"Vi har brugt rigtig meget tid på at kigge på alle mulige andre gruppers arbejdstidsregler. Men det er jo gerne sådan, at jo lavere lønnet, man er, jo mere detailreguleret er ens arbejdstid. Og derfor kan man altså ikke få sådan nogle arbejdstidsregler og samtidig ligge lønmæssigt i den høje ende", siger Michael Ziegler til folkeskolen.dk og fastholder, at det normale er, at man forhandler ud fra de eksisterende regler.

"Der er ikke nogen paragraffer, vi ikke har villet forhandle", understreger han.

Overenskomstforhandlingerne er brudt sammen

Bondo om arbejdstiden: Vi vil bare have samme vilkår som alle andre

Overenskomstforhandlingerne startede med en markant uenighed om lønnen på hele det offentlige område, da innovationsminister Sophie Løhde meldte ud, at de offentligt ansatte var blevet lønførende, og at det 'løngab' i forhold til det private arbejdsmarked skulle repareres. De faglige organisationer kaldte det talmanipulation og krævede en klar reallønforbedring.

DLF: Lærerne får først besked om konflikt senere i denne uge

"Derfor har vi sagt, at vi var klar til at lægge os lige op mod det private forlig og bruge det som fixpunkt", fremhæver Michael Ziegler og understreger,  at det også er vigtigt for ham, at kommunerne ikke sakker bagud og bliver et sekunda-arbejdsmarked.

Han har ikke villet melde en klar procentramme ud i forhandlingerne, men ved de seneste private overenskomster, fik de privatansatte omkring 7 procent. 

"Og så kommer de kommunalt ansatte og kræver 9,15 procent - det kan jeg jo ikke sige ja til, for det skal også være bæredygtigt".

Forligsmand Mette Christensen har allerede efter sammenbruddet i de statslige forhandlinger kaldt samtlige offentligt ansattes forhandlere til møde på torsdag, hvor hun skal vurdere, om hun kan mægle mellem parterne.

Strejke eller lockout: Sådan bliver konfliktstøtten