Prøve i naturfag bliver individuel

Nye skriftlige afgangsprøver i naturfag bliver it-baserede med indbygget rettedirektiv, og den nye mundtlige/praktiske prøve må ikke være en gruppeprøve

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den kommende mundtlige afgangsprøve i naturfag bliver en individuel prøve. Det tyder alt på lige nu. Den nye prøve træder i kraft for skoleåret 2005/2006 i fagene fysik/kemi og biologi og året efter i geografi.

I det nye regeringsgrundlag står, at »den enkelte elev skal bedømmes på baggrund af målbare, gennemsigtige kriterier. Gruppeeksamener afskaffes«. Det står i afsnittet om uddannelse under overskriften: »Modernisering af prøver, eksamener og karakterer«. Og i det udvalg, der arbejder med at formulere de nye bekendtgørelser til afgangsprøverne, taler man om individuelle prøver.

»Gruppeeksamen er afskaffet. Jeg vil tro, at den er fuldstændig røget«, siger Niels Plischewski, der er undervisningskonsulent i Undervisningsministeriets kontor for eksamen og tilsyn.

Han understreger, at han endnu ikke ved, hvordan det konkret vil blive udmøntet i bekendtgørelsen. Der er mange hensyn, der skal medtænkes både fra den tidligere regerings moderniseringsplaner og fra den nuværende regerings grundlag.

Kunne man forestille sig en formulering med gruppeprøve og så en individuel snak bagefter med eleverne?

»Hvis gruppearbejdet er relevant, kan jeg ikke se problemer, men hvordan man så stiller rammerne op, det har vi ikke afklaret endnu«, siger Niels Plischewski.

Han fortæller dog, at der tidligere har været problemer med dannelsen af grupper i forbindelse med afgangsprøver, og at evalueringerne fra fagene matematik og fysik/kemi har været meget forskellige. Derfor vil man stramme op på rammerne. Han har ikke tal på, hvor mange elever der har valgt at gå til gruppeprøve.

Gode erfaringer med gruppeprøve

Tidligere har udvalget ellers arbejdet ud fra de kriterier, der i dag gælder for den to timer lange praktiske fysik/kemi-prøve. Her kan eleverne vælge at gå til prøve individuelt eller i grupper på to til tre elever. Så sent som i december 2004 skrev Undervisningsministeriet i en orientering, at udgangspunktet for arbejdet med en fælles mundtlig/praktisk prøve i naturfag er, »at der bygges videre på de positive erfaringer, der er indhøstet med den nuværende prøve i fysik/kemi«.

Ifølge formanden for fysik- og kemilærerne i København, Erland Andersen, der er med i bekendtgørelsesudvalget, er nogle af de positive erfaringer med fysik/kemi-prøven netop, at eleverne går op i gruppe.

»Det er tåbeligt med en individuel prøve. Det strider imod alle de gode erfaringer, vi har med fysik/kemi-prøven nu. Blandt andet gode erfaringer med at eleverne arbejder sammen to og to. Som lærer spørger man jo også eleverne individuelt, og der er slet ikke noget bedømmelsesproblem. Jeg har ofte været ude for at give to meget forskellige karakterer til to elever, der var til prøve sammen«, siger Erland Andersen.

Ifølge ham vælger langt de fleste elever at gå til gruppeprøve.

Den nye bekendtgørelse var i sidste uge ved at blive pudset af, inden den skulle videre til juristerne og undervisningsministeren. Niels Plischewski siger, at den forhåbentlig bliver sendt til høring inden påske.

Måske flere eksaminatorer

Den mundtlige/praktiske del af afgangsprøven bliver en tværfaglig prøve i første omgang i fagene fysik/kemi og biologi og fra 2007 i geografi.

Måske vil det være lærerne, der formulerer nogle opgaver, som eleverne skal trække, måske vil opgaverne tage udgangspunkt i elevernes portfolio. Måske bliver der tale om forberedelsestid, måske ikke. Det er endnu ikke afgjort. Måske bliver der to modeller, man kan vælge imellem.

Den mundtlige prøve handler ikke om paratviden, såsom hvor Nakskov eller andre byer ligger, men snarere om at teste, at eleverne kan bruge deres viden, at de for eksempel kan bruge det periodiske system eller et fødenet.

Undervisningsministeriet har tidligere meddelt, at det er hensigten, at læreren/lærerne og censor med deres faglige kompetence tilsammen skal kunne dække de to senere tre fag. Og at censors rolle udvides, så censor også understøtter eksaminationen.

Erland Andersen siger, at antallet af eksaminatorer bliver et lokalt slagsmål. For det koster tid til lærerne.

»Skrækscenariet er, at skolelederne vil sætte fysik/kemi-læreren til at tage biologi og geografi. Det betyder, at læreren må læse en hel del, sætte sig ind i nyt stof, og rent undervisningsmæssigt er det synd for både elever og lærere«, siger Erland Andersen, der også fortæller, at flere geografi- og biologilærere er flygtet på grund af de dårlige forhold for fagene. Der er skåret i tiden, og faglokalerne til biologi og geografi er nedlagt på flere skoler.

Han anbefaler i øvrigt, at man fremover på den enkelte skole udarbejder en naturfaglig læseplan, hvor man aftaler, hvad natur/teknik tager sig af, hvilke emner fagene biologi, geografi og fysik/kemi underviser eleverne i, og hvilke tværfaglige emner man dækker. For at sikre at alle fag og tværfagligheden tilgodeses, så eleverne er godt klædt på til afgangsprøven.

En it-baseret prøve

Den skriftlige del af afgangsprøven i naturfag bliver it-baseret. Prøven bliver sandsynligvis en blanding af multiple-choice med afkrydsning blandt nogle svarmuligheder og opgaver, hvor eleverne selv skal skrive noget for at udfylde et hul i teksten.

Prøven får indbygget rettedirektiv, så der ikke skal censorer til at rette.

Prøven vil vare en time med en halv time til biologi og en halv time til fysik/kemi. Når geografi kommer med, bliver det i alt halvanden time.

»Når eleverne er ved at være færdige, kan de rette svarene til og aflevere, og så får de straks procenten af rigtige svar at vide. Vi overvejer, om det straks skal kunne omsættes til en karakter, men det er ikke besluttet endnu«, siger Niels Plischewski.

Der er to modeller for den skriftlige del af prøven. Enten en halv time til hvert fag, hvor spørgsmålene er sat ind i en kontekst til hvert fag, eller en fælles kontekst, for eksempel en tekst fra dagspressen, hvor eleverne så får spørgsmål i de to tre fag og har en halv time til hvert fag.

»Eleverne har en tendens til at afslutte for hurtigt, viser vores evalueringer, så vi vil nok være stringente med, at det bliver en halv time i hvert fag«, siger Niels Plischewski.

Omkring 60.000 elever skal til skriftlig afgangsprøve samtidig, hvilket kræver noget af teknikken. Den er man ved at afprøve med hensyn til belastningsgrad af systemet og computernes hastighed.

I begyndelsen af det nye skoleår er det meningen, at lærere og elever selv kan teste den nye it-baserede prøve på nettet.

hlauritsen@dlf.org

Ved redaktionens slutning var det ikke muligt at træffe undervisningsminister Bertel Haarder, men på www.folkeskolen.dk kan man læse hans kommentarer til regeringsgrundlaget