Folkeskolelærernes udfordring er, at de hænger på historien, og det skal de prøve at gøre sig fri af ved at lade fagligheden fylde, og jeg tror på, at det er på vej i den rigtige retning, mener Danmsk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup.

Skaarup: Det vil tage tid, før der er fuld tillid til lærerne

Indoktrinering af elever i folkeskolen i 70’erne og 80’erne er en barriere for at give skolen mere frihed, siger Alex Ahrendtsens gruppeformand på Christiansborg Peter Skaarup.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter at folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen torsdag rystede både Christiansborg og lærerverdenen med udtalelser om, at indoktrinering i klasselokalerne den dag i dag er en forhindring for at give danske lærere øget frihed, fortæller gruppeformand Peter Skaarup, at Dansk Folkeparti overordnet deler Alex Ahrendtsens analyse:

"Jeg kan godt forstå, at han siger det. For ham og for mig skal der nok gå lidt tid, før man giver mere frihed i folkeskolen. For når man ønsker at gøre skolen mere fri, kan det godt være en barriere, hvad der er skete i 70'erne og 80'erne". 

Alex Ahrendtsen: Vi stoler nok ikke helt på, at danske lærere ikke indoktrinerer

På vej i den rigtige retning

Han understreger, at man er nødt til at have tillid til lærerne, og at DF mener, at arbejdstidsloven er helt skæv (rettet kl. 11:04, red.).

"Folkeskolelærernes udfordring er, at de hænger på historien, og det skal de prøve at gøre sig fri af ved at lade fagligheden fylde, og jeg tror på, at det er på vej i den rigtige retning".

"Det, der er skete i 70'erne og 80'erne, har indvirkning på, hvordan mange borgerlige politikeres tillid er til lærerne. Det er det historiske, der påvirker tilliden. Så er spørgsmålet, har det ændret sig? Ja det har ændret sig i en positiv retning, fordi fagligheden er på vej i den rigtige retning".

Peter Skaarup fortæller, at han udmærket kender Alex Ahrendtsens holdninger fra folketingsgruppen.

Er det problematisk at have en undervisningsordfører, der ikke har tillid til de lærere, som han driver politik for?

"Nej det mener jeg ikke".

Venstre kan ikke genkende analysen af borgerlige politikere

Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen kan ikke genkende billedet af, at borgerlige politikere ikke har tillid til lærerne. 

"Jeg er ikke enig med min folketingskollega Alex Ahrendtsen fra DF, og mener at det må stå for hans egen regning, når han udtaler sig i denne sag. Jeg har tillid til, at folkeskolelærerne ikke indoktrinerer eleverne i den danske folkeskole, og at de naturligvis udfører deres hverv professionelt". 

"Hvis Alex' påstand skulle være korrekt, og folkeskolelærerne skulle påvirke elevernes politiske holdninger - ja så undrer det da mig, at ved de seneste skolevalg har folkeskoleeleverne jo stemt på især de borgerlige og blå partier. Venstre var ved skolevalget i 2017 ligesom i 2015, den helt store vinder i skolevalget, hvor landsresultatet var 55,3 procent til blå blok mod rød bloks 44,7 procent - så hvis Alex Ahrendtsen mener, at der sker en indoktrinering, ja så preller det i hvert fald af på eleverne".