Tidligere formand for Lærerstuderendes Landskreds Bob Bohlbro stiller op til DLF's hovedstyrelse. Han ønsker stadigvæk ikke en femårig læreruddannelse.

Ny kandidat: Bob Bohlbro vil være den almindelige lærerstemme i DLF’s hovedstyrelse

Tidligere formand for Lærerstuderendes Landskreds Bob Bohlbro arbejder i dag som lærer. Han er hverken tillidsrepræsentant eller medlem af en kredsstyrelse. Han stiller op for at give den helt almindelige lærer en tydelig stemme i DLF’s hovedstyrelse.

Publiceret

Hovedstyrelseskandidat

Bob Bohlbro (35), var formand for Lærerstuderendes Landskredsfra 2013-15. Blev færdiguddannet i 2015, hvor han fik arbejde på enstor skole i København. Har siden 2018 arbejdet som lærer påHøjelse Skole i Køge Kommune. Bor på en lille gård med sin søn ogkone.  

Facebook: facebook.com/StemBobBohlbro

Twitter: @bobbohlbro

Blog: Bobog hans skole

Danmarks Lærerforening skal vælge ny hovedstyrelse for 2020-24sidst på året i år. Man kan stille op som kandidat frem til den 15.november. Folkeskolen.dk interviewer alle de opstillede kandidaterog tilbyder dem en blog på folkeskolen.dk/hovedstyrelsesvalg 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfor stiller du op?

"Jeg synes, jeg har meget at byde på, fordi jeg arbejder under lov 409 og dagligt står i alle de udfordringer, der er i med det - med kolleger, der vælter omkring en og det pres, der er. Samtidig har jeg erfaring fra hovedstyrelsen, fordi jeg har siddet der før, som formand for Lærerstuderendes Landskreds. Kombinationen af den politiske erfaring, jeg har, og den erfaring, jeg har fra arbejdet i skolen under Lov 409, gør mig til en god repræsentant for lærerne i hovedstyrelsen. Jeg tror, det er vigtigt, at vi får en hovedstyrelse, hvor der sidder en almindelig lærer som jeg, og ikke kun kredsstyrelsesmedlemmer".

Her er de opstillede kandidater 

Opfatter du dig som repræsentant for en bestemt gruppe eller et bestemt lokalområde?

"Køge/Stevns Lærerforening er her, jeg arbejder.  Det er min lokale kreds, og jeg har heldigvis deres opbakning til mit kandidatur. Men jeg går ikke ind i den kategori, hvor en kandidat får et stort bagland af kredse til at arbejde for sig. Jeg vil gerne tale for lærere fra hele landet. Det kan jeg, fordi jeg har et netværk over hele landet, fordi jeg har siddet som formand for en landskreds. Jeg er gift med en fra de mindre medlemsgrupper DLF - hun er fra de frie fagskoler".

 

Hvad er det vigtigste budskab fra dig, når det gælder spørgsmålet om lærernes arbejdstid?

"Vi skal have en central arbejdstidsftale, hvor vi skal have regler, der sikrer os nogle fælles vilkår. Jeg er interesseret i, at der i en central aftale kommer til at stå et krav om, at alle kommuner og lærerkredse skal indgå en lokalaftale. Det skal ikke være sådan, at hvis I har lyst, kan I gøre det. De skal forpligtes til at gøre det. Der er brug for lokal fleksibilitet. Når jeg hører fra mine venner rundt om landet, er der stor forskel på, hvilke ønsker, de har for deres arbejdsliv. Der er ting, man ønsker fælles, men der er også forskelle. Jeg tror, man kan komme langt med sådan et krav".

33-årig lærer fra Vejen vil i DLF's hovedstyrelse 

Ønsker du en fem-årig læreruddannelse?

"Nej. En femårig læreruddannelse vil i Danmark betyde en øget akademisering af vores fag og job. Det vil tage vores uddannelse længere væk fra praksis, sådan som femårige uddannelser lovgivningsmæssigt er bygget op. Jeg er stolt af den fireårige læreruddannelse, jeg selv har. Jeg har rigtig mange forslag og ideer til, hvordan DLF lige nu og her kan gøre en forskel for de lærerstuderende, så vi får endnu bedre kolleger ud i fremtiden. Det er langt vigtigere for mig at arbejde med end en eller anden utopi"

Er folkeskolen blevet talt for meget ned, og skal DLF gøre noget for at tale folkeskolen mere op?

"Vi må desværre erkende, at folkeskolen ikke er talt ned - den er nede. Vi taler ikke folkeskolen ned. Vi taler om, at folkeskolen er på et niveau, der er under, det man kunne ønske. Vi skal ikke tale den op, for det er ligeså dårligt som at tale den ned. Vi skal tale om fakta og den virkelighed, der er derude.  Det handler ikke om ja- og nej -hatte. Det handler om at fortælle det, som det er. At fortælle det ideal, man gerne vil hen til og fortælle om nogle løsninger på, hvordan man kommer derhen. Det er det Danmarks Lærerforening skal. Vi har masser af gode idealer, men vi skal også komme med nogle løsninger på, hvordan folkeskolen kommer derhen".

Powered by Labrador CMS