Bachelorprojekt Kristendomskundskab
0   61

Bachelor: Kristendomskundskab kan støtte elevers demokratiske dannelse

Filosofisk arbejde med afsæt i myter kan støtte elevernes demokratiske dannelse, siger Sandra Gammelgård i sit bachelorprojekt.

"Kristendom er sgu da røvsygt. Det er nemlig ikke alle elever, som er lige positive, når der står kristendomskundskab på skemaet", siger Sandra Gammelgård i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Hjørring ved UC Nordjylland.

Hun er fascineret af fagets rolle, men er blevet opmærksom på, at det på mange måder opleves som et "problembarn" i skolen. Der arbejdes med emner, som kan være svære at forholde sig til i et samfund med stigende globalisering, fald i religions betydning for den enkelte og en skolekultur, hvor der sættes pris på en positivistisk tilgang.

Artiklen fortsætter under banneret

"I et sådant samfund kan det være svært at argumentere for, at det humanistiske dannelsesfag har en plads i den danske folkeskole", mener hun.  

"Verdenen åbner sig, og elever bliver konfronteret med andre kulturer. Det skaber både muligheder og udfordringer for et fag, som blandt andet har til opgave at skabe rum for et kulturmøde. Men samtidig har et navn, som kan få mange med andre religioner til at stejle".

"Folkeskolen som skal forberede elever til det samfund, de skal fungere i, må hele tiden tilpasse sig samfundets skiftende behov, og det ses også i folkeskolens formål gennem tiderne".

"I 1814 var religion et bærende element i samfundet, og det er tydeligt i skolens formålsparagraf fra dengang, hvor der stod, at "ved børnenes undervisning skal der i almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne mennesker i overensstemmelse med den evangelisk-christelige lære".

"I dag er religion ikke nævnt i formålsparagraffen, men ikke desto mindre har vi stadig kristendomskundskab på skemaet på alle klassetrin, og i 2007 blev det tilmed et eksamensfag. Faget kritiseres for at favorisere kristendom frem for andre religioner og for ikke være fri for forkyndelse", siger Sandra Gammelgård. 

"I en undersøgelse fra 2016 kan man se, at selvom 76 procent af den danske befolkning er medlemmer af folkekirken, mener kun 17 procent, at religion spiller en vigtig rolle for dem. Det skyldes i høj grad, at mange ser kristendom som en del af deres nationale identitet frem for deres religiøse identitet, og at mange danskere hverken er troende eller ateister, men simpelthen ligeglade", mener religionssociolog Brian Arly Jacobsen.

"Det kan synes paradoksalt, eftersom vi er det eneste land i verden, som har et fag, hvor navnet er en direkte reference til vores religion, når man tager i betragtning, at mange andre lande har et langt tydeligere gudsforhold," siger Sandra Gammelgård.

Gode projekter

Lærerprofession.dk   præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist   her

- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år tre projekter til præmiering. Læs om formålet og se dommerkomiteerne her

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.

- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring og Sinatur-hotellerne.

Nydelse og modstand

"Gennem uddannelsen har jeg været på skoler, hvor man slår kristendomskundskab sammen med historie og samfundsfag, og kalder det religion i stedet for kristendomskundskab. Og på efterskoler mener de, at de kan kompensere for faget ved at have morgensang. Nogle lærere nedprioriterer faget til fordel for dansk, hvor den ugentlige kristendomstime bliver brugt som buffer".

"Andre finder det nødvendigt at tilpasse undervisningen til klassen i så stort et omfang, at de bliver nødt til at gå imod fagets fælles mål på grund af klassens mange forskellige elever", fortæller hun. 

"Det mærkes i klasselokalerne, hvor jeg gennem praktikker og vikarjobs har oplevet en stor spredning i forhold til, hvordan eleverne modtager faget".

"Mens nogle elever nyder samtalerne i faget, hvor der er plads til diskussioner om livets store spørgsmål, møder andre elever det med stor modstand. Ikke kun fordi de finder det uinteressant, men fordi de synes, at det er irrelevant og fuldstændig ubrugeligt. Nogle elever føler det som et direkte overgreb, når de bliver bedt om at forholde sig til deres eget gudsforhold".

I projektets problemformulering, spørger hun derfor:

"Hvordan kan jeg teoretisk forstå og analysere arbejdet med myter og filosofisk samtale i kristendomskundskab i 7. klasse i forhold til at bidrage til elevernes demokratiske dannelse, således fagets rolle samtidig berettiges i en sekulariseret og pluraliseret verden?"

Myter og filosofiske samtaler

"Min empiriindsamling er primært indhentet i én klasse, eftersom det er i den, jeg har gennemført den undervisning og derfor også i denne klasse, hvor jeg har kunnet foretage evalueringer og opfølgende interviews". 

"Derudover har jeg foretaget spørgeskemaundersøgelser i to 7.-klasser, men de er udeladt af opgaven, eftersom de ikke indgår direkte i analysedelen, men blot fungerede som en del af min proces", fortæller hun.

"Jeg valgte at tage udgangspunkt i myter og filosofisk samtale, eftersom de er emner i kristendomskundskab, som kan anses for kritisable i forhold til, at myter er uvidenskabelige fortælleringer, som har et religiøst tilhørsforhold. Og jeg har valgt filosofi, fordi det ofte er kritiseret i skolen, da det kræver kognitive kompetencer, som kun skolens ældste klasser burde kunne forholde sig til", siger hun.

"Myter skal i denne sammenhæng forstås ud fra en religiøs diskurs, hvorfor der tages afsæt i teolog Herman Gunkels definition af myter som gudefortællinger. Alene at se på myterne som gudefortællinger, vil dog være for snævert i denne sammenhæng, derfor tages der også afsæt i gammeltestamentlig forsker Benedikt Otzens beskrivelse af myter, idet hun tager udgangspunkt i flere religionsforskeres udsagn". 

"Filosofi har en særlig rolle i kristendomskundskab, hvor det er en del af forenklede fælles mål, men det har også en kvalitet i andre fag, idet det bidrager til elevernes metakognitive tænkning, mener hun".

"Der er mange retninger indenfor filosofien, men jeg fokuserer på livsfilosofi, og ser det i relation til, hvordan man arbejder med filosofi for børn. Filosofi for børn (P4C) blev introduceret af professor i filosofi Matthew Lipman, og har til formål at få elever til at bruge filosofisk tænkning, så det kan bidrage til bedre læring i alle fag".

Det religiøse sprog

"Kristendomskundskab er et fag med et stort potentiale i forhold til elevernes demokratiske dannelse. Man er dog nødt til at forholde sig til, hvordan man arbejder med emner som myter og filosofi, da det indebærer store krav i forhold til elevernes metakognition. Både i arbejdet med myter og filosofi skal der skabes et rum, hvor eleverne har lyst til at tale åbent og arbejde med sig selv", konkluderer hun.

"Relationerne mellem eleverne og lærer-elev-relationen skal styrkes, og arbejdet med myterne er afhængig af, om man får skabt et rum, hvor man anerkender det religiøse sprog", understreger Sandra Gammelgård.

"Man må være opmærksom på, at eleverne møder myterne med det rationelle sprog, så de ikke har nogen fornuft og mening for dem. Man skal åbne for det religiøse sprogs symbolik og anerkende det som vedkommende, for at eleverne kan bruge myterne i forhold til eksistentiel udvikling".

"Når det religiøse sprog anerkendes, kan man med myterne arbejde med livets store spørgsmål. På den måde bliver myterne et afsæt til almenmenneskelige spørgsmål, som åbner for refleksion i forhold til elevernes eget liv".

"Når der arbejdes med myter på tværs af religioner, får eleverne forståelse for, at uanset, hvor forskellige vi er, stiller vi stadig de samme spørgsmål, hvorfor myterne kan bidrage til den socialiserede dannelse i form af en følelse af åndsfrihed og ligeværd".

Hvilken rolle skal faget have?

"Det filosofiske arbejde med afsæt i myterne kan bidrage til elevernes eksistentielle dannelse ved at arbejde med de store livsspørgsmål. Og den filosofiske metode bidrager til, at eleverne tilegner sig kommunikative kompetencer, som kan støtte elevernes demokratiske dannelse. Undervisningen hjælper dem også til at tænke selvstændigt og reflekterende, og det har positiv indvirkning på elevernes generelle faglighed".

Faget har de seneste år gennemgået en række forandringer gennem indførelse af de forenklede fælles mål og ved at gøre kristendomskundskab til et eksamensfag. Man kan derfor overveje, hvilke konsekvenser disse tiltag har for et fag, som har til formål at åbne elevernes sind for flere svarmuligheder, når man opstiller læringsmål og eksamensopgaver, som på forhånd har kriterier for, hvilken erkendelse eleverne skal nå frem til, siger Sandra Gammelgård, som mener, at man derfor må diskutere, hvilken rolle man ønsker, at faget skal have i en "evidensbaseret" skole.

Se hele professionsbachelorprojektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.066 andre er allerede tilmeldt

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.168 andre er allerede tilmeldt