Anmeldelse

Ordheltene

Ordheltene

Ordentlige materialer til ordblinde elever er en mangelvare, så det er en gave, når et materiale tager udgangspunkt i forskning og er udarbejdet med fokus på ordblinde elevers motivation for at lære.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Ordheltene" er et digitalt spil specielt målrettet ordblinde elever i alderen i 7-12 år. Det digitale materiale bygger på en pædagogisk grundantagelse om, at det skal være sjovt at lære at læse, også selvom man er ordblind, hvilket materialet skal krediteres for. "Ordheltene" tager således udgangspunkt i et syn på læring, som handler om lyst til læring gennem forskellige motiverende spilelementer, der er målrettet målgruppen.

Fakta:

Titel: Ordheltene

Forlag: Gyldendal

Universet i spillet er det fiktive univers Ordskoven, og spillet kan i den grad anbefales til ordblinde, fordi det bygger på Vaks, som mange lærere kender. Vaks indeholder fem læsestrategier, som "Ordheltene" også delvist benytter sig af og derfor er direkte overførbart til noget, der er genkendeligt for eleverne.

I spillet "Ordheltene" er de tre fonologiske læsestrategier personificeret i hver sin ordhelt. Den første er Lydmesteren, som repræsenterer lydstrategien Sounding Out, hvor barnet træner vokallydene. Rimfeen, der skal forestille rimstrategien Rhyming, hvor 34 rimnøgleord øves. Og endelig Vokaldetektiven, hvor fokus er vokalglidningsstrategien Vowel Alert med en særlig opmærksomhed på de vokaler, der ikke er lydrette.

Materialet anbefales som et rigtig godt digitalt supplement til de øvrige materialer, som læreren inddrager i sin undervisning.

Powered by Labrador CMS