PD-projekt:

Det kan være angstprovokerende, men nødvendigt at stille sig selv spørgsmålet: Gør vi det godt nok, siger Lars Kviesgaard.

PD: Elever, der ikke gider idræt, kan motiveres gennem medbestemmelse

En stor gruppe udskolingselever med negative holdninger til idræt fik lyst til at deltage i faget, da lærerne undervisningsdifferentierede, og gav eleverne medbestemmelse. Det betød bedre undervisning for alle, fortæller Lars Kviesgaard i sit diplomprojekt.

Publiceret

Gode projekter

Lærerprofession.dk  præsenterer og offentliggør de bedstebachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiskediplomprojekter fra skoleområdet.

- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist   her

- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer,undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år treprojekter til præmiering. Læs om formålet og sedommerkomiteerne her

Lærerprofession.dk drivesi fællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen.

- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, HansReitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring ogSinatur-hotellerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nogle elevers holdninger kan være ødelæggende for idrætsundervisningen, især hvis eleverne er så højt i hierarkiet, at de andre giver dem lov til at bestemme, siger Lars Kviesgaard, som er idrætslærer i udskolingen og bevægelsesvejleder på Vittenbergskolen i Ribe.

"Jeg og mine kolleger oplever dagligt en socialt betinget polarisering i børn og unges fysiske aktivitetsniveau i idrætsundervisningen, hvor vi har en stor elevgruppe, som er meget motiveret, men samtidig også en gruppe udskolingselever, som er særdeles svære at motivere", fortæller han.

Diskussionerne og sammenstødene har fået lærere til at fravælge idrætstimerne i udskolingen, så de nu kun underviser i indskolingen og på mellemtrinnet, hvor de oplever, at elevernes motivation er langt større. Sådan var situationen på Vittenbergskolen, inden Lars Kviesgaard gik i gang med sit projekt. De havde nogle problemer, som krævede handling, og der var brug for et kritisk eftersyn af deres undervisningspraksis, så de kunne vurdere, om de faktisk skabte den bedst mulige idrætsundervisning for alle.

Gør vi det godt nok?

Det kan være angstprovokerende, men nødvendigt at stille sig selv spørgsmålet: 'Gør vi det godt nok'? For måske ville de opdage, at de selv var med til at intensivere og optrappe konflikterne ved den måde, de tilrettelagde, og gennemførte deres idrætsundervisning i udskolingen".

I de pædagogiske diplomprojekts problemformulering spurgte han derfor, hvordan de på Vittenbergskolen kan skabe en idrætsundervisning, der sigter mod at motivere de mest inaktive udskolingselever til fysisk aktivitet.

Han begyndte at undersøge aktivitetsniveauet i og uden for foreningsregi hos udskolingseleverne, og så derefter på om der foregik en socialt betinget polarisering i elevernes fysiske aktivitetsniveau. Resultaterne sammenholdt han med forældrenes uddannelser og aktivitetsniveau, og sluttede så med at undersøge, hvad eleverne selv mener, der kan virke motiverende.  Med afsæt i det materiale igangsatte han en række aktionslæringsforløb sammen med kollegerne.

 

Medbestemmelse og undervisningsdifferentiering virker

Observationerne af aktionerne i forløbet viste helt entydigt, "at medbestemmelse og undervisningsdifferentiering i et trygt og socialt understøttet læringsmiljø medfører, at de mest inaktive udskolingselever bliver mere motiveret i idrætsundervisningen".

Men sådan har hverdagsundervisningen ikke tidligere fungeret.

"Jeg anfægter ikke, at lærerne har haft de bedste intentioner med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af deres idrætsundervisning. Men spørgeskemaundersøgelsen, de semistrukturerede interviews, observationerne af den nuværende idrætsundervisning i udskolingen og vejledningssamtalerne med lærerne har givet begrundet anledning til at konkludere, at man ikke er lykkedes med at skabe en undervisningspraksis, som motiverer de mest inaktive udskolingselever", skriver Lars Kviesgaard.

Lærerne havde tværtimod indirekte været med til at fastholde konflikterne. Men aktionslæringsforløbet gav dem en viden, som gør det muligt at gøre det bedre i fremtiden, mener han.

"Det vil selvfølgelig være utopi at antage, vi dermed har løst problematikken med at motivere denne gruppe af elever i idrætsundervisningen, men vi har skabt nogle forudsætninger for at lykkes bedre end tidligere".

"Hvis vi kan skabe en idrætsundervisning på Vittenbergskolen, som motiverer de mest inaktive udskolingselever til fysisk aktivitet, kan det som sidegevinst medføre, at de får lyst til at blive aktive i eller uden for foreningsregi. Det vil fremme deres sundhed og reducere sandsynligheden for potentielle livsstilssygdomme og dermed også de sundhedsmæssige konsekvenser, som er forbundet med inaktivitet såsom type 2-diabetes og overvægt", skriver han.

Formålet med projektet var at skabe en idrætsundervisning, der kan motivere de mest inaktive elever til fysisk aktivitet, men analysen og aktionslæringsforløbet med undervisningsdifferentiering og medbestemmelse i et trygt, inkluderende miljø viser, at de nu kan skabe en bedre idrætsundervisning for alle elever. En idrætsundervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elev, siger Lars Kviesgaard.

Se hele diplomprojektet her:

 

Powered by Labrador CMS