Omgivet af dramaturgi og med teaterredskaber fortæller de unge om, hvilke udfordringer de møder som ordblinde.

Unge ordblinde spiller teater om ikke at kunne læse og skrive

Nerverne spidser til, hver gang 16-årige Carla går på scenen i forestillingen ’Jeg læser falsk’, for hun spiller ikke blot en rolle. Som de andre medvirkende fortæller hun sin egen historie om at være ordblind. Hun bruger optrædenen til at komme videre i livet.

Publiceret

Læseklasser på Blågård Skole

Læseklasserækken på Blågård Skole er en del af KøbenhavnsKommunes tilbud til elever med massive vedvarende læse- ogskrivevanskeligheder fra 4. klasse til og med 9. klasse. Elevernekommer fra hele København og har meget forskellige sociale ogfaglige forudsætninger.

Afdelingen er en selvstændig enhed. Lærerne arbejder i tostorteam, hvoraf 4., 5. og 6. klasses lærere udgør det ene, og 7.,8. og 9. klasses lærere det andet. Hver årgang består af 7 til 15elever, hvor de store grupper har to lærer i de fleste timer.

Kilde: Blågård Skole

"Jeg vil altid være ordblind, det er jeg nødt til at acceptere, og forestillingen er en måde at komme videre på", fortæller 16-årige Carla.
De medvirkende skiftes til at træde frem på scenen, men de akkompagneres af de andre undervejs i deres individuelle historier.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som lille havde Carla problemer med at sige vokallyde. De 'kommunale eksperter' mente, at hun hørte dårligt, og bad derfor hendes forældre om at tale højt og tydeligt til hende. Det samme gjorde lærerne i skolen og pædagogerne i fritidsklubben, og det kom til at fylde så meget, at det er det, hun fortæller om i forestillingen ' Jeg læser falsk', hvor 13 ordblinde giver et indblik i, hvordan de har det med deres læse- og skrivevanskeligheder:

"Jeg gik et ekstra år i børnehaven og lavede øvelser derhjemme. Mine forældre talte højt og tydeligt til mig - helt ned på enkelte bogstaver. I skolen og på fritidshjemmet talte alle også højt og tydeligt til mig, men det værste var, at jeg kunne se, at de talte normalt til andre", fortæller Carla fra scenen, hvor hun går rundt blandt de andre medvirkende, som sidder ved skoleborde.

DET-SER-LÆK-KERT-UD

Carla fortæller om en særlig episode i barndomshjemmet.

"Jeg sad i køkkenet og havde lavet morgenmad til mig selv, og min storebror kom forbi. Han bliver nemt stolt over, det mindste jeg gør. Først sagde han almindeligt, at det så lækkert ud, men så kom han i tanke om, at han skulle sige det højt og tydeligt. Han spolede tilbage og sagde: DET-VAR-FLOT-CAR-LA. DET-SER-LÆK-KERT-UD".

Carla understreger i sin næste replik, at hun ikke var sur på sin storebror eller forældre. De gjorde bare, som eksperterne sagde til dem.

"Men jeg blev så ked af, at mine vanskeligheder fyldte overalt. Jeg kunne ikke være hjemme, jeg kunne ikke være i fritidshjemmet, jeg kunne ikke være i skolen - det fyldte bare overalt. Også det vi læste. Jeg forstod det aldrig. Hvorfor skal vi overhovedet læse? Er det overhovedet vigtigt? Så jeg spurgte min far på et tidspunkt - hvorfor skal jeg læse?"

"Hvis du ikke kan læse, bliver du ikke til noget", svarer en anden medvirkende på farens vegne.

"Okay, hvis jeg ikke kan læse, kan jeg ikke blive til noget. Jeg kan ikke få en uddannelse. Jeg kan ikke få et job, fordi det hele er så fucking firkantet", konstaterer Carla.

Mega stædig og skide provokerende lærer gjorde forskellen

I 4. klasse mødte Carla en lærer, som med hendes ord var pisseirriterende, skide provokerende og mega stædig.

"Han kunne sidde med mig i en time og vente på, at jeg læste højt. Og jeg kunne jo ikke læse højt. Så det blev en slags konkurrence om, hvem der først gav op. Og jeg tabte hver gang: 'Gæk, gæk, gæk, en gæs, to gås'. Og det var bare det, jeg havde brug for. Jeg havde brug for én, som kunne hjælpe mig på den rigtige måde", fortæller Carla i stykket, hvorefter hun synger en sang om, at hun drømmer om, at andre forstår, at hun er ordblind. At det ikke er en sygdom, og at hun hverken er dum eller doven, men at hun skal have hjælp til nogle ting.

"Jeg drømmer om at blive forfatter og om at alle dem, der siger, at jeg ikke kan, holder deres kæft", lyder sangens udgang.

Blotter sig for publikum hver eneste gang

Til hverdag går Carla i læseklasse på Blågård Skole på Nørrebro i København. Skolens læseklasserække er et tilbud til elever med massive vedvarende læse- og skrivevanskeligheder. Her har Carla gået siden 4. klasse. Inden da gik hun i en specialklasse, hvor hun var den eneste pige.

"Jeg sagde ja til at medvirke i forestillingen, fordi det lød spændende at høre andre fortælle om at være ordblind. Og så elsker jeg teater. Det har jeg gjort siden, jeg var med i et krybbespil som lille, men det er første gang, jeg spiller rigtigt teater", siger Carla til folkeskolen.dk.

Hun har valgt at fortælle om dengang, alle talte højt til hende, fordi det viser, at man nemt kan blive misforstået som ordblind.

"Når jeg står på scenen, er jeg meget nervøs for, hvordan publikum reagerer. Det er jo ikke en rolle, vi spiller, men vores egne historier vi fortæller. Min historie er ikke en, som jeg bare har fortalt til andre, og der sidder måske 300 mennesker i salen, som jeg blotter mig for".

Hun medvirker i forestillingen for at komme videre i sit liv.

"Jeg vil altid være ordblind, det er jeg nødt til at acceptere, og forestillingen er en måde at komme videre på. Det hjælper mig på samme måde, som når jeg er ked af det og skriger ned i en pude. Jeg bliver hyper, hver gang jeg har fortalt min historie. Jeg har nok optrådt 15 gange, og jeg har det på samme måde hver gang", siger Carla.

 

Teatret tilbyder forestillingen til skoler og ungdomsuddannelser

'Jeg læser falsk' er sat op af teatret C:ntact, som har specialiseret sig i at få medvirkende til at fortælle deres egne historier i professionelle opsætninger. Teatret viste forestillingen 12 gange i december sidste år på sin hjemmebane på Frederiksberg og tilbyder den nu til skoler og ungdomsuddannelser. Derudover skal teatret vise forestillingen for lærer- og pædagogstuderende på Københavns Professionshøjskole og på udvalgte skoler.

"Vi sætter ordblindhed på dagsordenen ved hjælp af dramaturgi og ved at give de medvirkende teaterredskaber til at formidle deres personlige historier om deres udfordringer. Der indgår også både musik, sang, koreografi i stykket", fortæller projektleder Naghmeh Mahmoudi Kashani fra C:ntact.

Det er dog ikke alle 13 ordblinde, der stiller op, når en skole rekvirerer forestillingen.

"Nogle vil være i skole eller på job, så vi kommer med en gruppe på fem-seks stykker, og efter forestillingen kan publikum stille spørgsmål til dem", siger Naghmeh Mahmoudi Kashani.

Mange skoler viser interesse for forestillingen

C:ntact havde planlagt at spille 'Jeg læser falsk' otte gange i december, men efterspørgslen var så stor, at teatret udvidede med fire forestillinger. På nær en enkelt var der fuldt hus med 275 publikummer til de 12 forestillinger.

Teatret mærker også en stor interesse for at få forestillingen ud på skoler, men har endnu ikke indgået nogen aftaler. Det kan hænge sammen med, at forestillingen koster 14.000 kroner plus transport, mener salgskoordinator Leonora Wulff-Jørgensen.

"Vi overvejer i øjeblikket om vi kan sætte prisen ned," siger hun.

Forestillingen er beregnet til elever fra 7. til 10. klasse, elever på ungdomsuddannelserne og fagfolk som dansklærere og læsevejledere.

Du kan læse mere om forestillingen via dette link:

Læs mere

Jeg læser falsk