Hovedstyrelsesvalg 2019
0   20

33-årig lærer fra Vejen vil i DLF's hovedstyrelse

I Vejen Kommune har politikerne taget en fuldstændig klippefast beslutning om ikke at indgå en lokal arbejdstidsaftale med lærerne. Alligevel er det lykkedes i hvert fald at sikre, at der fremover ikke er dårligere vilkår på nogle skoler end andre. Medlem af kredsstyrelsen Pernille List Kristensen stiller op til hovedstyrelsen.

Hvorfor stiller du op?

"Siden jeg startede som tillidsrepræsentant, har jeg været optaget af arbejdet med udvikling, politik og forhandling. Det udviklede sig til kredsstyrelsesarbejde, og siden er jeg kun blevet mere interesseret i arbejdet med at opnå bedre forhold for lærerne".

Artiklen fortsætter under banneret

Opfatter du dig som repræsentant for en bestemt gruppe/et bestemt lokalområde?

"Mine grundsten som lærer og tillidsrepræsentant er bygget i et lille jysk lokalsamfund, og som kredsstyrelsesmedlem i en mindre jysk kommune, hvor jeg har fået en bred erfaring med forhandling", fremhæver Pernille List Kristensen.

Hvad er det vigtigste budskab fra dig, når det gælder spørgsmålet om lærernes arbejdstid?

"Det vigtigste er en central aftale, så vi i højere grad kan få løftet alle med op på ordentlige forhold, der blandt andet indebærer sammenhæng mellem opgaver og tid".

HovedstyrelsesKandidat

Pernille List Kristensen, 33, er lærer på Højmarkskolen i Holsted og kredsstyrelsesmedlem i Vejen Lærerkreds.

Blog:  Hovedstyrelseskandidat Pernille List Kristensen

Twitter: @list_pernille

Facebook: facebook.com/pernille.m.list

Danmarks Lærerforening skal vælge ny hovedstyrelse for 2020-24 sidst på året i år. Man kan stille op som kandidat frem til den 15. november. Folkeskolen.dk interviewer alle de opstillede kandidater og tilbyder dem en blog på folkeskolen.dk/hovedstyrelsesvalg

Men en aftale kræver jo to parter, og ved de forrige overenskomster har den anden part ikke ønsket en central aftale?

"Nej, men jeg synes, det ser mere positivt ud denne gang med Ny start og lærerkommissonen, så jeg tror på, det nok skal lykkes. Jeg er jo selv i en kommune, hvor man i konstitueringsaftalen har sagt, at man ikke vil have en aftale, og alligevel har vi arbejdet os frem til en fælles forståelsesramme. Så jeg tror bestemt på, man kan lykkes med noget!"   

 Ønsker du en fem-årig læreruddannelse?

 "Jeg synes, det er en god idé at ændre læreruddannelsen til en fem-årig universitetsuddannelse, så lærerne i højere grad kan matche samfundets uddannelsesniveau. Men det må aldrig blive på bekostning af lærernes force; pædagogikken og didaktikken", understreger Pernille List Kristensen.

Er folkeskolen blevet talt for meget ned, og skal DLF gøre noget for at tale folkeskolen mere op?

"Vi skal ikke male et urealistisk romantisk billede af folkeskolen. DLF skal sammen med lærerne forsvare lærerprofessionen og holde en hånd under skolerne med et stolt og realistisk billede af det, vi kan", lyder det fra Vejen-læreren, der selv er med til at sætte ord på læreruddannelsen i medierne efter at have gennemført Lærerforeningens meningsdanneruddannelse.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ