Matematiklærer Jens Smith Kjølby fra Gammelgaardsskolen i Aarhus oplevede, at alle elevgrupper rykkede sig fagligt med den formative feedback.
Matematiklærer Jens Smith Kjølby fra Gammelgaardsskolen i Aarhus oplevede, at alle elevgrupper rykkede sig fagligt med den formative feedback.

Farvel til karakterræset

Gammelgaardsskolen i Aarhus har taget et opgør med præstationskulturen, og den karakterfri hverdag har gavnet elever både fagligt og trivselsmæssigt, siger lærerne. De glæder sig til at arbejde videre med det, de kalder ”en positiv fejlkultur” i det nye skoleår – også selv om det er mere tidskrævende end blot at lange et tal ud.

Publiceret
Igennem forsøget med karakterfri hverdag har dansklærer Mie Søndergaard lagt mærke til, at eleverne har fået en bedre forståelse og mere respekt for hendes arbejde – et uventet resultat  af feedbacksessionerne.
Igennem forsøget med karakterfri hverdag har dansklærer Mie Søndergaard lagt mærke til, at eleverne har fået en bedre forståelse og mere respekt for hendes arbejde – et uventet resultat af feedbacksessionerne.

KORT OM KARAKTERFRI HVERDAG

Forsøget med karakterfri hverdag har kørt i to år i udskolingenpå en række skoler i Aarhus Kommune. Formålet har blandt andetværet at fremme trivsel og en kultur med formativ feedback.

Projektet er afsluttet og bliver nu evalueret af et holdforskere fra Via University College. På Gammelgaardsskolen, somfagbladet Folkeskolen har besøgt, og hvor forsøget kørte i dansk ogmatematik, vil man holde fast i praksis med meget feedback tileleverne, også efter forsøgets afslutning.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Nogle elever har det med at identificere sig med de tal, vi sætter på dem. Det kan presse eleverne og i ekstrem form skabe skolevægring og angst", siger matematiklærer i Gammelgaardsskolens udskoling Jens Smith Kjølby.

"Det vil vi gerne modvirke, og derfor har vi bygget undervisningen op omkring nogle processer, hvor vi som lærere er med undervejs og sikrer, at eleverne lykkes med det projekt, de er i gang med".

Den årgang, der inden sommerferien forlod Gammelgaardsskolen med eksamensbeviset i hånden, har ikke haft en helt almindelig oplevelse af deres år i udskolingen.

Og det er ikke, fordi deres sidste halvandet år i folkeskolen kom til at stå i coronaens tegn - i hvert fald ikke udelukkende. Eleverne på Gammelgaardsskolen har nemlig været en del af et forsøg med en karakterfri hverdag, som Aarhus Kommune har gennemført på seks skoler, og som netop er afsluttet.

Formålet med forsøget var blandt andet at tage toppen af presset på de unge, der lever i og med en præstationskultur.

Og spørger man de lærere, som var med, har forsøget været en succes. Faktisk så meget, at de nu fortsætter med at undervise efter de principper, de har brugt.

Mie Søndergaard oplevede desuden, at eleverne fik en bedre forståelse og mere respekt for hendes arbejde, som et uventet resultat af feedbacksessionerne.

"Eleverne får mere respekt for lærerens arbejde og kunnen, når man sammen udvikler produktet, og de fornemmer, at man ønsker, at produktet bliver så godt som muligt", siger hun.

"Produktet fik mere værdi for eleverne, fordi vi havde brugt tid på det sammen, og de så, at jeg tog deres produkt alvorligt".

Tiden med eleverne i den formative feedback har understreget, hvor vigtigt relationsarbejdet er i skolen.

"Jeg kunne i det hele taget godt tænke mig, at vi fik mere tid til at arbejde på vores relationer til eleverne. Der skulle være relationslektioner i skemaet, det er langt vigtigere end nogle af de fag, de har i den vanvittige fagrække fra 7. klasse og fremefter", siger Jens Smith Kjølby.

Karakterer betød mindre - også ved afgangsprøverne

Corona kom som en kæp i hjulet på forsøget på skolerne i Aarhus Kommune, men begge lærere er ikke desto mindre overbeviste om, at det har været en succes.

"Jeg tror ikke, vi kan konkludere på det faglige, fordi vi har været igennem corona med alle de nedlukninger, det medførte", siger Jens Smith Kjølby. "Men vi kan helt konkret se elever, som bøvlede med skolen, og som nu har fået det langt nemmere".

"Og vi kan se, at eleverne tog det til sig, det her med at karakterer ikke skal fylde så meget", siger Mie Søndergaard. "For eksempel ville de have feedback på deres præstation til afgangsprøven, før de fik deres karakterer. Der var vist kun en, der gerne ville høre tallet først. Det plejer at være omvendt".

Forsøget har fået talt værdien af karakteren langt, langt ned - "for det er jo ikke den, det handler om", som Jens Smith Kjølby udtrykker det:

"Det understøtter læringen langt bedre, end hvis man går i skole for tallets skyld. Det fører til overfladelæring. Vi vil hellere understøtte dybdelæring - hvorfor er det, vi lærer, hvad skal vi bruge det til? Vil man identificere sig med et tal, eller vil man tilegne sig nogle kompetencer og noget viden, man skal bruge senere i sit liv?"

Rettet:  I artiklen i fagbladet Folkeskolen fremstår det fejlagtigt som om skolerne har fået dispensation fra kravene om standpunktskarakterer. Det er ikke rigtigt, oplyser projektleder i Aarhus Kommune Daniel Wilson - skolerne har hele tiden givet de to årlige standpunktskarakterer - det er kun karaktergivning derudover, bl.a. Gammelgaardsskolen har erstattet med anden feedback.

Redaktionen

Powered by Labrador CMS