Uklarhed om inklusion skabte forvirring blandt Lollands lærere

Danmarks Evalueringsinstitut kritiserede Lollands Kommune for, hvor man ville hen med inklusion. Lærerne frygter, at det er et spareprojekt, og de mangler efteruddannelse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skab klarhed om de faglige og pædagogiske begrundelser for inklusion, lød en del af bandbullen fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) sidste efterår til Lolland Kommune.

For det haltede gevaldigt med kommunikationen og med at få forklaret ideen bag kommunens ønske om at inkludere elever med specialpædagogiske behov. Lærerne vidste ikke hvorfor. De frygtede, at inklusionen var et spareprojekt. De savnede også viden om de forskellige problematikker, som eleverne er i, og hvordan man arbejder med de elever, som bliver gruppeintegreret i klasserne.

For sådan hedder det i Lolland Kommune. Der er elever, der er enkeltintegreret, og elever, der er gruppeintegreret i klasserne.

Det var kommunen selv, der havde bestilt Eva til evalueringen. Efter kommunesammenlægningen i 2007 er syv kommuner blevet til én, og man har vedtaget i højere grad at inkludere elever med særlige behov.

Eva skrev videre: Styrk lærernes faglige indsigt i specialpædagogik. Og dan mere homogene grupper af integrerede elever. Skab klarhed om visitationsprocessen. Styrk kommunikation og dialog om inklusion. Og fortæl lærerne, hvordan inklusionen skal hænge sammen med de øvrige mål for skolevæsenet.

»Der er en meget forskellig forståelse dels af begrebet inklusion, dels af formålet med og indholdet i de gruppeintegrerede tilbud. Hvad er de faglige og pædagogiske begrundelser for inklusion, hvad vil det sige at inkludere nogen, og hvordan gribes det an i praksis?« spurgte Eva.

For eksempel var der ikke én kendt definition på, hvad inklusion er. Hver lærer havde sin egen, fordi det ikke var noget, man havde diskuteret samlet.

Mange med ondt i livet

Samtidig med inklusionen ændrede Lolland Kommune skolestruktur. Skoler blev nedlagt og slået sammen, sådan at der i dag er fire store skoler, der alle er fordelt på flere matrikler. Skolelederne er afdelingsleder på en af de mindre afdelinger foruden at være overordnet leder af skolen.

Lærere blev afskediget, og ledelsesstrukturen på skolerne er ændret et par gange.

Over nogle år er antallet af elever faldet med omkring 600.

Dertil kommer, at Lolland Kommune har andre problemer. En meget høj andel af eleverne har ondt i livet.

»Mange er så samspilsramte og udfordrede af deres liv, så de sociale problemer slår hårdt igennem. De bor dårligt, familien har ingen penge, de får ingen madpakke med i skole, og de har lus hele tiden. Det er synd for dem, men så må vi have fat i de sociale myndigheder«, siger Tine Gerdøe-Frederiksen, der er specialundervisningskoordinator i kommunen.

Hun fortæller også, at Lolland har et højt antal af elever med behov for specialundervisning. Især ligger antallet med generelle indlæringsvanskeligheder højt. Men man har også ualmindeligt mange børn i ADHD-spektret.

Tine Gerdøe-Frederiksen understreger, at gruppeinkludering med alt for mange »blandede bolsjer« kan give en farlig dynamik.

»Vi er ved at rette op efter Eva's kritik, så vi kan få en fælles forståelse af, hvad vi mener, inklusion er. Vores definition skal flyde fra alle vores papirer og alt vores arbejde. Alle skal have ejerskab til projektet. Det skal ikke komme ovenfra, men vokse op fra bunden«, siger hun.

Smuk tanke med inklusion

På Nordvestskolen i Nakskov fortæller en gruppe lærere, at inklusionstanken er smuk. At der er plads til alle, går de ind for, og de har altid været vant til en broget skare af elever. Men de har behov for, at resurserne følger med ideerne.

De kan for eksempel fortælle om en gruppe på seks elever, der er gruppeinkluderet i en klasse. To elever er stille og har generelle indlæringsvanskeligheder, to er urolige og har svært ved det faglige, én har ADHD og Tourettes, og én har autistiske træk og særlig svært ved at deltage i det sociale i klassen, herunder gruppearbejde.

Klassen har 28 ugentlige timer, og der er støtte på i de 17 timer. Støtten går især til dansk, matematik og engelsk.

En anden klasse på skolen har fire meget forskellige elever i en integreret gruppe, heraf en elev uden sprog. I denne klasse mangler der støtte i ti ugentlige timer.

»Man bundter eleverne. Men et bundt er noget, der ligner hinanden. Disse elever ligner ikke hinanden«, siger lærer Carsten Fjord Hansen.

»Det eneste, de har til fælles, er deres alder«, supplerer lærer Anne-Grethe Andersen.

»Ofte er der kun fire til fem elever i en klasse, der har det okay. Selv tre lærere på fuld tid i sådan en klasse ville ikke føle sig arbejdsløse et øjeblik«, som lærer Maria Naur udtrykker det.

Inklusionspulje på hver skole

Souschef i skolesektoren i Lolland Kommune Lissi Håkansson siger, at hun godt har hørt kritikken om, at grupperne af integrerede elever ikke er homogene.

»Vi har ændret på resursemodellen i dette skoleår for at bedre det. Nu er der decentral visitering, hvor skolerne med støtte fra specialundervisningskoordinator og psykolog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning opretter grupperne, og de er blevet bedre til at danne nogle, der fungerer«.

På Nordvestskolen er inklusionspuljen på 6-700.000 kroner om året. Den er ny fra dette skoleårs start og skal være en hjælp i planlægningen, fortæller konstitueret skoleleder Lars Buhl.

»Pengene følger jo ikke eleven fra dag ét, og det skal puljen hjælpe på. Lige nu har vi for eksempel en gruppe på fire-fem elever i 0. klasse, der har brug for en ny start i en mindre gruppe i en periode. Blandt andet for at lære noget om adfærd og sociale relationer. Det skal puljen kunne bruges til«, siger han.

Tillidsrepræsentant og kredsens kommunerepræsentant Signe Rasmussen glæder sig til at deltage i beslutninger om brug af inklusionspuljen.

»Jeg har aldrig været involveret i, hvor meget støtte der er til gruppeintegrerede elever. Men det er dejligt at vide, at jeg kan det nu«, siger hun.

»Der er en meget forskellig forståelse dels af begrebet inklusion, dels af formålet med og indholdet i de gruppeintegrerede tilbud. Hvad er de faglige og pædagogiske begrundelser for inklusion, hvad vil det sige at inkludere nogen, og hvordan gribes det an i praksis?« Fra Eva-rapport om inklusion 2010

Tilføjet 25/10-2011: Specialundervisningskoordinator Tine Gerdøe fra Lolland Kommune har henvendt sig til redaktionen for at præcisere, at det i artiklen »Uklarhed om inklusion skabte forvirring blandt Lollands lærere« fra Folkeskolen nummer 23 er lærerne, der fortæller hende, at de i deres arbejde også udfordres af, at eleverne mange gange er socialt belastede. At hun derfor i citatet refererer, hvad lærerne siger - ikke hvad hendes eget indtryk er.