Lærerne skal tro på og støtte sig til deres professionalisme. Det er noget fis, hvis nogen mener, at man ikke kan hænge sin politiske overbevisning uden for klasseværelset, mener Lars Boje Mathiesen.

Lærer og ’ny borgerlig’: Lærerne er professionelle - vi kan godt holde egne holdninger ude af klassen

Folketingskandidat for Nye Borgerlige og lærer på samme tid. Det er slet ikke noget problem, hvis man spørger lærer og politiker Lars Boje Mathiesen. Han mener, at debatten om indoktrinering af fejlfortolket.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Hvorfor er din politiske holdning sådan, Lars?" spurgte en elev på Ellevangskolen i Aarhus sin lærer Lars Boje Mathiesen.

Eleven havde set Lars Boje Mathiesen i en tv-debat, fordi historie-, engelsk- og samfundsfagslæreren også er spidskandidat for Nye Borgerlige til Folketinget.

Det er overhovedet ikke et problem, for en lærers politiske overbevisning har ingen betydning for hans eller hendes undervisning, mener han:

"Jeg deler mit liv op i tre roller. Jeg har lærerrollen, politikerrollen og privatrollen. Når jeg bliver spurgt ind til min politiske mening, vil jeg meget gerne fortælle eleverne om den. Derfor tager jeg et skridt til siden og siger, det må du gerne vide, men så træder jeg lige ind i politikerrollen og ud af lærerrollen. På den måde sørger jeg for, at eleverne altid ved, at læreren og politikeren er adskilt".

Lærerne skal tro på og støtte sig til deres professionalisme. Det er noget fis, hvis nogen mener, at man ikke kan hænge sin politiske overbevisning uden for klasseværelset, mener Lars Boje Mathiesen.

"Vi lærere skal være stolte af vores profession. Vi skal være stolte af, at vi er professionelle. Selvfølgelig kan vi adskille vores egne holdninger fra undervisningen. Det er det, vi er udlært til", fortæller han.

Alex Ahrendtsen: Vi stoler nok ikke helt på, at danske lærere ikke indoktrinerer

"Når jeg er på arbejde, agerer jeg i det felt, som er mit professionelle felt. Det betyder, at mit private jeg forbliver privat. Det er vigtigt at adskille tingene. For hvis du som lærer fejler i en klasse, så har jeg oplevet at nogle lærere går personligt ned over det. Som efter min opfattelse er fordi, at de ikke har fået skilt deres professionelle, private og personlige jeg", siger Lars Boje Mathiesen.

Eleverne er jo ikke dumme, lyder det fra ham. De er udmærket klar over, hvis en lærer ikke agerer professionelt:

"Personligt, så mener jeg det var noget som hørte fortiden til i langt større grad end i dag. Eleverne er langt mere kritiske og vil ikke finde sig i sådan en adfærd, ej heller forældrene. Og hvis det alligevel sniger sig ind, så tror jeg det oftest vil have den modsatte effekt på eleverne".

Dansk Folkepartis analyse er forfejlet: Folkeskolen er ikke politisk

I sidste uge satte Alex Ahrendtsens udtalelser til folkeskolen.dk gang i en fornyet debat om lærernes troværdighed, fordi ordføreren fra Dansk Folkeparti gav udtryk for, at politikerne ikke kan stole på lærerne på grund af indoktrinering.  Alex Ahrendtsen pegede samtidig på, at lærerne primært stemmer rødt. Den analyse er Lars Boje Mathiesen overhovedet ikke enig i:

"Når Dansk Folkeparti giver udtryk for, at nogle lærere indoktrinerer, og at det er et problem at cirka 80 procent af lærerne stemmer rødt, synes jeg det er en fejlanalyse. Selvfølgelig har mine kolleger politiske holdninger. Men jeg må gøre det helt klart, at de lærere som jeg har arbejdet med, og lærerne generelt i dag, formår at have en politisk holdning uden, at de indoktrinerer, og det siger jeg selvom, at jeg politisk tilhører et mindretal i den danske folkeskole".

Skaarup: Det vil tage tid, før der er fuld tillid til lærerne

Han mener ikke, at lærerne skal være bredt politisk funderet, før de kan få mere frihed.

"Folkeskolen skal slet ikke være politisk. Det skal være en folkeskole. Det er fuldstændig forfejlet. Det har ingen betydning, hvilken politisk observans, du har for at lave et professionelt stykke arbejde".

Men i samme omgang kalder han rød bloks afstandtagen til Danske Folkeparti hyklerisk. For det er ifølge ham dem, der har haft den teknokratiske tilgang, der lige nu holder hele folkeskolen i et jerngreb:

Forligsparter tager afstand fra Alex Ahrendtsen

"Radikale Venstre og Socialdemokratietstod bag den største indoktrinering i nyere tid i folkeskolen. Dansk Folkeparti taler om lærer-til-elev. Men den regering, der gennemførte reformen, stod bag den egentlige indoktrinering, der skete fra politisk hold, i samarbejde med embedsværket og enkelte pædagogiske eksperter. Indoktrinering med, hvordan man gerne vil forme folkeskolen og sætte regler op for lærerne. Men hvis vi lærere ikke er frit talende mennesker med frie rammer, så kan vi ikke give vores gode faglighed videre".