»Mogens har sagt, at hvis man gør noget dumt, så kan det være, at det kommer tilbage til én senere«, forklarer en dreng i 2. klasse og henviser til sin matematiklærer.

De taler om fabler, om Ræven og Storken og om at drille.

»Hvad betyder det, at 'han skal få det betalt'? Hvad er det, han skal betale?« spørger lærer Abdulhadir Sheikh.

Det betyder at gengælde, forklarer eleverne. Det er ligesom at hævne.

»Man skal lære at være ordentlig ved andre«, siger en pige.

Abdulhadir Sheikh foreslår, at hvis den anden lærer Helle skubber til ham, så skubber han da bare igen.

»Nej, så skal du sige det til en voksen«, siger en pige.

»Du skal sige undskyld«, siger en elev højt.

De taler om, at Helle måske slet ikke skubbede med vilje. Og selv om det var med vilje, så er det bedre at tale om det end at skubbe.

»En af dem skal stoppe, ellers kan det bare blive ved«, mener en dreng.

Ens morale på dansk og somalisk

De to 2.-klasser på Seminarieskolen i Aalborg læser fabler i øjeblikket. De er optagede af, at de fabler, som de læser på dansk, har Abdulhadir Sheikh læst på somalisk, da han var barn. Lærer Helle Duedahl Aslak har også læst dem, da hun var barn. Fabler er nemlig globale, og moralen er den samme, ligegyldigt om den er på dansk, somalisk eller arabisk.

Abdulhadir Sheikh har otte timer om ugen i hver af de to 2.-klasser som tosproget lærer. Der er fem somaliske elever i den ene og fire i den anden, og Abdulhadir Sheikh har timer i de to klasser for at lette de somaliske elevers skolegang.

For eksempel er han ekstra opmærksom på, om de somaliske elever følger med, eller han slår pludselig over i somalisk og siger et par sætninger for at sikre, at eleverne forstår det hele. Men bortset fra dét er han lærer i klassen og tager sig af alle elever og af undervisningen i samarbejde med Helle Duedahl Aslak. De har også forberedt undervisningen sammen.

De to 2.-klasser arbejder sammen, så lærer Vita Materna har også været med i forberedelsen af fabelundervisningen.

En lille kan hjælpe en stor

Inde i Vita Maternas klasse opføres »Mis med de blå øjne« som læseteater. Fem elever læser på skift op, men ordene »blå« og »gul« siges højt af hele gruppen. Der er dramatik i oplæsningen.

Bagefter taler klassen om, hvad man kan lære af historien.

»Lige meget hvordan man ser ud, er man det samme indeni«, mener en pige.

De taler om, at de har forskellige farver øjne. Der er brune, blå, mørkebrune, og én fortæller, at hans øjne er blågrønne.

»Men det betyder mest, at man har det godt«, siger en elev.

De læser fablen om »Løven og musen« og når frem til, at moralen er, at selv om man er lille, kan man godt hjælpe en stor.

De taler om, hvad »hev og sled« betyder. For løven hev og sled i nettet for at komme fri. Alle elever er med på betydningen. Løven hiver i nettet og slider for at komme løs, men det er først, da musen gnaver hul, at det lykkes.

Man må godt tale somalisk

»Indimellem danner vi en gruppe af de somaliske elever, hvor jeg diskuterer noget med dem. De tosprogede elever skal ikke hives ud af klassen, for det giver ikke selvværd. Det skal foregå i klassen. Det skal være ligeværdigt«, siger Abdulhadir Sheikh.

Han kan læse med en enkelt elev eller med en gruppe, og det kan foregå på dansk eller på somalisk. Lidt arabisk kan han også.

»Jeg er lærer for både Line og Mohammed«, som han siger. Han har også klasserne i natur/teknik.

Alene det at være to lærere otte timer om ugen giver nogle gode muligheder. Desuden har en tosproget pædagog også otte timer i klasserne og resten af sin arbejdstid i skolefritidsordningen, hvor hun kan følge op med lektiehjælp. Så der kan være mange voksne omkring børnene, men det er alle voksne, som de kender godt.

Lærerne fortæller, at det er helt okay, at to elever for eksempel taler arabisk sammen og laver en opgave, som de så bagefter fremlægger på dansk for klassen. For det er en gave at kunne udtrykke sig på to sprog.

»Men hvis flere sproggrupper er samlet i frikvarteret, er det bedst, at børnene taler dansk sammen, så ingen føler sig bagtalt«, siger skoleleder Peter Hansen.

Som regel kan man godt fornemme, hvis eleverne siger noget grimt, mener Helle Duedahl Aslak. Og så kan man lige bede dem om at gentage på dansk.

Både Helle Duedahl Aslak og Vita Materna har linjefaget dansk som andetsprog, og Abdulhadir Sheikh er ved at læse faget. Han er i øvrigt uddannet lærer både i Somalia og i Danmark.

Lærerne fortæller, at når de tager et ord eller udtryk op i klassen, viser det sig ofte, at de danske elever også har brug for en ekstra forklaring.

Møde for forældrene

Ligeværd og respekt er nøgleord for undervisningen og også for forældresamarbejdet på Seminarieskolen.

»Til vores forældremøder kommer alle de somaliske forældre. Det er en kæmpe gave«, siger Helle Duedahl Aslak.

Abdulhadir Sheikh har netop holdt et stort møde for somaliske forældre i kommunen, hvor han har fortalt om den danske folkeskole, om undervisningen, lektiehjælp, lejrskole og fritidsordning.

»Vi tager vores opgave alvorligt. Vi skal samarbejde med forældrene. Alle forældrene«, siger han.

»Man føler sig værdsat som forælder, når skolen inviterer til møde«, mener skoleleder Peter Hansen.

»Sheikh deltager også jævnligt i kristendomstimerne, ligesom han er med på lejrskole og til svømmeundervisning. Han er garanten, der betyder, at forældrene forstår, hvad der sker, og de kan spørge ham, hvis de er i tvivl om noget«.

Skoleleder Peter Hansen går endda så vidt som til at mene, at den tokulturelle model i Aalborg betyder ekstra meget for byen.

»Vi har ikke oplevet de samme uroligheder her med afbrændinger af containere og skoler, som man har i København, Odense og Århus. Jeg tror, det skyldes vores tokulturelle model og vores grundlæggende idé om ligeværdighed«.