Aarhus-skoleleder forflyttes efter lang periode med kritik

Børn og Unge i Aarhus har besluttet, at kommunens største skole, Skødstrup Skole, skal have ny leder. Det sker efter en periode, hvor såvel læreres som elevers trivsel har været for nedadgående, sygefraværet er steget, og fem forældre tidligere på året forlod skolebestyrelsen i protest mod ledelsen. Ifølge Århus Stiftstidende er Mikkel Kruuse-Andersen fortsat ansat i kommunen, og en personalesag skal afklare hans fremtid. Henrik Kallestrup, Viby Skole, er konstitueret som leder.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Stiften.dk: Skoleleder fjernet efter længere tids kritik