Forskning

Lær for Livet, der er et seks-årigt læringsprogram for anbragte børn, indeholder intensive "Learning Camps" og en frivillig mentor, der hjælper børnene med lektier et par gange om måneden.

Forsker: Turboforløbene har vist os, hvad der mangler i skolen

Som supplement til at sende udfordrede elever på korte, intensive ’camps’, skal skolerne blive bedre til at integrere det, som virker fra campen i undervisningen, fortæller lektor Frans Ørsted. Han er aktuel med bogen ”Intensiv Læring”.

Publiceret

Fanger turboforløbene dem medde største udfordringer? 

"Intensiv Læring" citerer en Rambøll-rapport for, at turboforløbsom DrengeAkademiet, KøbenhavnerAkademiet og Plan T alle læggervægt på, at eleverne skal være "i den rette målgruppe" og at "påtværs af de tre projekter gælder det, at elever med omfattendepersonlige, sociale og faglige udfordringer selekteres fra iudvælgelsesprocessen".

"Man kan med rette spørge sig selv om, hvor det efterlader desærligt fagligt eller socialt udfordrede, de knap så motiverede ogdem, der ikke har 'forholdsvis ressourcestærke og engageredeforældre, der bakker op om og skubber på for elevernesdeltagelse'", skriver bogens forfattere.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Turboforløb er korte, intensive forløb, ofte i form af en slags lejrskole, hvor fagligt udfordrede elever får intensiv undervisning for at højne deres faglige niveau. Med Løkkefondens Drengeakademi som det mest kendte eksempel har metoden været på mode i små 10 år og omdiskuteret lige så længe. Først var meldingen, at forløbene løftede elevernes faglige niveau på rekordtid. Derefter viste en række rapporter, at effekten fra turboforløbene hurtigt forsvandt igen.

Ny rapport: "Intensive læringsforløb er ikke en mirakelkur" 

Men det betyder ikke, at turboforløbene har været spild af tid og resurser, mener lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Frans Ørsted. Forskningsenheden Pædagogik på Kanten, som Frans Ørsted er tilknyttet, har skrevet bogen "Intensiv Læring", der beskriver en række forskellige turboforløb  Den bliver præsenteret på DPU's konference om turbolæring i morgen fredag.

"Turboforløb er ikke det quick-fix, som man troede på i starten, og det ved aktørerne også godt. Derfor er flere og flere forløb heller ikke rene turboforløb mere, men i stedet blevet til det, man kan kalde intensiv læring. Der er kommet meget mere fokus på, at eleverne stadig bliver støttet efter et forløb, eksempelvis med mentorordninger", siger han.

Den gode relation Derudover mener Frans Ørsted, at turboforløbene har genopdaget en række gamle dyder som både folkeskolerne og specialskolerne med fordel kan integrere i undervisningen.

"Flere børn og unge i skolen har diagnoser eller ondt i livet, og derfor er der behov for de erfaringer, som turboforløbene kan bidrage med i forhold til, hvordan man løfter den elevgruppe både fagligt og socialt. Det vigtigste er de gode og stabile relationer, som bliver opbygget på sådan et forløb. Derfor tror jeg, at det er vigtigere, at en lærer har den samme klasse ofte og i flere år, end at personen nødvendigvis har linjefag i det, han eller hun underviser klassen i", siger Frans Ørsted.  

Turboforløbene har blandt andet haft succes med at gøre undervisningen praktisk og flytte undervisningen ud i en anden kontekst.

"Lejrskole, museumsbesøg, idrætsdage og emneuger er noget, som skolerne altid har arrangeret, men som på det seneste er nedprioriteret i en presset hverdag. Erfaringerne fra turboforløbene viser til gengæld, at netop sådanne dage kan være med til at styrke udfordrede elever", siger Frans Ørsted. 

Det er både udefrakommende fonde og kommuner, der har investeret i de særlige forløb til de elever, som så ud til ikke at kunne klare en afgangsprøve.

Skulle de penge ikke hellere anvendes på at forbedre folkeskolen, så turboforløbene ikke var nødvendige?

"Tiltag som DrengeAkademiet og Lær for Livet er med til at skabe debat om den måde, vi underviser på i Danmark og har været med til at pege på nye praksisformer, vi måske skulle prøve i stedet for. Derudover tror jeg også på, at der stadig er børn, der har godt af at komme ud af skolens rammer i et stykke tid, hvad end det er på et turboforløb, en aktivitet med ungdomsskolen eller en fodboldlejr. Der er mange institutioner og programmer, der ligger på kanten af folkeskolen, og det hele ville nok blive lidt mere gråt og trist uden dem".