"Jeg håber, at lærerne vil synes, at fremrykningen er en god idé - og at det bliver med en anden argumentation end den politiske om, at vi er et lille land med en lille økonomi. I sproglærerforeningen mener vi jo ikke, at lærere er en samling mennesker, der skal bidrage alene til verdensøkonomien. Vi er mere opmærksomme på, at man som menneske kan begå sig i en globaliseret verden", siger Aase Lomholt Thomsen, der er formand for Engelsk Fagudvalg i Sproglærerforeningen, til folkeskolen.dk.

Eleverne er motiverede

Aase Lomholt Thomsen er ikke i tvivl om, at det er fagligt forsvarligt at begynde engelskundervisningen tidligere, end man gør i dag.

"Det er vigtigt, at man husker, at dansk er vores tankesprog og vores følelsessprog, men nu er det sådan, at børnene er meget motiverede for at lære engelsk, og samtidig er man i dag meget mere målrettet i det faglige arbejde i 0.klasse. Elevernes danske ordforråd er oparbejdet og deres leg med bogstaver har været i gang i lang tid, når de starter i 1. klasse," siger hun.

Skolekonsulent ved Pædagogisk Udviklingscenter i Helsingør Anne-Marie Schæffer, der er forfatter til artiklen 'Engelsk er ikke bare noget, man kan', giver også grønt lys for, at man fremrykker engelskundervisningen til 1. klasse. I 3. klasse kan det ligefrem være for sent, antyder hun.

"Når eleverne starter med engelsk i 3. klasse, er forskellen på deres parathed større end nogensinde. De fleste har taget fat i sproget via medierne, mens andre slet ikke er i gang," skriver Anne-Marie Schæffer i artiklen, der er trykt i Sproglærerforeningens blad 'Engelsk'.

Ingen problemer for de tosprogede

Aase Lomholt Thomsen advarer dog mod, at man arbejder for firkantet med de såkaldte 'Fælles Mål', når der er tale om 7-årige elever. Hun anbefaler, at man i stedet lader store dele af undervisningen foregå igennem leg af hensyn til den enkelte elev. Derimod skal man ikke være nervøs for, at engelskundervisningen i 1.klasse vil hægte de tosprogede elever af.

"De tosprogede elever vil ikke få problemer. Eleverne vil kunne koble direkte til engelsk fra deres 'sprogstillads', om det er et arabisk, dansk eller et helt tredje sprogskelet, der er det stærkeste. De skal nok bruge de sprogstrategier, de har lært," understreger Aase Lomholt Thomsen.

870 timers engelsk på 11 år

I 2011 har Sproglærerforeningen opdateret deres sprogpolitik, blandt andet af hensyn til den politiske målsætning om, at Danmark i løbet af sommeren skal have en strategi for undervisning i fremmedsprog.

Sproglærerforeningens sprogpolitik blev i foråret sendt til Undervisningsministeriets 'arbejdsgruppe til styrkelse af sprogfagene fra folkeskolen til universitetet', der er baggrund for ministerens seneste udspil.

I Sproglærerforeningens sprogpolitik anbefaler man, at elever som minimum får engelskundervisning i 60 klokketimer i løbet af de første tre skoleår, børnehaveklassen inklusiv.

Fra 3.klasse til og med 7.klasse anbefaler Sproglærerforeningen mindst 90-timers engelskundervisning årligt, mens det findes nødvendigt at opjustere til 120 timer i 8. 9.og 10.klasse. Samlet set giver det et ønskeligt timetal på 870 timers engelskundervisning i løbet af 11 skoleår.