Variation og struktur i undervisningen er nogle af nøgleordene, når man spørger matematikvejleder Jannie Hoffmann fra Store Heddinge Skole. Og gerne små videoer, for eksempel om at dividere, som eleverne kan have på deres mobil og selv træne.
Variation og struktur i undervisningen er nogle af nøgleordene, når man spørger matematikvejleder Jannie Hoffmann fra Store Heddinge Skole. Og gerne små videoer, for eksempel om at dividere, som eleverne kan have på deres mobil og selv træne.

Efter Pisa 2012: Stærke fagteam er vejen frem i matematik

Danske elever ligger lige over gennemsnittet i matematik. Hvordan kan det blive bedre? Mere mundtlighed, flere faglige pointer og meget mere struktureret samarbejde mellem matematiklærerne på skolen, lyder buddet fra matematiklærere. 
Skolebogen styrer for meget, 
siger lektor bag ph.d. om 
matematiske pointer.

Publiceret

Danmark i Pisa 2012

Matematik 500 point, lige over OECD-gennemsnittet, tilbagegangfor fjerde Pisa i træk.

Læsning 496 point, på OECD-gennemsnittet, stort set somtidligere.

Naturfag 498 point, på OECD-gennemsnittet, stort set somtidligere.

Cirka 510.000 15-årige i 65 lande har besvaret Pisa-opgaver ogdet tilhørende spørgeskema. Landene får en Pisa-score i læsning,naturfag og matematik, men hver Pisa-undersøgelse har hovedfokus pået af områderne - denne gang matematik.

I Danmark har 7.481 15-16-årige elever fra 339uddannelsesinstitutioner deltaget - både folkeskoler og frie skolerindgår.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

God klar matematikundervisning, der rammer alle elevgrupper, får man bedst ved at styrke fagteam og faglige netværk og uddanne matematikvejledere til alle skoler. Det fremhæver flere matematiklærere efter offentliggørelsen af den nye Pisa-undersøgelse, hvor de danske elever kom lige op over gennemsnittet i matematiktesten.

Når en ny Pisa-undersøgelse offentliggøres, er der voldsom gang i debatten med eksperter, politikere og andre meningsdannere. Der er medieindslag fra matematikundervisning på forskellige skoler, hvor små børn spiller matematikbanko og klipper tal ud af papir, mens politikerne fortæller om vigtigheden af holddeling, om traditionel og kedelig matematikundervisning ude på skolerne eller om spændende projekter i indskolingen.

Men hvad er god matematikundervisning? Hvad kan Pisa-undersøgelsen bruges til?

Variation i lektionerne

For matematikvejleder og lærer Jannie Hoffmann fra Store Heddinge Skole er god matematikundervisning bygget op omkring struktur og variation, elevinddragelse og fokus på faglige pointer.

Hans ph.d. viste, at kun omkring halvdelen af lærerne har pointeorienteret undervisning i matematik. Det er mest hos de linjefagsuddannede lærere og på store skoler, at man hører pointer i matematikundervisningen.

»Hvis man overværer undervisningen mange steder, ser man også mange forskelle. Jeg mødte både spændende, utraditionel og traditionel undervisning. Men jeg tror, det er forkert at sætte lighedstegn mellem traditionel undervisning, kedelig undervisning og dårlig undervisning. At få rutiner er for eksempel en del af matematikfaget, at man kan noget. At kunne åbne computeren og gå ind i et regneark er noget, elever skal kunne i dag, så det er måske traditionelt, men også nødvendigt«, siger Arne Mogensen, der også er med i Undervisningsministeriets ekspertgruppe om matematik og skal være med til at løfte det faglige niveau i faget.

En anden konklusion efter ph.d.-projektet er, at skolebogen styrer arbejdsform og indholdsvalg i 90 procent af tilfældene.

»Der findes gode skolebøger, men bogen er alt for dominerende. Især når man skal udfordre alle elevgrupper, og børn er mere forskellige i dag end nogensinde tidligere. Hvis lærerne gør, hvad der står i bøgerne, risikerer de at blive låst fast. Men samtidig er det okay at bruge skolebøger, fordi 'klassisk' eller traditionel undervisning med mange rutiner faktisk kan være støttende for de fagligt svage elever. De kan ofte have mest udbytte af at blive undervist af en meget styrende lærer. De har svært ved selv at skulle vælge opgaveniveau i undervisningen og at benytte mere undersøgende arbejdsformer«.

Ifølge Arne Mogensen er Pisa-opgaverne gode. Der kan være enkelte opgaver, der rammer skævt i forskellige kulturer, men generelt ser han gerne, at danske elever kan løse Pisa-opgaverne. Han har besøgt Japan og Sydkorea og set matematikundervisning dér.

»Undervisningen dér er ikke så forskellig fra, hvad vi kender, men lærerne er bedre til at uddrage faglige pointer. Hvor dansk undervisning er mere aktivitetsstyret, så er undervisningen i Japan og Korea mere pointestyret. Jeg oplevede lærere her i Danmark, der slet ikke var klare nok i undervisningen over for eleverne, og det kunne kollegial sparring hjælpe på. Det kunne være det bedste ønske til folkeskolereformen, at der blev givet tid til kollegial sparring, fagteam og matematikvejledere på skolerne«, siger Arne Mogensen.

Powered by Labrador CMS