I Danmark går man ud fra, at syv til otte procent af befolkningen er ordblinde, og dette usynlige handicap kan have store konsekvenser for de sproglige områder, skriver Amalie Kjærgaard i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde ved Professionshøjskolen Absalon.

Forud for projektet havde hun indtryk af, at ordblinde elever i mange tilfælde klarer sig bedre i engelsk i sammenligning med, hvordan de klarer sig i dansk, men en række pilotinterviews, hun gennemførte inden projektets begyndelse, viste, at det kun gælder den mundtlige del af faget, og at den skriftlige del volder problemer.

”Dette kunne tyde på en brist i, hvordan vi underviser ordblinde elever i skriftlig engelsk”, skriver Amalie Kjærgaard. Derfor har hun i projektet undersøgt, hvordan engelsklæreren kan bidrage til ordblinde elevers skriftsproglige udvikling.

“Hvordan og ud fra hvilke pædagogiske og engelskfaglige begrundelser er det muligt at styrke de skriftlige kommunikative kompetencer i engelskundervisningen hos elever med dysleksi ved brug af undervisningsmaterialet Words", spørger hun i projektets problemformulering.

Multisensorisk teknik

Amalie Kjærgaard refererer til ph.d. Joanna Nijakowska, der i sin forskning viser, ”at struktureret instruktion i fonologisk læsning kombineret med undervisning i fonologisk opmærksomhed er det, på baggrund af forskning, mest effektive i forbindelse med at forebygge og forbedre læsevanskeligheder hos ordblinde elever”. Nijakowska bruger udtrykket ‘den direkte, multisensorisk strukturerede tilgang’ om den tilgang, ”der ses som en fortaler, når der også er tale om undervisning af ordblinde elever i fremmedsprogsundervisning”, skriver hun.

Tilgangen ses i materialet ”Words”, som Amalie Kjærgaard har undersøgt. Materialet er udgivet i 2019 af Specialpædagogisk Forlag af forfatterne Dorte Gøtz, Lise Nyrop og Nelly Ø. Jacobsen, og det er udelukkende til direkte læse-staveundervisning i engelsk og tænkt til ”brug i hele klassen, men med særligt øje for de ordblinde elever. ”Words” bruger lydmetoden ”Phonics”, bogstav-lydmetoden til systematisk at støtte eleverne i, hvordan lyd og bogstav kobles sammen. ”Tapping” indgår som den gennemgående multisensoriske teknik i materialet: ”Ved brug af tapping, skal eleven tappe antallet af lyde i hvert ord med fingrene. Afslutningsvis samles fingrene ved at tommelfingeren kører over de andre fingre således, at lydene og stavelserne samles”.

På den måde kan eleverne fastholde bogstavernes lyde og deres rækkefølge i arbejdshukommelsen ved hjælp af fingerbevægelser”, skriver Amalie Kjærgaard.

Materialets formål og Fælles Mål

Lærervejledningen til Words angiver, at “formålet med Words er at lære regler og retningslinjer, der har til formål at gøre eleverne bedre til at læse, stave og udtale ord på engelsk”. Hun har undersøgt, om ordene ”læse”, ”stave” og ”udtale” indgår i Fælles Mål for engelsk og finder, at ”de fremtræder enkelte steder” som for eksempel i færdigheds- og vidensmål efter 9. klassetrin: “Eleven kan stave med hjælpemidler og sætte tegn” og “Eleven har viden om stavning og tegnsætning på engelsk.

Men hun konstaterer, at det særligt er mål i forhold til forskellige former af kommunikation, der fylder i kompetencemålene, og ”man vil altså kunne antage her, at dette materiale (Words red.) ikke inddrager Fælles Mål i en tilstrækkelig grad”. Hun har interviewet en af forfatterne bag materialet Dorte Gøtz, der er bevidst om, at materialet vægter et område, der ikke er et direkte krav i Fælles Mål, og hun problematiserer, at engelskfaget ikke er fulgt med tiden på samme måde som danskfaget. ”Det, vi gør i engelsk i forhold til Fælles Mål, det er det, vi gjorde for 25 år siden i dansk. Det, der hedder Whole Language Approach”, fortæller hun og understreger, ”at det, vi gør i engelsk, det er at undervise i gættestrategier samt i genkendelse af ord ud fra ordbilleder”.

Gøtz pointerer, at tilgangen i Words er mere teknisk og ”er den samme tilgang som undervisning i dansk læsning og stavning foregår”, og i lærervejledningen bliver der også argumenteret for metoden med henvisning til danskfaget: “De sidste årtiers positive erfaringer fra danskundervisningen med direkte og systematisk undervisning med bogstav-lydmetoden har givet alle elever et markant løft i læsning”.

Bogstav-lydmetoden kan gavne alle

Amalie Kjærgaard vurderer på baggrund af sin analyse, at Words sikrer elevernes progression ”så længe materialet bliver fulgt slavisk og systematisk som tiltænkt”. Hun skriver, at formålsparagraffen for engelsk gør det tydeligt, at der skal undervises ”med udgangspunkt i det funktionelle, kommunikative sprogsyn – og at det også er dette sprogsyn, man møder på læreruddannelsen i undervisningsfaget engelsk”.

Med Words, der har fokus på bogstav-lydmetoden, har forfatterne forsøgt at gøre op med dette, skriver hun. ”Hvis vi skal tilgodese ordblinde elever og skabe bedre vilkår i engelskundervisningen for dem, må vi inddrage Phonics, bogstav-lydmetoden”, konkluderer hun og peger på, at det vil kunne højne niveauet hos alle elever – ikke kun de ordblinde. Man kan diskutere ”om ikke udtale, læsning og stavning kan have mindst lige så stor betydning for ens skriftlige og mundtlige kompetencer i engelsk, som det grammatiske, skriver Amalie Kjærgaard og peger på, at det giver god mening at undervise i hele spektret af sprogindlæringsmuligheder i engelsk.