For to år siden overtog Karina Routhe sammen med kollegaen Christian Filskov ansvaret for skolebiblioteket på Byplanvejens Skole i Aalborg. De fysiske rammer havde ikke ændret sig synderligt i de forgange årtier.

Skolens bogsamling stod sirligt ordnet efter enten forfatterens navn eller bogens emnenummer ifølge dk-5-systemet i solide, gule metalreoler.

”Vi fik lov til at starte stort set forfra. Alle muligheder er til stede for at kunne lave det til et rigtigt læringscenter. Og vi er godt på vej”, siger Karina Routhe til folkeskolen.dk/plc.

Stort set samtidig med at Karina Routhe og Christian Filskov overtog ansvaret for skolens læringscenter udkom en stor forskningsanalyse med titlen ’Børn og unges læsning’. Den blev de to bibliotekskoordinatorer stærkt inspirerede af.

”En af pointerne i den er, at børn og unge faktisk foretrækker at læse en fysisk bog. Der er mange skolebiblioteker, der har smidt bogsamlingerne ud og er gået digitalt. Det havde vores gudskelov ikke”, siger Karina Routhe.

Serier hitter

Men ud over tilgængelighed afhænger børns lyst til at læse bøger også af, hvordan de bliver præsenteret for dem. Det har de to PLC-ansvarlige nu arbejdet i godt to år på at optimere.

Det har blandt andet betydet farvel til 80 procent af de gule reoler og den klassiske opstilling af bøgerne i alfabetisk eller emnenummerorden. I stedet er det store, åbne rum nu indrettet med udstillinger af udvalgte bøger.

”Det handler grundlæggende om, at de fysiske rammer i læringscenteret bliver indrettet med henblik på børn", siger Karina Routhe og tilføjer:

"Børn kan ikke nødvendigvis huske, hvem der har skrevet en bog, eller hvilket nummer et emne har. Søgefunktionerne på en computer kan også volde udfordringer. Men hvis dyrebøgerne er omgivet af udstoppede dyr og er præsenteret i børnehøjde, bliver de inspirerede til at læse, og de finder samtidig hurtigere frem til de bøger, som de søger".

Bøgerne er heller ikke inddelt efter, hvilket alderstrin de henvender sig til. Det har bibliotekskoordinatorerne fået positive tilbagemeldinger på både fra elever, forældre og kolleger, fortæller Karina Routhe.

Svage læsere på mellemtrinnet er glade for, at de ikke skal ind på et ”børnebibliotek” for at finde bøger med lydrette ord, som de kan læse.

De dygtige læsere i indskolingen er også glade for, at de nu kan navigere rundt i mange flere udvalg af bøger. De bøger, der indholdsmæssigt ikke er for de mindste elever, er dog farvekodet, så de kun kan lånes af udskolingselever.

”Det hele er ude. Hverken de stærke læsere 1. klasse, der godt kan læse Harry Potter, eller de svage læsere i de ældre klasser er tvunget til enten at låne noget, der ikke passer til deres niveau, eller at gå ind i en afdeling de ikke synes passer til dem. De har hele biblioteket foran sig", siger Karina Routhe.

Det er dog vigtigt, at børnelogikken ikke får lov at indtage hele læringscentret, understreger hun.

For besøget på skolebiblioteket er også første skridt til at kunne begå sig på de biblioteker, man kommer til at møde senere i livet.

”Så vores supplerende bøger, der ikke er serier eller falder i en populær kategori, står stadig i alfabetisk rækkefølge eller nummerorden”, siger Karina Routhe.

Samarbejde med lokalt kontormøbelfirma

De står dog ikke længere i de gule metalreoler. De fleste af dem er for længst skiftet ud med helt nyt inventar i samarbejde med det lokale kontormøbelfirma Daarbak. Resten skiftes ud, i takt med at økonomien år for år tillader det.

"Både Daarbak og skolen har en miljøbevidst profil, så vi blev hurtig enige om at købe brugte, fleksible reoler fra en større virksomhed i København", siger Karina Routhe og tilføjer:

"De er helt fantastiske, fordi de er i børnehøjde. Vi kan udstille på øverste flade, vi kan vi ændre opstillingen, eftersom de er på hjul”.

Godt to år inde i processen føler Karina Routhe stadig ikke, at oprydningsprocessen er slut endnu. Tingene tager nu engang tid, når man kun har fire timer om ugen.

Det betyder, at de to bibliotekskoordinatorer stadig er i gang med at finde ud af, om læringscenteret har de rigtige bøger, og om de er præsenteret rigtigt.

I den forbindelse har de tilkøbt adgang til ekstra data i it-systemet Cicero.

"Her kan vi se, hvilke bøger eleverne foretrækker, og om vi udlåner flere eller færre bøger, når vi ændrer på opstillingerne på biblioteket. Den data holder vi op imod undersøgelsen om børn og unges læsning. Vi kan forsigtigt konkludere, at undersøgelsen holder stik i forhold til vores PLC", siger Karina Routhe.

Samarbejdshuse og gulvskak

Ud over anderledes opsætning af bøgerne har bibliotekskoordinatorerne også arbejdet med de områder af læringscenteret, eleverne kan bruge.

I samarbejde med en håndværk og design-lærer på skolen er der etableret huse til gruppearbejde eller hygge. To nyindkøbte sækkestole foran en kunstig pejs er populære læsepladser.

Midt i læringscenteret er der etableret et stort gulvskak-spil, som er flittigt brugt.

Overskuddet begynder også så småt at være der til at tage næste skridt, der skal bringe alle skolens vejledere i spil i læringscenteret, fortæller Karina Routhe.

Og det gælder også it-vejlederen. Selv om bibliotekskoordinatorer glæder sig over, at det er lykkedes at få eleverne til at læse flere analoge bøger, er der også store digitale potentialer, de ikke synes læringscenteret udnytter for nuværende.

”Vi drømmer om at lave en interaktiv tidslinje med QR-koder på vores lange endevæg, hvor alle vores materialer er inddelt efter tidsperioder. Vi vil også meget gerne have skærme med videoer, hvor børn forklarer noget fagligt peer-to-peer”, siger Karina Routhe og tilføjer:

"Vi har mange elever fra alle klassetrin, som kommer og arbejder på PLC, og de spørger tit os bibliotekarer om hjælp også. Vi ser derfor et behov i, at man kan få en form for digital lektiehjælp udarbejdet af skolens egne lærere og elever. Det er en måde at gøre eleverne mere selvhjulpne og vejlede dem nu og her".

De ældste elever skal fastholdes

Og så skal eleverne gerne fastholdes, når de rammer udskolingen. Som det er nu, bliver de sjældnere boglånere på skolebiblioteket, når de rammer de ældste klasser.

"Det er af helt naturlige årsager, da eleverne i det daglige får mange tekster, som også skal læses til fagene. Men vi har stadig interesserede, som kommer og efterspørger visse bøger og låner af bogsamlingen", siger Karina Routhe.

”Så vi vil også gerne gøre det mere lækkert for eleverne i de ældre klasser, hvor digitaliseringen og Netflix bare fylder mere”.

De ældste elever kommer dog gerne for at arbejde i grupper i de dertil indrettede områder eller bruge de nyindkøbte sækkestole.

"Vi ser ind i, at læringscenteret skal byde på mange former for arbejdsmuligheder. På ønskelisten står derfor en masse møbler, som har den funktion, at de visuelt afskærmer eleverne fra hinanden", siger Karina Routhe.

Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet har skolebiblioteket dog efterhånden godt fat i, påpeger hun:

”Vi kan se på vores udlånstal, at de låner mange flere bøger nu. Vi kan faktisk ikke rigtig følge med. Vi bruger mange resurser på at bestille flere af de bøger, børnene efterlyser, i stedet for det, vi synes de skal læse. Også her handler det om at være i børnehøjde”.