Anette Sandholt Høg Madsen skriver i sit diplomprojekt fra Professionshøjskolen Absalon, at hun i sit arbejde som engelsklærer oplever, ”at der er stor forskel på elevernes ordforrådsniveau og det, som eleverne ifølge læseplanerne forventes at skulle kunne”. 

Af læseplanen fremgår det, at ”undervisningen i udskolingen skal lede hen imod, at eleverne mod slutningen af 9. klasse har et ordforråd inden for de 3000 hyppigst brugte ord på engelsk, som er relevante i deres faglige sammenhæng”.

Men hun oplever, at eleverne bruger hverdagssprog og ikke har et veludviklet fagsprog ”bestående af fagord og akademiske ord til at kunne læse fagtekster, kommunikere og argumentere ubesværet og præcist om mere abstrakte emner”.

Flere undersøgelser understøtter Anette Madsens observationer. Blandt andet viste en undersøgelse hos elever fra 1.g, at deres ordforråd ikke er stort nok: Kun 11 af 29 elever i 1.g havde et stabilt kendskab til de første 1000 ord, mens 12 klarede 2.000 ord. På baggrund af undersøgelsen konkluderede man, at eleverne derfor kan have svært ved at tilegne sig viden ”gennem autentiske, fagsproglige tekster på engelsk, idet deres fagspecifikke og akademiske ordforråd simpelthen ikke er stort nok”. 

Anette Madsen er derfor optaget af at undersøge, hvordan arbejdet med ordforråd udmønter sig i udskolingen, hvilke refleksioner lærere har – og at udvikle et eksemplarisk forløb til udvikling af elevernes ordforråd.

”Hvilken sammenhæng kan der være mellem udvikling af elevers kommunikative kompetence i forhold til faglig kommunikation og brobygning mellem elevers hverdagssprog og et mere akademisk og fagligt sprog”, spørger hun i problemformuleringen.

Fagligt og akademisk sprog

I takt med at engelsk er blevet et verdenssprog, handler arbejdet med fagligt ordforråd og tilegnelse af faglig viden grundlæggende om dannelse til et liv i en globaliseret verden, skriver Anette Madsen. For kunne belyse udviklingen fra hverdagssprog til et mere akademisk og fagligt sprog, præciserer hun i projektet, ”hvad fagligt og akademisk ordforråd er, samt hvilken didaktik der knytter sig til udviklingen af det og elevernes kommunikative kompetencer”. 

Blandt andet skriver hun, at ”både det akademiske og faglige ordforråd er mere komplekst og består oftest af lavfrekvente ord, som eleverne ikke møder så ofte udenfor skolen, hvilket gør disse til en didaktisk udfordring”.

Didaktisk må man for at ”støtte eleverne bedst muligt i udvikling af den leksikale kompetence”, tilrettelægge ”en velstruktureret og balanceret sprogundervisning med fokus på et systematisk arbejde med ordforrådstilegnelse, hvor eleverne møder den faglige viden og det faglige og akademiske ordforråd gentagne gange i forskellige kontekster og sprogbrugssituationer”, skriver Anette Madsen.

Bromodellen – en didaktisk model

I forbindelse med undersøgelsen af arbejdet med ordforråd i engelskundervisningen, har Anette Madsen interviewet udskolingselever, observeret undervisning og interviewet en engelsklærer. I udarbejdelsen af undervisningsforløbet, har hun inddraget elevernes perspektiver på, hvad de mener, god undervisning er. 

Blandt andet fortalte eleverne, at de synes, de bliver motiverede og lærer mere, når de er aktive og bevæger sig, og når de leger. ”Eleverne oplever, at de gennem de ’legende aktiviteter’ bliver ’tvunget’ til at strække deres ordforråd for at kunne gennemføre legen, hvilket påvirker deres læring af det faglige og akademiske ordforråd i en positiv retning”, skriver hun.

Forløbet ”Minorities” er blandt andet tilrettelagt på baggrund af den didaktiske ”Bromodel”, som er udviklet af Helene Thise og Katja Viliens, der er lektorer ved Københavns Professionshøjskole. Og i forløbet bevæger eleverne sig ”gennem en proces, hvor der indledningsvis er fokus på hverdagssprog, sidenhen på fagsprog og endelig på faglig kommunikation”.

Målet med forløbet var, at eleverne skulle lære at kommunikere om det faglige indhold med et fagligt ordforråd og derved vise, at de udviklede deres sprog fra hverdagssprog til fagligt og akademisk sprog. 

”For at motivere eleverne tydeliggøres fra starten af forløbet slutproduktet - en podcast, til andre udskolingselever, som et eksempel på autentisk kommunikation. Podcasten virker som pejlemærke for eleverne fra begyndelsen af undervisningen og gennem hele forløbet”, skriver hun.

Minorities i 9. klasse

I undervisningen skabte hun variation i metoder, arbejdsformer og læremidler med det formål, at eleverne skulle finde undervisningen meningsfuld og motiverende, fortæller hun. I forhold til valg af læremidler blev der i forløbet arbejdet med elevernes receptive sprog i form af forståelse af sprog og indhold i autentiske tekster, film og videoklip, altså indhold, der ikke er tilpasset. 

”Dette valg bygger på tidligere nævnt teori om autentiske tekster og materialers betydning for elevernes læring og fra analysen af elevinterviewet, hvor eleverne oplevede autentiske materialer som meget motiverende”. 

Eksempler på autentiske materialer fra undervisningsforløbet er en artikel, ”Australia Failing to Improve Aboriginal Lives” (2017), sangen ”Took the Children Away” af Archie Roach og filmen ”Rabbit Proof Fence”. Der er indtænkt legende elementer ind i de enkelte opgavedesign, eksempelvis aktiviteten Taboo Guessing game, ”hvor målet er, at eleverne kommunikerer og samtaler om et fagligt indhold, hvor de er afhængige af hinanden for, om legen kan lykkes”.

Anette Madsen afprøvede forløbet i en 9. klasse, og eleverne ønskede at arbejde med ”Indigenous people of Australia”. Den podcast, eleverne skulle producere på baggrund af deres forløb, viste, at samtlige grupper nåede målet for forløbet om at blive ”i stand til at anvende et mere fagligt specifikt ordforråd lige så naturligt som deres hverdagsordforråd”.

Anette Sandholdt Høg Madsen konkluderer, at ”det eksemplariske undervisningsforløb vil kunne bruges til inspiration for udvikling af fremtidige undervisningsforløb”, og hun skitserer desuden i projektet et treårigt kvalificerende udviklingsprojekt for engelsklærere ”med det mål at udvikle elevernes akademiske og faglige sprog”.