Var det ikke for hans folkeskolelærere, var Poul Nyrup Rasmussen måske ikke endt, hvor han er.

Lærerne gav på hver deres måde Poul feedback, der fik ham til at vokse og ikke mindst fik ham til at indse, hvad han var god til. Om det var snedker Poulsen i sløjdlokalet, der lærte ham, hvordan man bruger en sav, eller nyuddannede Irma, der roste ham for hans  udregninger på tavlen.

"Den danske folkeskole er den mest enestående favnende opfindelse, der nogensinde er gjort i Danmarks historie, og egentlig også Europas. Folkeskolen er det eneste sted, hvor vi kan samle alle dem op, som ikke passer ind".

Headspace rådgiver unge – nu også i samarbejde med skolen

Sådan lød det fra den tidligere statsminister fra talerstolen til de knap 300 delegerede på Danmarks Lærerforenings kongres. Men desværre er der blevet mindre tid til at sætte tempoet ned og møde de unge i øjenhøjde, sagde han. 

”Hvis man som dreng eller pige møder et menneske, som signalerer til dig: Du er god nok, jeg ved, du kan, og nu skal jeg hjælpe dig”. Så får man det bedste skub, man overhovedet kan få for at komme i gang”, sagde Poul Nyrup Rasmussen, der som stifter af organisationen Headspace har været med til at hjælpe tusindvis af unge i mistrivsel.

”De voksne mangler vi i nutidens samfund. Vi mangler mange. Når de unge forlader folkeskolen, og de får spørgsmålet: 'Har I fået ros af lærerne?', så siger de unge nej. Og det er jo ikke fordi, det er med vilje, at I overser de 20 procent i klassen, som kæmper. De gør ikke opmærksom på sig selv, og så forsvinder de jo”.

Vi må ikke stemple børnene for tidligt

Poul Nyrup Rasmussen er for nylig fyldt 80, og han var gavmild til fra talerstolen at bruge sit lange liv og erfaring i sine analyser af nutidens unge. Ikke mindst de cirka 43.000, som ifølge regeringen hverken er i uddannelse eller job, og som samfundet ifølge Poul Nyrup Rasmussen burde have hjulpet tidligere, før de fald ’udover kanten’.

Unge som dem kræver tidlig hjælp, men ikke på en måde, der stempler børnene, lød det.

”Vi ved, at antallet af ADHD-diagnoser er dramatisk stigende. Og de bliver yngre og yngre. Jeg er ikke imod diagnoser, men det er ikke det første, man skal gribe til”.

”Der er mange forældre, som siger: Der er noget galt med vores barn, det trives ikke, det skal have en diagnose. Men der behøver ikke være noget galt med ens barn. Vi skal bare give tid til, at barnet finder ud af, at det godt kan. At de er gode til noget. Vi skal være varsomme med diagnoser, og vi skal passe på, hvordan vi reagerer, så vi ikke ender med at stemple børnene alt for tidligt”.

For Poul Nyrup Rasmussen er det i høj grad et spørgsmål om at styrke børnenes selvtillid. Noget, der kræver, at lærerne tager sig pauser og tid til at lytte til børnene.

”Jeg har lige været på en workshop med flere af de unge, der er lige på kanten. Og de nåede til denne erkendelse: 'Du skal være nogen, før du kan vælge noget'. Og de her unge ved ikke, hvem de er. De har slet ikke begreb om, at de kan noget, at der er brug for dem. Så det skal vi have styr på, før vi kan tilbyde dem alverdens uddannelse".

Poul Nyrup Rasmussen opfordrede til, at man kigger væk fra barnets individuelle case og ser på, hvordan samfundet og omgivelserne fungerer og påvirker barnet. I den forbindelse inviterede han lærerne til at samarbejde med Headspace, som han flere gange opfordrede lærerne til at bruge og henvise til aktivt, når de møder udfordrede børn og unge. Generelt var civilsamfundets styrke et stort fokuspunkt i Nyrup Rasmussens tale.

”Lad os sammen i skolen og i civilsamfundet lad os lave en ny alliance og finde ud af, hvordan vi tidligt griber dem, der mistrives. En børnenes alliance”.

Gordon Ørskov Madsen takkede bagefter ja til invitationen om et stærkere samarbejde.