Solen skinner over KL's fyldte telt på Folkemødet i Allinge, hvor KL's næstformand, Kalundborg-borgmester Martin Damm, og næstformanden for kommuneforeningens løn- og personaleudvalg, Steen Christiansen, der er borgmester i Albertslund, tog scenen for sammen med Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen og formanden for HK Kommunal Bodil Otto at se tilbage på de mange sene nattetimer på Sankt Annæ Plads og ikke mindst det resultat, der kom ud af alle besværlighederne.

"Jeg vil gerne advare imod, at man bruger OK18 som et generelt billede på de offentlige overenskomstforhandlinger. Ikke siden 2002 har hele den kommunale sektor været i Forligsinstitutionen. Det var helt ekstraordinært", lød den indledende bemærkning fra Anders Bondo, og samme budskab havde de tre øvrige debattører taget med. Martin Damm kaldte blandt andet forløbet i Forligsinstitutionen for "Danmarksmesterskabet i pælesidning" med henvisning til de ualmindeligt langstrakte forhandlinger, der til tider strakte sig over flere døgn: "Det her var en speciel overenskomstforhandling. Man kan vel sige, at det var en kompliceret graviditet og en lang fødsel, men både mor og far er glad for den lille ny", sagde Martin Damm og vakte grin på både tilhørerpladserne og i panelet.

Justeringer i aftalemodellen

Der var i det hele taget højt humør til den nærmest venskabelige samtale mellem de fire paneldeltagere, men der blev da også plads til de mere alvorlige overvejelser om den danske models fremtid. Her fremhævede Anders Bondo blandt andet, at der i forbindelse med forårets forhandlinger har været investeret massivt i en stærk kommunikationsindsats fra både arbejdsgiver- og lønmodtagerside, ligesom at fagforeningerne har mobiliseret medlemmerne, der mere eller mindre døgnet rundt demonstrerede foran Forligsinstitutionen.

"Man skulle ikke tro det, men der er faktisk tavshedspligt, når man forhandler i Forligsinstitutionen. Der skal vi da overveje, om vi agerer hensigtsmæssigt", sagde Anders Bondo. På arbejdsgiversiden var der også enighed om, at den danske model fungerer optimalt. "Det var ikke systemet, der redede de her overenskomstforhandlinger. Det var menneskerne i systemet", lød det fra Martin Damm.

Om, og i så fald hvordan, strukturerne omkring overenskomstforhandlinger på det offentlige område skal ændres, nåede debattørerne ikke helt ned i, men de kom da et stykke af vejen: "Vi har aftalt, at vi skal snakke om det. Vi har jo nok et lidt forskelligt billede af, hvad problemet er. Den danske model virker, og de udfordringer, der er, er det ikke sikkert, at vi kan strukturere os ud af", sagde Bodil Otto. Fra Steen Christiansen var budskabet at "den danske model nok engang bestod sin prøve", som han sagde.

"Vi må aldrig slippe den danske model. Den er genial. Men der er god grund til at overveje nogle justeringer, fx det her med, at arbejdsgiverne kan varsle en totallockout, og hele armslængdeprincippet. Det bliver vi nødt til at tale om, men det skal være i fredstid", sagde Anders Bondo, der især ser et problem i, at det er regeringen, der optræder som arbejdsgiver på det statslige område.

Den danske model er ude af balance 

Tiden mellem forhandlinger skal bruges

Den store mediebevågenhed og det enorme pres, konfliktvarslerne skaber, er ifølge flere af debattørerne ikke gavnligt for at lave gode, gennemarbejdede overenskomster. Derfor lægger Anders Bondo også op til, at parterne fremover skal løse nogle af knasterne imellem forhandlingerne, og blandt andet bruge de tre år, der går mellem hver forhandlingsrunde på at lave analyser og få inspiration til, hvordan parterne kan løse udfordringerne. Her nævner han blandt andet den undersøgelseskommission, der det næste halvandet år skal kulegrave lærernes arbejdsvilkår med henblik på at komme med anbefalinger til en arbejdstidsaftale, som parterne kan tage udgangspunkt i til forhandlingerne i 2021.

"Kommissionen var bestemt ikke vores ønske, men måske skal vi tænke mere i, hvad vi kan gøre i perioden mellem overenskomstforhandlingerne", sagde lærerformanden.