“Vi skal have en udflugt. Hvor mange penge har vi tilbage?”

Lærer Ditte Hamdorff står med det største smil på Maglehøjskolens kontor. “Kan I ikke komme med et budget, så ser vi på det?” lyder det fra sekretæren.

“Det gør vi”, siger Ditte Hamdorff og danser næsten ud af kontoret og ned i det lille mødelokale ved siden af personalerummet. Her venter kollegerne fra det selvstyrende team på 6. klassetrin. De er fire lærere i teamet. Hver tirsdag morgen mødes de her – gerne med hjemmebag med glasur, men i dag over en kantinebagt bolle.

Maglehøjskolen har organiseret alle lærere og pædagogers arbejde i selvstyrende team. Det betyder, at det enkelte team ud fra et faglokaleskema selv står for skemaplanlægning, vikardækning og til en vis grad økonomi for et klassetrin. På Maglehøjskolen bliver team sammensat for et skoleår ad gangen.

Da skolen i Ølstykke for to årtier siden begyndte med de selvstyrende team, var det et pilotprojekt i nogle klasser. Siden er det vokset, og fra 2004 har hele skolen været organiseret med selvstyrende team. I dag tiltrækker og ansætter skolen lærere, der søger de selvstyrende rammer, fordi de kan se sig selv i det forpligtende fællesskab, fortæller skolens tillidsrepræsentant, Heidi Volder.

“Mange bliver hængende på skolen. Nogle flytter, fordi ægtefællen har fået job et andet sted, og så er der nogle, der forlader skolen, fordi de synes, det er svært at være i selvstyrende team, men det er få”, siger Heidi Volder, der har været lærer på skolen i 25 år.

Hun udgør sammen med de tre lærere Amalie Engelhardt Kjeldskov, Ditte Hamdorff og Britt Fløe Skaarup 6.-klasseteamet.

Dansklærer Amalie Engelhardt Kjeldskov, der har syv års erfaring som lærer, har arbejdet på skolen i fire år, og hun betegner teamet som meget selvstyrende og fleksibelt:

“Vi er så tætte på hinanden i vores team, at det er let at hjælpe hinanden. Det kan være både privat og arbejdsmæssigt, og det giver stor fleksibilitet. Men det kræver også, at vi snakker enormt meget sammen. Jeg har små børn. Det har Ditte og Britt ikke. Når børnene har ondt i ørerne, vil jeg gerne tidligt hjem. Ditte har en datter, der spiller fodbold på højt niveau, så indimellem har hun brug for fleksibilitet til at være med til det”.

Alle fire er klasselærere

I den lokale arbejdstidsaftale i Egedal Kommune står, at alle lærere i kommunen har ret til to ugentlige timer til teamsamarbejde. Dem bruger 6.-klasseteamet og meget mere til. Blandt andet mødes og planlægger de ofte, inden skoledagen begynder.

“Vi har fået det indrettet sådan, at vi tit har morgenvagterne. Så sætter vi os sammen der, hvor eleverne er. Det er faktisk lidt et levn fra corona. Men vi får planlagt, og eleverne har en tryghed i, at vi sidder sammen med dem. Så vi får faktisk snakket sammen hver morgen”, siger Heidi Volder.

Leder: Ja tak til selvstyrende team

Når der er behov for det, tager teamet også en gårdvagt sammen, så man på den måde kan vende ting i løbet af dagen. På skolen er der ikke afsat midler til vikarer. Målet er, at teamet dækker ind for hinanden ved fravær.

“Vi har alle resurser ude på fastansatte voksne her i biksen. Vi har ikke en vikarkonto, hvor der kommer en 4.g’er ind. Vi har vikartimer på vores opgaveoversigter. Men når det så er en snotsæson, så løber vi hurtigt. Og de timer, hvor vi skulle have co-teaching eller tolærerordninger, kan vi ikke bruge hver uge, for der skal jo være en lærer i klassen. Men det er det værd, fordi vi til gengæld selv bestemmer det meste”, siger Heidi Volder.

Britt Fløe Skaarup oplever, at det kan udfordre, når man skal tage vikartimer for kolleger.

“Ja, lige den balance er irriterende”, siger Britt Fløe Skaarup. “Og også at man nogle gange er nødt til at tage lektioner uden for teamet. I det her team er det faktisk kun mig, der ikke har lektioner uden for teamet. Det kan gøre det svært, når man skal lægge skema”.

Amalie Engelhardt Kjeldskov kommer fra en skole, hvor hun var klasselærer. På Maglehøjskolen deler teamet klasselærerrollen, og det betyder, at lærerne i teamet alle kan svare på en besked fra forældre. Sådan var det ikke på skolen, hun kom fra.

“Det var mig, der stod for 90 procent af al kommunikation med forældrene. Så kom jeg her, hvor vi er klasselærerne. Vi er et team om ungerne. Hvis der skrives et brev ud til forældrene, så skriver vi, og vi kan alle svare på beskeder”, siger Amalie Engelhardt Kjeldskov, mens teammakkeren Britt Fløe Skaarup supplerer:

“Vi løfter ansvaret i fællesskab. Men vi tager også skideballerne i fællesskabet”.

Lægger selv skemaet

Lige nu genbesøger skolen faktisk, hvorfor de er organiseret med selvstyrende team. Det er vigtigt, at alle husker på de pædagogiske grunde til de selvstyrende team, så det ikke bare bliver rutine, påpeger Heidi Volmer. Den største fordel, som lærerne peger på, er, at vikartimer bliver fuldt ud lige så gode som de øvrige timer.

“Vi glider ind og ud af hinandens undervisning. Jeg ved, hvad de andre laver, jeg kan sagtens gå ind og være med i undervisningen. Jeg kan sagtens supplere i undervisningen, når vi er to, og Amalie bliver ikke sur, når jeg gør det, for vi har planlagt det sammen. Vi lægger fælles årsplaner, og derfor er det lettere at overtage fra hinanden”, siger Ditte Hamdorff.

Amalie Engelhardt Kjeldskov understreger, at det betyder meget for eleverne, at lærerne har tæt kontakt.

“Det gør noget for børnene. Det er ikke ualmindeligt, at der kommer en hen og spørger: ‘Har du snakket med Heidi?’ Så kan jeg svare, at jeg godt ved, hvorfor de har en hård dag, og spørge, om de vil have et kram”, siger Amalie Engelhardt Kjeldskov.

Teamet har for nylig afsluttet en musical på 6. årgang, hvor både elever og lærere har arbejdet hårdt. Men det er teamet selv, der har bestemt, at det skal være sådan.

“Selvstyrende team giver frihed, men det kræver også, at vi tager det ansvar. Vi kan godt brokke os over skemaet, men ikke for alvor, for det er os selv, der har lagt det”, siger Amalie Engelhardt Kjeldskov og forklarer, at det kan være svært at lægge skemaer i begyndelsen.

“Man behøver ikke at være mester i matematik for at gøre det, men man skal have helikopterperspektiv for at se mulighederne i det. I begyndelsen forstår man ikke mekanikken i det. Og der er enkelte, der ikke synes om den der uforudsigelighed, der er i, at man ikke ved, hvad man laver, længere end otte uger ad gangen”.

På den anden side,er netop de otteugersskemaer, som skolen kører med, en kæmpe fordel, mener de alle.

“Lige nu har jeg fire timers dansk om fredagen. Men så i den næste skemaperiode er der nogle andre, der tager sådan en tørn. Man kan se en ende på det. Det gør også noget for ungerne, at de kan sige, at det kun er de næste otte uger, vi har Amalie så meget”.

Hverken mere eller mindre

Selv om lærerne skal dække hinandens kendte fravær, selv lægge skemaer og have et vist overblik over budgettet til udflugter og indkøb af for eksempel undervisningsmaterialer på 6. årgang, så arbejder de ikke mere end lærere på andre skoler.

“Der er 40 ugentlige timer på min opgaveoversigt. Så mit team skal holde øje med, at jeg ikke laver mere eller mindre. Man arbejder ikke flere timer, hvis man har selvstyrende team, men nogle gange har jeg lidt flere eller lidt færre undervisningslektioner”, siger Heidi Volder.

“Der er en gylden regel om, at man gerne må have plus-minus fem timer i en periode. Man skal ikke komme for langt forud og heller ikke for langt bagud. Vi styrer det hele selv, men vi har også et stort ansvar over for ledelsen”, siger Britt Fløe Skaarup.

Heidi Volder understreger, at jobbet som lærer på Maglehøjskolen ikke er for alle.

“Hvis man er ‘privatpraktiserende’ lærer, er det svært at være det her. Man bliver nødt til at være en teamplayer. Til samtalerne spørger vi specifikt ind til, hvordan man har det med team og holdtanken. For selvstyrende team kræver, at man spiller hinanden gode hele tiden. Det er ofte nemmest med de nyuddannede”.

“Ja, eller dem, som ikke trives med at være privatpraktiserende og stå med hele ansvaret alene”, siger Britt Fløe Skaarup. Amalie Engelhardt Kjeldskov skærer ansigt. “Wow, når vi snakker om det på den her måde, så er det pludselig rigtig mange opgaver, vi har. Men jeg tænker ikke over det i hverdagen. Det er hurtigt blevet rutine”.

Britt Fløe Skaarup bliver tit spurgt, hvorfor hun er det samme sted efter så mange år. Svaret er let, siger hun: “Fordi vi har så stor indflydelse på vores egen hverdag. I perioder er det benhårdt, men i andre er det supernemt”.