Frit skolevalg
1   17

Hvornår er folkeskolen ikke længere folkets skole?

Folkeskolen er ikke længere det naturlige førstevalg for forældre med børn i skolealderen. Centraliseringer, besparelser og skolereformens dårlige ry presser folkeskolen i bund på skolemarkedet. Konkurrencen om eleverne kan på sigt true folkeskolens position som »folkets skole«, advarer forsker.

Når børn og unge pakker skoletasken og trasker af sted mod klasselokalet, går færre og færre af dem ind ad døren på den lokale folkeskole. De sidste ti år er andelen af elever, der i stedet sætter sig til rette ved et bord på en fri- eller privatskole, steget fra 15,6 procent i 2007 til 19,3 procent i 2017, viser tal fra Danmarks Statistik.

En undersøgelse fra Undervisningsministeriet og Skole og Forældre viste i 2017, at det ikke er skoletypen i sig selv, der er vigtig, når forældre vælger skole til deres barn. Og det er ifølge forskningschef ved professionshøjskolen Via Andreas Rasch-Christensen udtryk for en ny tendens:

»Tidligere var der større tilbøjelighed til, at man som udgangspunkt valgte den lokale folkeskole. I dag gør man ikke nødvendigvis det. Man vælger skole, uagtet om det er en friskole, privatskole eller folkeskole. Man vælger den skole, man anser for at være den bedste for sit barn«, forklarer Andreas Rasch-Christensen.

Han peger også på, at flere forældre vælger en fri- eller privatskole allerede fra barnets første skoledag.

Artiklen fortsætter under banneret

»Der er relativt flere forældre, der fravælger folkeskolen helt fra starten. Tidligere startede de fleste elever i folkeskolen og skiftede senere til en fri- eller privatskole, hvis de eksempelvis oplevede sociale eller faglige udfordringer. Nu er der forældre, der helt uden at have stiftet bekendtskab med folkeskolen vælger at lade deres barn starte i privatskolen«, siger han.

Kommuner søsætter brandingkampagner

Den opfattelse deler Peter Bendix Pedersen, der er formand for foreningen Friskolerne. Han peger blandt andet på, at mange folkeskoler i tyndtbefolkede områder er lukket.

»De sidste ti års centraliseringer, hvor folkeskoler er lukket og blevet slået sammen, har gjort, at nogle forældre savner den lokale skole. En del steder er der opstået friskoler i stedet, og der vil være forældre, der vælger den skole, der ligger tæt på, hvor de bor, og som er det centrale omdrejningspunkt i lokalområdet«, siger Peter Bendix Pedersen.

Ifølge ham er der yderligere to årsager til, at flere vælger fri- og privatskoler:

»Da statstilskuddet blev skåret ned fra 2010 til 2015, var der en del friskoler i primært de større byer, der optog flere elever for at få økonomien til at hænge sammen. Og så kan man vist roligt sige, at folkeskolereformen har skabt en vis uro og bekymring hos forældrene«, lyder vurderingen fra friskoleformanden.

Som reaktion på stigningen i andelen af fri- og privatskoleelever bruger flere og flere kommuner nu tid og penge på at kapre de tabte elever tilbage til folkeskolen. Det gør de blandt andet med reklamekampagner, lærerportrætter på sociale medier og hjemmebesøg hos forældrene. Men ifølge Andreas Rasch-Christensen er det utraditionelt i en dansk kontekst at forsøge at hverve forældrene til folkeskolen på den måde.

»Vi har ikke tradition i folkeskolen for at fremhæve os selv, men jeg tror, de enkelte folkeskoler bliver mere eksplicitte om, hvad de er gode til«, siger han og uddyber:

»Man kan se en tendens til, at skoleledere tit optræder i medierne, hvor de fortæller om skolen. Det kan sagtens være en bevægelse, vi ser nu, hvor det viser sig, at der er grundlag for det, fordi ryet og omdømmet spiller så vigtig en rolle for forældrenes valg af skole«, siger han.

Stadig folkets skole?

Fri- og privatskolernes kronede dage lægger et voldsomt pres på folkeskolen, og ifølge Andreas Rasch-Christensen giver den øgede konkurrence anledning til at stille spørgsmålet: Hvornår er folkeskolen stadig folkets skole?

»Det er svært at sige, hvor mange der skal gå på fri- eller privatskole, før man udfordrer, at folkeskolen er det mest naturlige valg. Folkeskolen skal helst være det hyppigste valg, ellers er det jo ikke folkets skole«, siger han og peger på, at det er et problem, at andelen nogle steder er støt stigende:

»Det udfordrer hele tanken om folkeskolen som folkets skole. Men grundlæggende er det godt med frie og private skoler som alternativer til folkeskolen. Det er en del af dansk skolevæsens dna. Man kan stadig godt tale om folkets skole, selvom der er 20 procent, der ikke går i folkeskolen«.

I Friskolerne ser man da heller ikke friskoler, privatskoler og folkeskoler som hinandens modsætninger, forklarer formanden. Man bør i stedet tale om et »grundskolefællesskab«, mener Peter Bendix Pedersen:

»Vi er både et supplement og et alternativ til folkeskolen. I de store byer, hvor konkurrencen er større, er friskolerne et stærkt alternativ, fordi man kan basere sin skole på en overbevisning, der må være tydelig i undervisningen«.

Derfor er det godt for skolevæsnet, at der er flere forskellige tilbud, forældrene og eleverne kan benytte sig af, mener friskoleformanden.

»Jeg betragter det som den 'fede konkurrence', hvor vi laver skole på vores måde, folkeskolen på sin måde, andre skoler på deres måde. Det giver forældrene mulighed for at vælge den skole, der passer bedst til barnet. Vi ser det ikke som udpræget konkurrence, men at vi supplerer hinanden«, siger Peter Bendix Pedersen.

Han understreger, at der er stor forskel på, både hvorfor fri- og privatskoler opstår, og hvad det betyder for folkeskolerne, afhængigt af om det sker i større eller mindre byer.

»I de store byer ligger folkeskoler, friskoler og privatskoler tættere på hinanden. Det giver et større 'vareudbud' og flere valgmuligheder for forældrene. Det kan være årsagen til, at der kommer flere elever på byskolerne«, siger han.

Politisk ansvar

Via-forskningschef Andreas Rasch-Christensen pointerer, at der ikke kun er én eller et par grunde til, at andelen af elever i fri- og privatskoler er stigende. Han understreger vigtigheden af at kigge på den enkelte situation:

»Et af faresignalerne, man tit rejser mod vandringen i retning af fri- og privatskoler, er, at det er problematisk, hvis det primært sker fra resursestærke familier. Men det er der ikke noget entydigt billede af. Samtidig er der mange lokale forskelle, og i nogle områder er stigningen mere koncentreret end i andre. De nuancer tror jeg, man skal have med i billedet«, siger Andreas Rasch-Christensen.

Selv om hverken friskoleformanden eller forskningschefen mener, at folkeskolen - endnu - er udfordret som folkets skole, skal landets politikere, både på Christiansborg og i byrådssalene, ifølge Andreas Rasch-Christensen være opmærksomme på tendensen.

»Politikerne skal kigge sig selv i kortene og se på, om de har udsat folkeskolen for et for stort pres. Man skal ikke svække fri- og privatskoler, men styrke folkeskolen. Det skal være vejen til at sikre, at udviklingen ikke fortsætter i en grad, så vi ikke længere kan tale om folkets skole«, advarer han.

Det er Peter Bendix Pedersen fra Friskolerne helt enig i: »Vi kan ikke undvære hinanden«.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ