Forsvaret har udgivet pjecer, der kan hjælpe børn af udsendte og lærere, der arbejder med dem.

Børn af udsendte soldater mobbes i skolen

"Din far kommer ikke levende hjem fra Afghanistan". Drillerierne kan være hårde, når ens far er udsendt. Det fortæller Sven Arvid Birkeland i en ny bog om danske soldater i krig. Han opfordrer lærerne til at være mere opmærksomme på børnene i skolen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I bogen 'Krigens Ansigt - Danske soldater i Afghanistan' fortæller en mor, hvordan hendes søn har været påvirket af farens udsendelser.

"Det, der var værst for ham, fortalte han, det var oppe i skolen, hvis nogen gjorde grin med det. Børn er jo ufatteligt stride, hvad det angår. Da hører de nogle gange nogle grimme ting, hvis de kommer op at skændes, kan der godt være nogen, der siger, din far er sikkert skudt dernede, eller din far dør sikkert også bare".

Soldaterne er selv ude om det

Sven Arvid Birkeland, som er seniorforsker på Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre, har interviewet en række familier, og for ham er det tydeligt, at en del børn har det rigtig svært.

"Børn kan være ondskabsfulde, når de bliver uenige. Når de så har oplevet, at forældrene hjemme ved middagsbordet har diskuteret politik og måske er imod regeringen og mener, at soldaternes selv er ude om det, så er det det, der kommer ud i skolegården".

For børnene af de udsendte bliver mobningen ekstra hård, fordi hjemmet i forvejen er belastet.

"Hvis det er faren, der er ude, går moren måske og er nervøs og bange. Mange børn vælger at beskytte moren, og så går de og brænder inde med, hvor svært de har det i skolen".

Snak om det på forældremøder og i timerne

Der er masser af skoler og lærere, som gør en fin indsats for at hjælpe børnene, mener Sven Arvid Birkeland. Men der er også nogle steder, hvor lærerne ikke har opdaget problemet og kunne gøre mere. Han opfordrer lærerne til at holde ekstra øje med børnene.

"Jeg sammenligner det med et barn, hvis forælder har kræft. Der ville læreren jo aldrig tolerere, at de andre mobbede. Det er vigtigt at læreren tager det op i klassen og taler om krigen. Og hvis de ikke kan tale om Danmarks deltagelse på en positiv og anerkendende måde, så i det mindste neutralt. Børnene skal ikke være gidsler for vores udenrigspolitik".

Han mener også, at det er en god ide at invitere en soldat på besøg i klassen og tage det op på forældremødet, hvis en elevs forælder eller søskende er udsendt.

"Det er en god ide, at de andre forældre bliver opmærksomme på, hvad de får sagt til deres børn over middagsbordet".

En snak på lærerværelset om, hvordan man tackler situationen, og hvordan man taler om krigen, kan også være en god ide. Birkeland henviser til de pjecer, forsvaret har lavet om, hvordan det er at have en forælder i krig.

Powered by Labrador CMS