Forskning

"Det handler om at give eleverne en oplevelse og forståelse af litteraturen i stedet for at have fokus på nytte og tekniske færdigheder ved læsning", fortæller professor Thomas Illum.

Prøv helt nye undersøgende litteraturopgaver med dine danskelever

Litteraturundervisning skal ikke formidle resultatet af andres analyser. Den skal starte med elevens egen sansning af teksten. Det er tanken i et nyt stort forskningsprojektet. Og hvis du vil prøve med dine elever, kan du få opgaverne gratis serveret.

Publiceret

Kvalitet i Dansk ogMatematik

KiDM er et forsknings- og udviklingsprojekt, der har kørt fra2016 til 2019. Det omfatter 4.-5. klasse i matematik og 7.-8.klasse i litteraturundervisning i dansk.

Projektet handler om undersøgende, dialogisk oganvendelsesorienteret undervisning.

Kvalitet i Dansk og Matematik er et landsdækkende projektigangsat af Undervisningsministeriet i samarbejde medSkolelederforeningen og Danmarks Lærerforening. Ministeriet harafsat 20 millioner kroner til det.

Projektet er gennemført af et konsortium bestående af UCLErhvervsakademi og Professionshøjskole, Aalborg Universitet,Syddansk Universitet, Professionshøjskolen Absalon, UC SYD ogUniversity College Nordjylland.

Læs meget mere på forskningsprojektets website kidm.dk Her erdansk- og matematikopgaverne tilgængelige samt mere materiale omdidaktikken og tankerne bag. Login kan fås ved at skrive tilpost@laeremiddel.dk.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det store forskningsprojekt KiDM - Kvalitet i Dansk og Matematik - er afsluttet, og folkeskolen.dk/dansk kan fortælle om resultaterne efter sommerferien.

Men de opgaver, som forskerne har afprøvet på over 9000 elever sammen med deres lærere, er allerede nu blevet samlet på en hjemmeside og står til fri afbenyttelse for dansklærerne. Alle skoler kan få tilsendt login til siden til både lærere og elever.

Eleverne går på opdagelse i litteraturen

Ideen med forskningsprojektet har været at afprøve en anderledes måde at gå til litteraturundervisningen i udskolingen. Forskerne har set på, hvad det betyder for litteraturoplevelsen og forståelsen, at man går undersøgende til værks.

Såkaldt undersøgende litteraturundervisning. Forskningschef Thomas Illum, som har været leder af forskningsprojektet, fortæller, at en del af lærerne ved første præsentation opfattede det som velkendt. "Må vi undervise sådan igen?", havde en af lærerne spurgt.

"Efter et stykke tid, begyndte de at forstå, at det er anderledes. Men ved første øjekast, minder det om en måde, man underviste på, før målstyringen kom til, fordi det i høj grad handler om at gøre plads til elevens oplevelse og æstetiske erfaring som grundlag for dialog og skabende undersøgelse", forklarer Thomas Illum.

På nogle måder minder det om procesorienteret pædagogik, men det nye er blandt andet, at man arbejder mere systematisk med det undersøgende. 

Andres analyser skal ikke komme først

Man kender det undersøgende fra andre fag - fx natur og teknologi. Men forskellen er, at der begynder man ofte med et problem, man undersøger og prøver at løse.

"Litteraturen er ikke et problem. Den er selv en form for undersøgelse af eksistens på æstetiske præmisser. Det er en forfatters undersøgelse, man som læser bliver del af. I litteraturen er det derfor en æstetisk impuls og erfaring, der er afsæt. Det handler om at tage udgangspunkt i elevens egen oplevelse af det fiktive univers", forklarer Thomas Illum.

Eleverne bliver måske kun præsenteret for en lille bid af teksten og bliver så bedt om at tænke og føle højt. Ved hurtigt at sætte ord på de følelser teksten vækker, giver det adgang til en helt anden forståelse.

DLF og ministeriet: Nyt forsøg sætter dannelse og æstetik på dagordenen

En vigtig pointe er, at eleverne ikke blot skal præsenteres for andres analyser af teksten, men selv danne sig et indtryk.

"Inden man forsøger at gribe litteraturen, så skal man blive grebet af den. Ellers har vi ikke os selv med, når vi begynder at analysere".

Snakker videre i frikvateret

Siden indeholder opgaver til elever og vejledninger til lærere og en drejebog til brug i samarbejdet i teamet. Teksterne vil alle være velegnede til eksamensopgivelser, og der er tale om flest nye, men også ældre tekster, multimodale, film, computerspil og sangtekster.

Fælles for dem er, at det er høj kvalitet, at der er en en del børne- og  ungdomslitteratur, og at de indeholder noget, som kan være en fremmed erfaring for eleverne. Der skal nemlig være noget, der kan udfordre og rykke dem.

"En af lærerne i projektet fortalte, at det var første gang, hun havde oplevet, at eleverne fortsatte diskussionen om litteratur i frikvarteret. Så ved vi, at vi har ramt dem", siger Thomas Illum.