Også i de yngste klasser skal der være plads til andre religioner end kristendom i undervisningen, mener Religionslærerforeningen.

Kristendom: Religionslærere vil undervise om flere religioner

Også de yngste elever fra 1.-6. klasse skal undervises om islam og andre religioner, foreslår religionslærernes formand. Han opfordrer Folketingets røde flertal til at ændre folkeskoleloven – men det kan han glemme alt om, lyder det fra DF.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den socialdemokratiske regering og dens røde støttepartier bør udnytte flertallet til at foretage en ændring i folkeskoleloven, så de yngste elever fra 1.-6. klasse ikke længere blot skal lære om kristendommen, men også introduceres til fx islam og andre religioner.

Sådan lyder opfordringen fra religionslærernes formand, John Rydahl, der påpeger, at ændringen også skal indebære, at faget fremover skal være obligatorisk.

"En ophævelse af begrænsningerne og en navneændring til 'religion' samt en ophævelse af fritagelsesparagraffen - så undervisningen bliver obligatorisk for alle elever - vil alt sammen være med til at bringe skolens religionsundervisning ind i det 21. århundrede. Lovgivningen i dag halter jo bagefter virkeligheden. En stor del af lærerne praktiserer i virkeligheden det at inddrage andre religioner på tidligere trin end syvende klasse, fordi der for øjeblikket ikke findes undervisningsmateriale, der ikke inddrager andre religioner", siger John Rydahl.

Ny politisk situation

Diskussionen er ikke ny. Men det er den politiske situation. Så med sammensætningen af det nye folketing og en socialdemokratisk regering baseret på røde støttepartier vil det være oplagt, at regeringen fjerner begrænsningerne i religionsundervisningen, mener religionslærernes formand.

Ellen Trane overvejer obligatorisk kristendomskundskab 

"Politisk er der jo flertal for det nu, og vi er rigtig mange, der er imod de begrænsninger. Regeringen og dens støttepartier vil let kunne lave de ændringer nu i folkeskolelovens paragraf 6. Jeg ved godt, at de sværger til de brede forlig om folkeskolen, men der bliver jo lavet mange småjusteringer af skoleloven, uden at det behøver at indebære hele forligskredsen", påpeger han.

Ifølge John Rydahl er der mange begrundelser for at ændre i reglerne om religionsundervisningen.

"Den første og væsentligste er, at når man beskæftiger sig med almenmenneskelige grundspørgsmål som liv og død og godt og ondt, så er det i høj grad religionerne, der kommer med svar. Og hvis man ikke folder paletten ud, så får eleverne jo ikke et svar. Og når man kigger ud ad vinduet, så er der jo et hav af forskellige svar. Og samtidig bliver diversiteten i de religiøse forudsætninger hos børn i danske skoler mere og mere broget. 11-12 procent har for eksempel muslimsk baggrund. Én ting er, at alle børn skal lære om kristendom af historiske og kulturelle grunde - men alle børn skal også lære om de forudsætninger, som 11-12 procent af deres kammerater har", siger John Rydahl.

Ny minister - nye perspektiver for religionsfaget? 

Jacob Mark: "Vi er klar"

SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, er stort set enig med religionslærernes formand og siger, at SF "sådan set vil være klar til at ændre det i morgen".

"Vi havde det oppe i sidste valgperiode, og der var faktisk rimeligt mange partier, der syntes, at det var en god idé. Selvfølgelig skal kristendommen stadig vægte højere, fordi den er en større del af vores fundament - men jeg synes, at man skal ændre, så andre religioner fylder mere, og så det også fremgår af navnet, at det omfatter flere religioner. Vi legede på et tidspunkt med en idé om 'kristendom og andre religioner', og det syntes jeg var et godt kompromis", siger han til folkeskolen.dk/religion

"Men problemet er, at der sidder nogle i forligskredsen om folkeskolen og blokerer for det, og så længe der gør det, er det svært. For det er en sag for forligskredsen", understreger Jacob Mark.

"Det er ret træls"

Og allerede nu står det klart, at Dansk Folkeparti vil hive i nødbremsen, hvis forslaget skulle komme op i forligskredsen. Faktisk synes partiets skoleordfører, Alex Ahrendtsen, at "det er ret træls", at John Rydahl begynder på den diskussion.

"Det kommer ikke til at ske. John Rydahl ved jo godt, at man allerede i dag skal inddrage fremmede religioner - det skal bare ske i de ældste klasser fra 7.-9. klasse, hvor vi så skal undervise i hinduisme, islam og andre skøre religioner. Der er ingen grund til at rippe op i det, og hvis han vil det, så kan han da stille op som kandidat for SF eller Enhedslisten", siger Alex Ahrendtsen.

"Det er jo kun et lille mindretal i befolkningen, der vil det der. De fleste er tilfredse, som det foregår nu. Det er et bredt forlig, der skaber frihed. Vil man ikke have sit barn undervist, så kan barnet blive fritaget. Det tilgodeser alle. Det er fornuftigt at give børnene et fundament om deres egen kulturs ståsted, og derefter kan man begynde at kigge på andre religioner, så de får et bredt kendskab til andre religioner", lyder det fra DF-ordføreren.