Støj

Støj går ud over læringen:
De her tiltag kan dæmpe noget af larmen

Samtidig med at mange lærere døjer med hovedpine, går støjen i skolen i alvorlig grad ud over elevernes faglige udbytte af undervisningen, lyder det fra en ekspert i børns sprogtilegnelse.

Publiceret Senest opdateret

”Du kan komme med alt muligt fremragende fagligt indhold som lærer, men hvis de akustiske forhold ikke er i orden, smider du meget af det lige i skraldespanden”. 

Så kontant siger Torkil Østerbye, lektor på professionshøjskolen Via og ekspert i børns sprogtilegnelse, det.

Hvis han har ret, ender en stor del af lærernes faglige indhold i skraldespanden, for der er mange skoleelever, som får deres undervisning i støjplagede klasselokaler.

'Vi skal langt op i teenageårene, før børn har samme evne som voksne til at høre, hvad det bliver sagt i et støjende miljø', siger lektor Torkil Østerbye.
"Vi skal langt op i teenageårene, før børn har samme evne som voksne til at høre, hvad det bliver sagt i et støjende miljø", siger lektor Torkil Østerbye.

En undersøgelse, som Høreforeningen offentliggjorde i foråret 2023, viser for eksempel, at 65 procent af de 13-16-årige oplever, at der er kraftig lyd eller støj, når de er i skolen. Og 2021 viste en undersøgelse fra Astra og Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DPU, at lydniveauet i ni ud af ti klasser er højere end det anbefalede.

Støj er værre i umodne hjerner

Der er en god grund til, at støj har stor negativ effekt på elevers indlæring, fortæller Torkil Østerbye.

Vi skal langt op i teenageårene – 15, 16, 17 måske – før de har samme evne som voksne til at høre, hvad det bliver sagt i et støjende miljø

Torkil Østerbye, ekspert i børns sprogtilegnelse

”Børn kan ikke på samme måde som voksne adskille lydsignalerne fra hinanden - for eksempel når en lærer siger noget," siger han. 

"Voksne kan godt stå til en fest og tale sammen gennem meget høj lyd, og det kan vi, fordi vi kan sortere i lydene, og fordi vi til dels kan regne ud, hvad hinanden vil sige. Den sproglige erfaring har børn ikke", forklarer Torkil Østerbye og tilføjer: 

"Oven i det er børns hjerner ikke er modnet og deres sensoriske system ikke er færdigudviklet. Vi skal langt op i teenageårene – 15, 16, 17 måske – før de har samme evne som voksne til at høre, hvad der bliver sagt i et støjende miljø”.

Torkil Østerbye peger på, at hvis man ikke kan høre, hvad der bliver sagt, kan man ikke løse en given opgave, og man kan ikke lære nye ord og begreber.

”Skoledagen er fyldt med ord, der er nye for eleverne”, siger han. 

”Det er en del af pointen med at gå i skole, at man lærer noget nyt. Men støjen betyder, at elevernes sprogtilegnelse bliver påvirket, for hvis de ikke kan høre, hvad ordet er, så lærer man det ikke og får i værste fald ikke noget ud af undervisningen. Så der er en stor direkte effekt på indlæringen, hvis man bliver undervist i støj", forklarer Torkil Østerbye.

Ifølge ham er det især elever elever med høretab, ADHD, autismespektrumforstyrrelser eller flersprogede børn, der er ekstra udsatte overfor støj. 

"Der er en række undersøgelser, som viser, at de klarer sig dårligere end andre børn i støjende læringsmiljøer. De er dobbelt udsatte”.

Lærerne kan selv teste lydforholdene

Ifølge Torkil Østerbye er det helt afgørende for indlæringsmiljøet, at der er ordentlige lydforhold. 

Om man har det i de lokaler, man underviser i, kan man få en fornemmelse af ved at lave en hurtig test af den såkaldte efterklangstid, som er den tid, det tager for en lyd på 60 decibel at dø ud, fortæller han. 

I et klasseværelse til normalundervisning må efterklangstiden højst være 0,6 sekunder. 

”Man kan teste efterklangstiden ved at klappe én gang i sit tomme klasselokale. Så kan man vurdere, om der er en lang eller kort efterklangstid. Det er selvfølgelig ikke en præcis test, men den kan give et ret godt fingerpeg”, forklarer han. 

Relativt nemme og billige løsninger

Der er nogle relativt nemme og billige løsninger, man kan gribe til, hvis man vil have et bedre lydmiljø i sit klasselokale, mener Torkil Østerbye.

”Den største udfordring er store hårde flader, for eksempel store vinduespartier og glatte lofter. Det er det, der gør, at lyden kan danse rundt i et lokale. Men det er ikke sindssygt dyrt at hænge støjdæmpende materialer op på væggene, og man kan dæmpe støjen fra stole og borde med for eksempel dupsko til stoleben. Det kan gøre en stor forskel”, fortæller han. 

Man skal også være opmærksom på, at efterklangstiden kan være forskellig afhængig af, hvor man er i lokalet, understreger eksperten.

”De elever, som sidder tæt på læreren, kan have et udmærket signal igennem fra læreren. Hvis man sidder bagerst eller ude i siden, kan man være uheldig, at lyden reflekterer på vinduer og vægge. Så får man lyden to gange, og så er det pludselig to signaler, hjernen skal bearbejde. Det udtrætter helt enormt”, forklarer Torkil Østerbye.

Så der kan være en ide i at lave de mest udsatte elever sidde tættest på læreren, mener han.

”Selvfølgelig kan man ikke undgå støj, når man arbejder med børn. Støj er en del af vores liv og den kan være udtryk for glæde. Det vil man jo ikke undvære". 

"Men man skal huske, at børn har mindre mental energi end voksne. Så måske skal man se på, om man kan man lave en form for pusterum i løbet af skoledagen? Kan man have 15 minutter i løbet af dagen uden støj med sin klasse?”

Powered by Labrador CMS