Forligsmand Mette Christensen har indkaldt forhandlerne til møder på torsdag, selvom der forhandles på livet løs i KL-Huset netop nu.

Forligsmanden har indkaldt de offentlige forhandlere

Forligsmand Mette Christensen har indbudt både statens, regionernes og kommunernes overenskomstforhandlere til møder allerede på torsdag den 1. marts - møder som kan aflyses, hvis parterne når til enighed inden deadline på onsdag.

Publiceret

Forligsmanden

Fhv. vicepræsident i Sø- ogHandelsretten Mette Christensen er en af fire forligsmænd iForligsinstitutionen. Hun er født i 1945, var vicepræsident i Sø- og Handelsretten fra 1994 til 2015 og har væretforligsmand siden 1993. Det var også hende, der forgæves forsøgteat opnå forlig i konflikten om lærernes arbejdstid i2013.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Overblik: Find vej gennem overenskomstforhandlingerne 

Fredag erklærede arbejdstagerens forhandlere på det statslige område sammenbrud i forhandlingerne. Men det er altså ikke kun på statens område, at forligsmand Mette Christensen nu gør klar til at mægle mellem parterne i et forsøg på at undgå konflikt - hun har også valgt at indkalde forhandlerne i kommuner og regioner, hvor parterne fortsat forhandler, erfarer folkeskolen.dk

I køreplanen for forhandlingerne har parterne aftalt en deadline den 28. februar, altså på onsdag, og hvis de ikke er nået til enighed dér, kan de varsle strejke henholdsvis lockout. Forligsinstitutionen har til formål at hjælpe parterne til at opnå enighed, så arbejdsnedlæggelser undgås. Forligsmanden kan udsætte konflikter, hvis hun vurderer, at der er mulighed for at opnå et resultat, og hun har mulighed for at  tvinge parterne til at genoptage forhandlinger om bestemte punkter.

Strejke eller lockout: Sådan bliver konfliktstøtten

 

 

Powered by Labrador CMS