Farvel til tysk og fransk i 5. klasse.

Fremover skal elever først begynde deres fransk- eller tyskundervisning i 6.klasse. Det fremgår af den nye aftale om folkeskolen, som regeringen og forligspartierne tirsdag er blevet enige om. 

Aftalen sløjfer også den skriftlige prøve i tysk og fransk i 9. klasse. Det betyder, at der fremover kun vil være mundtlige udtræksprøver i sprogfagene.

For Kristina Silla, der er forkvinde i sproglærerforeningens franskudvalg, var nyheden om den udskudte franskstart ærgerlig:

”Det gjorde ondt i maven at læse. Vi har tydeligvis en minister, der er meget praksisfaglig, men ikke kan se vigtigheden af sprogfagene. Og det synes jeg er ærgerligt”, siger hun.

Nyheden var også svær at sluge for Tine Lund, der er formand Tysklærerforeningen for Grundskolen.

Her er den nye skoleaftale

”Vi er rigtig ærgerlige over, at tysk og fransk først kommer på skemaet i 6. klasse. Jo tidligere vi kan begynde, jo mere legende og umiddelbare er eleverne i forhold til at lære og snakke. Og det er at snakke, de lærer mest af”, siger formanden.

Fint med fokus på mundtlighed

Til gengæld er Kristina Silla positiv overfor beslutningen om at fjerne den skriftlige udtræksprøve i fransk.

”Skriftlighed er vigtig, men jeg er egentlig glad for, at der nu bliver plads til at skabe et større fokus på mundtlighed, fordi der ikke længere bliver en skriftlig prøve, man skal træne til. Det står jo en frit for at bruge skriftlighed i undervisningen, og der skal jo være en balance. Men det er fint, at vi kan beslutte det selv”.

Tine Lund fra Tysklærerforening er enig og påpeger samtidig, at man uden den skriftlige udtræksprøve undgår en masse komplicerede dilemmaer omkring snyd.

”Den skriftlige prøve har været lidt af en farce. Det er blevet så nemt at snyde og bruge oversætningsværktøjer, som har gjort det svært for lærerne at rette opgaver. Det er fint, at vi nu slipper for det og kan koncentrere os mere om at øve det mundtlige”.

Der skal ifølge aftaleteksten stadig gives skriftlige standpunktskarakterer. 

Forsker: Man har haft skyklapper på

For Annette Søndergaard Gregersen, der er lektor i fransk og docent på læreruddannelsen og har deltaget i forskningsprojekter om tidlig start af fremmedsprog, giver beslutningen om at skubbe tysk og fransk til 6. klasse, heller ikke meget mening.

Hun har blandt andet været projektleder på et projekt om tidlig sprogstart, hvor nogle af de involverede skoler var så glade for at starte med fransk allerede i 3. og 4. klasse, at de fortsatte med det selv efter projektets afslutning og udvidede med tysk også.

”Vi kan ikke via forskning sige entydigt, at tidlig sprogstart med sikkerhed giver bedre resultater. Men vi ved, at tidlig sprogstart øger elevernes motivation og det, vi kalder sprogmod”, siger Annette Gregersen.

”Der er en ret stor forskel fra 5. til 6. klasse. I 6. klasse er de pre-pubertære, så eleverne begynder allerede her at lukke sig sammen og have mindre mod på at bruge kroppen, snakke, være fjollet, lege, alt det vi ved gør en forskel”, siger forskeren.

Ved projektet om tidlig start af fransk, som Annette Gregersen var projektleder på, oplevede lærerne, at eleverne var mere motiverede for at lære og især for at tale fransk højt, end når eleverne først startede fransk i femte klasse.

”Vi ved, man lærer sprog bedst ved at bruge kroppen. Man lærer ved at ’gøre’ sproget, ikke at sidde ned. Der virker det til, at politikerne enten har haft skyklapper på eller bevidst ignorerer de interessante resultater på forsøgene, vi hidtil har set”, siger Annette Gregersen.

Timer i udskolingen er fint

Selvom tysk og fransk først skal begynde for eleverne i 6. klasse, indebærer den nye aftale, at eleverne får timerne igen i 8. og 9. klasse. 

Det forstår Annette Gregersen heller ikke årsagen til.

”Igen, vi har simpelthen ikke forskning, der bakker det op. Men ud fra det vi ved, så vil jeg langt hellere have timerne tidligere end i udskolingen. Eller sagt på en anden måde: det handler både om lang proceslæringstid og mange timers undervisning med veluddannede sproglærere", siger hun.

For Kristina Silla i Sproglærerforeningens franskudvalg giver det måske god mening at have mere fransk i udskolingen.

”Eleverne er modigere, når de taler fransk i 3. klasse”

”Eleverne er ofte fraværende på grund af brobygningsaktiviteter, besøg på ungdomsuddannelser og praktik, hvilket kan resultere i betydeligt tab af fransktimer, så det kan måske fungere fint, at de får én ekstra time der" siger forkvinden, som samtidig mener, at regeringen bør fremme brobygning mellem grundskoler og ungdomsuddannelser for at understrege relevansen af at lære sprog.

"Da Danmark er et lille land omgivet af store nabolande, er det afgørende, at eleverne forstår vigtigheden af at mestre flere sprog end blot engelsk”, siger forkvinden.

Hun understreger desuden, at når eleverne først skal vælge tysk eller fransk i 6. klasse, så bliver det endnu mere nødvendigt med grundig vejledning af eleverne.

”Eleverne får jo et år mindre til at vælge og til at shuffle rundt, hvis de fortryder. Så det er helt afgørende, at hele formidlingen og processen omkring at vælge et fag skal varetages af en uddannet sproglærer, og ikke f.eks. en klasselærer. Det bliver en markant vigtigere opgave nu at hjælpe eleverne med valget”, siger Kristina Silla.