#inklusion
0   16

Esbjerg Kommune: »Gode råd er altid velkomne«

Inklusionsprojektet i Esbjerg har ændret sig undervejs, i takt med at forvaltningen og Esbjerg Lærerforening har fået gang i samarbejdet. Kommunen har lyttet til lærerne på en række punkter. Helt enige bliver parterne dog næppe – og resurserne er stadig under pres.

Efter virakken omkring Arbejdstilsynets påbud om at gøre noget ved vold og trusler mod lærerne på Esbjergs skoler og lærernes skriftlige nødråb tog skolechef Bo Meldgaard på besøg på de tre Urban-skoler: Præstegårdsskolen, Danmarksgades Skole og Rørkjær Skole.

Artiklen fortsætter under banneret

Direktør for Børn og Kultur, Jørn Henriksen, har også taget imod lærernes forslag til omprioriteringer på skolebudgettet med en udtalelse om, at »gode råd altid er velkomne«, i avisen JydskeVestkysten.

På en af skolerne viste det sig, at der var et enkelt barn, der stod for mange af de voldsomme hændelser, og det barn har nu fået et specialtilbud, som man skønner er bedre for barnet. Det samme er sket på Danmarksgades Skole - en elev er blevet ekskluderet. Skolechefen taler om, at det er nødvendigt at identificere børn, der for eksempel er traumatiserede. De kan have svært ved at gå i en almenklasse, og det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, mener han.

Også det omstridte kursus for samtlige pædagogiske medarbejdere er taget af bordet. 16. januar sendte skolechefen et brev ud til medarbejderne i Esbjerg Skolevæsen, hvori han skriver, at det første udkast til kompetenceudviklingsforløb skal revurderes.

»Vi har haft en spørgeskemaundersøgelse ude hos lærerne og har fået omkring 1.000 svar. Her kan vi se, at der er meget stor spredning. Nogle af lærerne fortæller, at inklusionen er den største udfordring, vi har, og den gør det meget svært at levere den optimale undervisning. Andre fortæller, at de synes, de har de værktøjer, som de har brug for i inklusionen. Nogle har brug for mindre brushup­kurser«, fortæller Bo Meldgaard.

»Vores oprindelige afsæt var, at vi ville lave noget fælles kompetenceudvikling til alle lærere, men nu kan vi se, at der er klare indikationer på, at der er brug for noget mere på skoleniveau. Den lokale DLF, som vi jo hele tiden er i dialog med, har sagt, at vi skulle passe på med at sprede kompetenceudviklingen for tyndt ud på alle, og det kan vi godt se efter spørgeskemaundersøgelsen, at den har ret i«.

Flere værktøjer skal i spil

Forvaltningen vil også se på overgangene, som lærerne har peget på. Når eleverne går fra børnehave til børnehaveklasse og fra de forskellige faser i skolen.

»Der er elever fra for eksempel Præstegårdsskolen, der har haft støtte i børnehaven, men som er kommet i børnehaveklasse uden støtte. Det er noget, vi generelt skal se på, hvor vi ikke har været gode nok til at fortsætte støtten. Der er børn, der har brug for noget særligt især i overgangene, så der må vi foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag«, siger Bo Meldgaard og fortsætter:

»Vi har en stor, bred vifte af forskellige skoler - vi har både storbyproblematikker og noget helt andet i mindre landsbyskoler. For eksempel har vi projekt Medvind i Østerbyen, hvor Præstegårdsskolen ligger. Det er et socioøkonomisk udfordret sted. Østerbyen er på ghettolisten. Vi har allerede gang i en morgenmadsordning på skolen, og det har givet en helt anden start på dagen for mange elever«.

Forvaltningen holder dog fast i, at der skal diskuteres værdier ude på skolerne. Skolechefen vil ikke gå så vidt som at sige, at der skal ændres på lærernes mindset, som lærerkredsen kalder det, men det er vigtigt, at børnene møder nogle voksne, der reagerer ens i skolen. »Derfor skal vi tale om kerneværdierne i skolen. Medarbejderne skal dokumentere og udarbejde handleplaner, så alle ved, hvad de skal gøre«, siger Bo Meldgaard.

Han taler også om, at man måske har set for snævert på, hvad skole er, og at flere værktøjer skal i spil. Hvis børnene for eksempel er meget udenfor i børnehaven, så kan skiftet til skolen være hårdt. Han taler om at se på skolernes rammer, indretning af lokaler og om måske at etablere udeskole. Det sidste er der planer om på Præstegårdsskolen. Nogle elever kan også have behov for en timeout i en periode og være et andet sted på skolen.

Økonomien er under pres

Skolechefen understreger, at inklusion ikke er en spareøvelse, men at der skal ses på kommunens indsatser.

»Vi taler om måske at flytte resurser fra kørsel til skole/undervisning. At bruge mindre på taxakørsel og så have børnene tættere på deres nærmiljø, men det skal ske med afsæt i de enkelte børns behov«, siger Bo Meldgaard.

Kommunen har ikke planer om at lukke specialtilbud ned. Men der er fokus på økonomien.

»Det er rigtigt, at vi er udfordret, fordi der er en kraftig stigning i børn, der bliver visiteret til specialtilbud. Og det er jo sådan, at jo flere der skal have specialtilbud, jo færre penge er der til almenområdet«.

Kommunens udgifter til segregerede tilbud er på ti år steget med 15 millioner kroner - fra 103 millioner kroner i 2013 til 118 millioner kroner sidste år. Inklusionsprocenten, det vil sige andelen af børn i almenskolen, er 95,6, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet.

Ekstra resurser til indskolingen

Også på et andet område kommer kommunen lærernes ønsker i møde. Skolechefen fortæller, at man på alle skoler vil ansætte en række MIL-vejledere. I forvaltningen er man ved at se på funktionsbeskrivelser til MIL-vejlederne - og en fra det nedlagte AKT-team (adfærd, kontakt, trivsel) i kommunen er med i det arbejde.

»Vi har planer om at genindføre AKT-team, men det bliver ikke som et fælles kommunalt team. Det bliver ude på den enkelte skole. Vi tænker også, at indskolingsområdet skal have flere resurser til inklusionen. Det er en del af vores nuværende budgetforlig. Resurser, som er fastlåst til indskolingen og til tolærerordninger. Det ved vi er et stort ønske fra skolerne«.

Kommunen ser MIL-vejlederne som dem, der kender den enkelte skole og behovene dér. De kan sætte ind på skolen over for de problemer, der opstår - både akut og på længere sigt. Ifølge Bo Meldgaard er planen, at vejlederne kan finde nogle tiltag, der måske befinder sig et sted imellem almenklassen og et specialtilbud. Så man kan gribe ind tidligere, hurtigere og ikke skulle vente på en lang visitationsproces.

Esbjerg Kommune har opstillet otte anbefalinger i sit inklusionsprojekt. Det er blandt andet, at inklusionsindsatsen ikke skal rette sig mod det enkelte barn, men skal støtte op om fællesskabet, at kompetenceudviklingen sker med hensyn til lokale behov og forskelle, at visitationsprocessen revideres, at forældrene inddrages, og at der ansættes MIL-vejledere.

Økonomidelen i inklusionsprojektet er klar hen på foråret.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.326 andre er allerede tilmeldt