Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Da jeg var barn, var der om fredagen et tv-program, der hed ”Eleva2ren”. Her var der en lille quiz med en tegneseriefigur, der hed Hugo. Hugo ville stirre dig fast i øjnene gennem skærmen og med sin lille forvrængede stemme sige: ”Hvor skal vi hen, du?”, og så skulle seeren via telefonen styre Hugo den rigtige vej.

Nu vil jeg stirre dig, kære læser, fast i øjnene og spørge: ”Hvor skal vi hen, du? Hvor skal vores fælles folkeskole hen? Hvad skal vores elever kunne i den nu- og fremtid, de lever i? Hvordan får du og alle vi andre voksne styret vores børn den rigtige vej?”

Den nye virkelighed

Med ChatGPT og oversættelsesprogrammer og ordforslag i ordbøger m.m. har vi globalt fået helt nye muligheder. Vi kan på få sekunder få hjælp til at skrive et essay, finde information om alt, analysere en tekst, oversætte fremmedsprog og meget, meget mere.

Ikke bare kan vi få oversat vores skrevne tekster med et enkelt klik, vi kan også bede en app på telefonen simultanoversætte vores danske til f.eks. ukrainsk - og dermed skabe kontakt og kommunikation med folk, der ikke taler vores modersmål.

Det kan virke skræmmende, men det er også en helt ny verden, der har åbnet sig.

Uanset om vi omfavner teknologien eller bliver skræmt af den - så er den her. Og jeg tror, det er bedst ikke at gemme hovedet i busken, men at blive nysgerrig på det.

Som dansk-, tysk- og engelsklærer følger jeg udviklingen tæt. Jeg bruger selv AI til at lave opgaver og komme med forslag til undervisningsforløb. Det kræver, at jeg forholder mig kritisk, men det skal jeg jo også lære mine elever. Jeg har et stort ønske om, at mine elever bliver selvstændigt tænkende, kreative, gode til at bruge de muligheder, der er, og være innovative. Jeg vil så gerne gøre dem klar til den omskiftelige virkelighed, der venter dem.

Snævre lærerplaner

Det er ikke nemt i den danske folkeskole, hvor vi på trods af utallige velmenende reformer stadig går i skole, som vi har gjort det de sidste 200 år. I klasselokaler med mange mennesker. På hårde stole. I mange timer. Med de læreplaner, vi har haft gennem årene, bliver min metodefrihed stadig mere indsnævret. Og på trods af gode intentioner bliver læreplanerne mere og mere snævre.

Vi har noget, vi skal nå i udskolingen. Hele tiden. Og her det sidste halve år handler det primært, nej, det handler kun om at gøre eleverne klar til afgangsprøverne. Med alle de regler og formaninger og forbud og ting, man skal huske. Med en 15-årig teenagehjerne. I en uge bliver 9. klasse-eleverne sat i en tidslomme i en gymnastikhal, der sjovt nok også lugter som for 50 år siden. Af fodsved og leverpostejmadder. Og der er også lidt koldt.

Her bliver de overdænget med ord om ting, de ikke må: de må ikke bruge ordbog. De må ikke bruge stavekontrol i Word. De må ikke bruge internettet. De må ikke bruge mobiltelefoner og ChatGPT. De må ikke kommunikere. De må ikke være for kreative. De skal huske særlige layouts til særlige tekster.

Sytten skridt tilbage i udviklingen

Sidste nye tiltag, som er kommet, efter at vi sproglærere har råbt op om at ministeriet må gøre noget ved prøverne, er den famøse tekstboks, der efter sigende vil forhindre eleverne i at snyde. Boksen skal angiveligt ikke kunne få copypastet tekst over, den kan ikke have forbindelse med internettet og man kan ikke slå ord op

Udover at det er at tage sytten skridt tilbage i udviklingen, er det også utopisk: De elever, der vil snyde, skal nok finde en måde at snyde på. Som en elev i 9. klasse sagde, da jeg fortalt om boksen: ”man kan da bare skrive teksten over fra en anden side”.

Derudover ligger prøverne på nettet ti minutter efter prøvestart, og et sted i Odense eller Vejle sidder en person, som løser opgaverne og lægger dem til salg på nettet. Så er det bare at hente en besvarelse ned. Det kan man godt nå på tre timer. Og alle vi lærere sukker dybt og ryster på hovedet, for ja, hvor der er vilje, er der vej.

Kort sagt: intet af det, der foregår til afgangsprøverne eller i tiden op til, er noget, de vil møde i deres kommende virkelighed.

Jeg synes, det kunne være på sin plads at vi snart tog den snak om, hvad vi mener, at vores unge skal kunne i de næste 20 år. Hvilke nogle færdigheder skal de have? Skal de f.eks. kunne stave, når nu vi har stavekontrol til at rette vores tekster? Skal de kunne løse ligninger? Skal de kende til basal tysk grammatik?

Hvad er det, vores børn skal lære i grundskolen?

Tilbage til dannelsen

Jeg mener, at vi skal helt tilbage og hente dannelsen ind igen. Dannelse er nogle helt grundlæggende værdier for, hvordan et menneske skal/bør/kan være i verden. I stedet for at bruge tid på at lære tysk grammatik, kan man gennem et fremmedsprog skabe forståelse for andre menneskers måde at leve på.

I stedet for at vide, hvordan layoutet skal være i et debatindlæg, kunne eleverne bruge mere tid på at læse litteratur, debattere, fortolke og sætte sig ind i, hvordan andre mennesker tænker og føler. Være nysgerrige på deres omverden, erhverve sig viden og omsætte den til et verdensbillede. Være kritisk tænkende, men åbne over for andre måder at være i verden på.

Folkeskolen skal styrke elevernes sociale og emotionelle kompetencer. Samarbejde, kommunikation og konfliktløsning er afgørende færdigheder i en globaliseret verden, og undervisningen bør derfor fokusere på at udvikle elevernes sociale intelligens og empati, så de kan engagere sig konstruktivt i samfundet.

I sidste ende er fremtidens folkeskole ikke kun en institution for vidensformidling, men en platform for personlig og samfundsmæssig udvikling. Eleverne skal ikke blot være passive modtagere af information, men aktive deltagere i deres egen læring. 

Ved at integrere helhedsorienteret læring, teknologi samt sociale og emotionelle kompetencer i undervisningen kan folkeskolen forme en generation af kreative, ansvarlige og kompetente individer, der er rustet til at møde fremtidens udfordringer med en grundlæggende selvtillid.

Som undervisningen og deraf afgangsprøverne er lige nu, er det ikke den vej, vi går.

Så - hvor skal vi hen, du?

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk