han.

Folkeskolen har afprøvet, hvordan chatbotten ville klare sig ved afgangsprøven i skriftlig fremstilling i dansk.

Redaktionen har bedt robotten besvare tre opgavebeskrivelser fra prøven i december. Udover Jens Raahauge har dansklærer på Svartingedalskolen i Hasle, konsulent på CFU Bornholm og beskikket censor i skriftlig dansk Maiken Adelsten vurderet de tre robotgenerede besvarelser.

Hun er ikke helt enig i Jens Raahauges bedømmelse:

”I opgave nummer et synes jeg, at jeg kunne fornemme lidt menneske – hvilket jo ikke er rigtigt. Men den er ikke så velskrevet, og den ville ikke score højt på karakterskalaen. Men jeg kunne næsten se for mig, hvad det var for en slags elev, der havde skrevet den”.

Til gengæld er hun ikke imponeret over niveauet:

”Det er ikke gode opgaver, chatbotten har produceret. Ingen af de her opgaver ville have fået en karakter i toppen af skalaen. En af dem vil jeg bedømme til et 7-tal, ellers er det lavere – men for nogle kan 4 godt være en god karakter. Og det er måske ikke urealistisk, at de her opgaver ville lande deromkring”.

Skrivning er en vej til erkendelse

Det står i skarp kontrast til, at den engelsklærer, Folkeskolen har talt med, der ikke tøvede med at give en engelskopgave skabt af kunstig intelligens et 12-tal.

Men selv om kunstig intelligens endnu ikke ser ud til at være en genvej til høje danskkarakterer, er de to dansklærere alligevel bekymret for, hvordan det vil komme til at påvirke afgangsprøverne.

”Helt firkantet så mener jeg, at adgangen til den her teknologi skal forbydes i en prøvesituation (brug af kunstig intelligens til afgangsprøver er forbudt ifølge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, red.). Det bliver meningsløst at censurere, for der er ingen grund til at give en maskine et 4-tal".

"Hvis eleverne har adgang til det her, kan man lige så godt nedlægge de skriftlige prøver i dansk”, mener Jens Raahauge.

”Folkeskolens skriveundervisning handler om at bruge skriftsproget som vej til en erkendelse. Det handler ikke primært om at lave et produkt. Men for at se om de har lært den erkendelsesvej, bedømmer man deres produkt”, fortsætter han.

Læreren tilbage som bedømmer

Maiken Adelsten mener, at chatbotten understreger behovet for, at lærerne igen bør være med til at bedømme deres egne elever til de skriftlige afgangsprøver.

”Det er selvfølgelig et problem med adgang til sådanne chatbots i prøvesituationen. Hvis jeg som beskikket censor skal rette 300 afleveringer, kan jeg jo ikke analysere hver enkelt for tegn på, om den er skrevet af en kunstig intelligens, og det mener jeg heller ikke er min opgave som censor".

"Til gengæld tror jeg, at eksistensen af den her teknologi kan understøtte noget, jeg længe har ønsket, nemlig at læreren kommer tilbage i bedømmelsen af de skriftlige afgangsprøver. For læreren ville have en chance for at gennemskue urent trav – medmindre eleven har brugt AI i sine løbende afleveringer også”, siger Maiken Adelsten.

Hun tilføjer, at noget af det, hun skal vurdere en skriftlig aflevering på, er, om den er ’skrevet med indlevelse’.

”Og det er måske afgangsprøvens redning i forhold til snyd. Jeg kan ikke mærke indlevelse i de opgaver, vi har fået her”.

Jens Raahauge er enig i, at læreren skal tilbage i vurderingen af de skriftlige afgangsprøver:

”Læreren skal tilbage og bidrage i censurprocessen. Det er i forvejen betænkeligt i forhold til elevernes retssikkerhed, at der kun er én censor til at vurdere afgangsprøverne. Men nu bliver det jo absurd!”

Didaktisk potentiale

Men på trods at alle de problemer, elevernes adgang til avancerede chatbotter rejser, kan de to dansklærere se masser af pædagogisk og didaktisk potentiale i at arbejde med ChatGPT eller lignende teknologi.

”Hvis børn bruger denne her teknologi til at snyde med deres afleveringer, kan det bidrage til at gøre dem dummere, for man lærer kun ved faktisk at udføre et stykke arbejde”, siger Jens Raahauge.

”Men teknologien kan bruges didaktisk – mest overfor dem, der i forvejen er dygtige, men sådan er det så tit”, tilføjer han.

Maiken Adelsten peger på, at hun har elever, der vil kunne lære af at arbejde fagligt med chatbotten.

”Jeg har elever, som vil synes, at det er skønt at tage en af de her tekster og gå ind og forbedre den. Og de vil også lære en hel masse af det”, siger Maiken Adelsten.

”Skrivning er en proces. Jeg ville som lærer aldrig bare give mine elever en opgaveformulering og så ikke tale mere med dem om opgaven, før den er blevet bedømt. Jeg vil jo altid lave øvelser med dem i klasselokalet, snakke ord og sproglige vendinger. Så jeg tror, at jeg skal være ualmindeligt uopmærksom, hvis samme elev til samtlige skriveøvelser slipper af sted med at få en chatbot til at lave det for sig".

"Så har man næsten fortjent at få en ok karakter, bare for sin indsats… Men selvfølgelig vil de nok kunne slippe afsted med at snyde med et afsnit eller to”

Maiken Adelsten tilføjer, at snyd i forbindelse med skriftlige afleveringer ikke er noget nyt for en dansklærer.

”Hver tid har sine udfordringer. Engang kopierede de fra wikipedia, og glemte at linkene var skrevet i blåt, så det var nemt at gennemskue. Så begyndte de at copy/paste fra flere forskellige steder".

"Snyd har altid været der, men det er blevet mere sofistikeret. Selvfølgelig er der nogen elever, som vil have svært ved at modstå fristelsen til at lave sin aflevering på chatbotten, men det er nok i høj grad de samme elever, som i dag ville finde en tekst på nettet og klippe den ind i afleveringen”.