Bachelorprojekt Karakterer
0   130

Bachelor: Karakterer styrker stærke elever og hæmmer svage

Gentagne dårlige karakterer rammer elevers selvopfattelse, motivation og læring, mens fagligt stærke elever motiveres til at præstere endnu mere af høje karakterer, viser Maria Kirstine Jensen i sit bachelorprojekt

Hver sommer, når karaktererne frigives, opstår den samme debat i medierne; de såkaldte 12-tals-piger kritiseres, og det giver modsætningsfulde forventninger til eleverne, skriver Maria Kirstine Jensen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Hjørring ved UC Nordjylland.

Hvad er det egentlig, vi forventer af eleverne? Skal de blive fagligt dygtige, men ikke så gode, at de får den højeste karakter? Eller forventer vi, at de bliver så dygtige, de kan, spørger hun.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er et paradoks, at man på den ene side beder eleverne om at klare sig godt, men når de så gør det, siger man, at det, de gør, er forkert, siger kønsforsker Dorte Marie Søndergaard, der er professor i socialpsykologi ved DPU, Aarhus Universitet.

Måske er paradokset udtryk for den modsætning, der er mellem den folkeskole, vi kender, som bygger på dannelsesværdierne "åndsfrihed, ligeværd og demokrati", og så det konkurrencesamfund, som skolen befinder sig i, og som vægter kompetencemål og performativitet, siger Maria Kirstine Jensen.

Skolen skal nemlig ikke længere blot danne eleverne, den skal også "give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere…", som der nu står i folkeskolelovens formålsparagraf, og det forstærkes af det målstyringsparadigme, der i de seneste år har gjort sit indtog i folkeskoleregi, mener hun.

Gode projekter

- Lærerprofession.dk   præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist   her

- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år tre projekter til præmiering. Læs om formålet og se dommerkomiteerne her

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.

- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring og Sinatur-hotellerne.

 

Sammenligning og konkurrence

Skolekarakterer offentliggøres af staten for at sammenligne og konkurrere både nationalt og internationalt. Det sender et stærkt signal om, at læring og præstationer i skolen har stor betydning. Karakterer bruges altså ikke blot som et evalueringsværktøj, men fungerer samtidig som et belønningssystem, der griber kraftigt ind i elevernes motivation. Karaktererne er derved med til at hierarkisere og opdele eleverne, og forskning viser, at det påvirker elevernes selvopfattelse og får betydning for, hvordan de senere i livet møder forskellige typer udfordringer og krav, refererer Maria Kirstine Jensen, som mener, at det er noget, lærere, forældre og andre voksne i elevernes omgivelser må være opmærksomme på. I bachelorprojektets problemformuleringens spørger hun derfor:

"Hvordan kan jeg forstå og analysere karakterers betydning for elevers selvopfattelse og motivation i skolen, i en tid hvor elever (og skole) forventes at leve op til samfundets præstationskrav, og hvilke implikationer ses heraf for læreren?"

Nogle motiveres, andre demotiveres

Empirien har Maria Kirstine Jensen indsamlet i 8. og 9. klasse. Gruppeinterview med elever viser, at der er "generel enighed om, at karakterer har en betydning for deres motivation i skolen. Høje karakterer er med til at motivere eleverne til fremtidige opgaver og til yderligere deltagelse i undervisningen, mens lave karakterer kan få eleverne til at føle sig demotiverede. Alle grupper pointerer, at deres forældre har forventninger til dem, og det kan ifølge eleverne godt kan være med til at presse dem yderligere. Men det er især lavtpræsterende elever, der føler sig presset af forældrenes forventninger, mens det er egne og kammeraternes forventninger, der fylder hos højt- og mellempræsterende elever. Alle grupper fremhæver, at man taler med hinanden om karakterer i klassen, og at man derved også sammenligner sig selv med andre. Særligt for de højtpræsterende elever er der klar enighed om, at karakterer har stor betydning i forhold til social status, inklusion og fremtidsplaner. I interviewene med lavt- og mellempræsterende elever bliver højtpræsterende elever kaldt "stræbere", "dem, der går efter 12-tallerne", og "dem lærerne godt kan lide", fortæller Maria Kirstine Jensen.

I alt 111 elever udfyldte et spørgeskema med svar om karakterer. Tallene giver denne helhed:

- 91,9 procent bruger flere kræfter på opgaver, som de ved, at de får karakter for,

- 90,9 procent svarer, at lærerne har forventninger til dem,

- 90 procent er enige eller delvist enige i, at karaktererne har betydning for deres fremtid,

- 82,9 procent mener, at karakterer giver dem lyst til at arbejde mere,

- 79,3 procent mener, at deres forældre har forventninger til dem,

- 66,7 procent svarer, at de taler meget om karakterer derhjemme,

- 59,5 procent sammenligner sig selv med klassekammeraterne,

- 52,2 procent bliver stresset af at få karakterer,

- 37,8 procent tænker meget på at lære så meget som muligt,

- 27 procent mener, at karakterer skal afskaffes.

Præstationskultur presser

I konklusionen fremhæver hun, "at skolen og samfundets præstationskultur presser forældre og elever", og at den betydning, som samfundet og forældrene tillægger uddannelse og skolepræstationer medfører, at præstationerne bliver "psykologisk centrale for eleverne", og at det kan påvirke elevernes selvopfattelse negativt, hvis de ikke kan leve op til forventningerne.

Maria Kirstine Jensen fandt også frem til, at der i klassen er "en vurderings- og præstationskultur, hvor karaktererne er basis for social sammenligning blandt eleverne". De fleste elever tænker meget på at få gode karakterer og på ikke at være karaktermæssigt dårligere end kammeraterne. Karaktererne er altså med til at hierarkisere eleverne, og det kan medføre eksklusion af elever, der klarer sig dårligere end kammeraterne.

Analysen viser tydeligt, at eleverne "tolker karakterer med reference til sociale fællesskaber, der knytter sig til positioner og roller i det sociale fællesskab i klassen, der ligeledes kan påvirke elevernes selvopfattelse og motivation". Særligt elever, der igen og igen får lave karakterer, bliver negativt påvirket, så de ender i en ond cirkel.

Eleverne bruger flest kræfter på opgaver, som de får karakterer for, og de er samtidig optaget af at lære så meget som muligt. "Karaktererne bliver dermed en del af elevernes indre drivkraft, som er med til at motivere dem til at mestre det faglige indhold", siger Maria Kirstine Jensen.

Men hun opdagede også sammenhæng mellem elevernes selvopfattelse, karakterer og faglige præstation. Elever, som laver gode præstationer, får gode karakterer, der skaber positiv selvopfattelse og igangsætter en god cirkel og bidrager det til en endnu bedre præstation. Det samme sker for elever, der præsterer dårligt, men her med en ond cirkel, der påvirker selvopfattelsen og fremtidige faglige præstationer negativt. Karakterer har altså positiv betydning for højtpræsterende elevers selvopfattelse og motivation, mens de virker negativt for lavtpræsterende elevers selvopfattelse og motivation.

Da hverken undersøgelsen eller samfundsudviklingen peger i retning af afskaffelse af karaktergivning i skolen, må man som lærer "forholde sig aktivt til, hvordan man kan indtænke den samfundsmæssige udvikling og karakterernes følger i sin undervisningspraksis, så elevernes selvopfattelse og motivation påvirkes mindst muligt i en negativ udvikling, da det kan have konsekvenser for elevernes læringsudbytte, og i værste fald gå ud over elevernes fremtid", slutter Maria Kirstine Jensen.

Se hele professionsbachelorprojektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.097 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.150 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.475 andre er allerede tilmeldt

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.446 andre er allerede tilmeldt

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.824 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.369 andre er allerede tilmeldt