På syv idrætsskoler i Svendborg er det almindeligt, at eleverne "løber en matematikopgave" eller deltager i stjerneløb med læseopgaver på posterne. Det er et led i det såkaldte Svendborgprojekt, hvor 1200 elever i 0.-6. klasse siden 2008 har haft seks idrætslektioner om ugen og desuden haft fokus på motion og bevægelse. Eleverne er blevet målt og undersøgt flere gange undervejs og sammenlignet med elever fra kontrolskoler.

Undersøgelserne viser, at børnene på idrætsskolerne har 45 procent mindre risiko for at få type II-diabetes, de er i bedre fysisk form, har bedre koordination og balance og lavere risiko for at få rygproblemer.

Svendborgprojektet begyndte i forbindelse med, at Svendborg blev Team Danmark Elitekommune. Flere fonde støtter projektet, og Team Danmark har desuden støttet efteruddannelse af 70 idrætslærere og pædagoger.

Resulterne bliver fremlagt på en konference i dag på Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

Bedre motorik - færre skader

"Deres muskler bliver stærke og den bedre motorik hos børnene betyder, at de har en væsentlig lavere risiko for udvikling af akutte idrætsskader", fortæller Niels Wedderkopp, der er forskningsleder på projektet og professor ved Syddansk Universitet, Institut for Regional Sundhedsforskning.

Da børnene på idrætsskolerne har tredobbelt idrætslektioner i forhold til eleverne på kontrolskolerne, er der dog totalt set flere skader på idrætsskolerne, forklarer han.

Men Svendborgprojektet viser, at den ekstra idræt gør børnene stærkere. Det tidligere idrætsprojekt - Ballerup-projektet fra 2001- kunne ikke påvise samme markante sundhedsmæssige effekt. I Ballerup havde eleverne under forsøget fire ugentlige idrætstimer.

"Seks lektioner betyder noget. Jeg tror, vi kommer over punktet for, hvor meget der er nødvendigt, med de seks lektioner", siger Niels Wedderkopp.

"Med projektet har vi ramt de børn, der er i risiko. Dem, der ikke ellers dyrker idræt. Det er jeg glad for. Ekstra idræt i skolen betyder mindre for de børn, der i forvejen dyrker meget idræt i fritiden".

BMI dur ikke

Resultaterne viser også, at BMI ikke er brugbart - i hvert fald ikke på børn.

"Vi har fundet ud af, at det er fedtophobning, der betyder noget. Det er fedtophobningen mere end vægten, der er vigtig", siger Niels Wedderkopp.

Med BMI finder man under 30 procent af de børn, der er for fede.

Hvis børn ikke bevæger sig, er der stor risiko for, at de bliver fede. Det er de overvægtige børn, der har det laveste fysiske aktivitetsniveau, og det er de inaktive børn, der har øget risiko for idrætsskader.

Har fat i de ellers idrætssvage elever

"Vi oplever glade og friske børn i skolen", siger Lars Nissen, der er lærer og idrætskoordinator på Rantzausminde Skole i Svendborg. Skolen er en af idrætsskolerne.

"Eleverne har fået en bedre motorik. Det kan vi mærke, og det betyder for eksempel, at vi kan spille langbold og volley med dem tidligere, end vi ellers har kunnet".

Lars Nissen fortæller, at da projektet begyndte, oplevede lærerne, at eleverne blev mere trætte de første par måneder. Men derefter blev de friskere og vant til den ekstra idræt. Især har projektet fået fat i de svage elever, der ikke tidligere dyrkede idræt.

På Rantzausminde Skole taler man overordnet om "sjov, sved og læring". Bevægelse kan være mange ting ud over løb og styrketræning. Der er også dans, cykling, krybe og kravle, hænge og hive samt lege, spring og kast. Og der er næsten ingen undskyldninger for ikke at deltage.