Anmeldelse

Kreativ tænkning

Vi kan lære meget af pædagogerne

Jeg har en bekendelse. Kodning siger mig ikke ret meget. Derfor blev jeg lidt lang i blikket, da jeg blev spurgt, om jeg ville anmelde professor fra Massachusetts Institute of Technology og udvikler af programmeringssproget Scratch Mitchel Resnicks bog ”Kreativ tænkning”. Her efter sidste side er jeg alligevel glad for, at jeg tog udfordringen op, idet bogen handler om meget mere end kodning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den engelske titel, "Lifelong kindergarten – cultivating creativity through passion, peers and play", understreger meget godt, hvad bogen handler om. Pointen er, at skolen med sin målstyring, konkurrenceagenda og curriculumtænkning står i skarp kontrast til den undervisning, forfatter Mitchel Resnick advokerer for. Hvor mange professioner i samfundet har været omstillingsparate og forandringsparate, mener Resnick, at uddannelsesverdenen ikke har formået at skabede nødvendige rammer for kreativ udfoldelse.

Fakta:

Titel: Kreativ tænkning

Forfatter: Mitchel Resnick

Pris: 230

Sider: 206

Forlag: Forlaget Klim

Mitchel Resnick mener, at skolen, som den er i dag, kan lære meget af de teorier og tanker, der ofte karakteriserer børnehavetænkning. Med henvisninger til blandt andet Fröbel og Reggio Emilia understeger han, at vi bør ændre rammerne, så vi skaber bedre plads til elevernes naturlige udfoldelse. Svaret mener Resnick findes i de fire p'er: projektarbejde, passion, peers (ligesindede) og play (leg). Igennem bogen bliver de fire p'er grundigt behandlet med konkrete eksempler fra hans 30 år i felten og henvisninger til relevante teorier på området. Specielt afsnittet om peers synes jeg rammer hovedet på sømmet. Her stilles spørgsmål til ekspertrollen som underviser og de muligheder, der findes i at bruge teknologien til at åbne klasselokalet.

Hvorvidt det danske skolevæsen er klar til denne gennemgribende kulturelle omstrukturering af undervisningen, er en anden sag. Jeg har dog fået blod på tanden til at samarbejde med pædagogerne om at skabe bedre rammer for kreativ udfoldelse, hvor kodning kan blive et redskab i den didaktiske værktøjskasse.