OK18
5   35

Overblik: Find vej gennem overenskomst-forhandlingerne

Når kalenderen viser 31. marts udløber overenskomsten for alle offentligt ansatte i Danmark. Hvem forhandler overenskomsten, hvad forhandler de om, hvornår skal de være færdige – og hvordan kan det ende i en konflikt? Folkeskolen tager dig med gennem forhandlingssystemet - fra lærernes krav blev vedtaget til en ny overenskomst træder i kraft.

FORHANDLERNE
Kommunerne forhandler igennem KL og på den anden side af bordet sidder Forhandlingsfællesskabet, der er en sammenslutning af alle offentligt ansatte i kommuner og regioner. De forhandler om de generelle krav, der går på tværs af alle faggrupper. Derudover er der Lærernes Centralorganisation (LC), der er en sammenslutning af syv fagforeninger for undervisere, blandt andet folkeskole- og friskolelærere. LC og KL forhandler de dele af overenskomsten, som kun gælder for lærerne.
12. OKTOBER 2017
De delegerede på DLF's kongres vedtager lærernes krav til de kommende overenskomstforhandlinger. 

GENERELLE KRAV

Artiklen fortsætter under banneret

Gælder for alle lønmodtagere i den offentlige sektor. KL og Forhandlingsselskabet forhandler f.eks. om generelle lønsstignínger samt regler om barsel, sygdom, ferie og pension
SPECIELLE KRAV
Gælder kun for lønmodtagere inden for en bestemt faggruppe, for eksempel lærerne. LC og KL forhandler om de regler, der kun gælder for lærerne. Det kan bl.a. være arbejdstid og løntillæg.
12. DECEMBER 2017
Forhandlingerne begynder officielt, da arbejdsgiverne og lønmodtagerne på det kommunale område mødes og udveksler krav. Der er tale om to forhandlingsforløb - de generelle krav og de specielle krav  - som finder sted samtidig.
MUSKETERED
Organisationerne på det kommunale og regionale område har aftalt en såkaldt musketered. Det vil sige, at de ikke vil begynde overeneskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne, før der er udsigt til en arbejdstidsaftale for lærerne. Musketereden blev ophævet den 22. januar.
ENIGE
Hvis parterne bliver enige bliver forhandlingsresultatet sendt til urafstemning i marts blandt alle medlemmer af Danmarks Lærerforening. Stemmer over halvdelen af medlemmerne ja til aftalen, er der indgået en ny overenskomst. Hvis et flertal stemmer nej til aftalen, starter en konflikt. 
28. FEBRUAR
Arbejdsgiverne og lønmodtagerne skal efter planen blive enige om en ny overenskomst senest 28. februar.
UENIGE
Hvis parterne ikke bliver enige eller DLF's medlemmer stemmer nej til overenskomsten, sender de et lockout- eller strejkevarsel til modparten. Herefter fortsætter forhandlingerne i Forligsinstitutionen. 

FORLIGSINSTITUTIONEN
Forligsinstitutionen er den statslige institution, der i særlige tilfælde varetager forhandlingerne om fornyelse af overenskomster. Forligsinstitutionen er ledet af forligsmanden, rigsadvokat Ole Hasselgaard. Institutionen kan ikke træffe beslutninger, men skal mægle mellem parterne, hvis der er udsigt til konflikt på arbejdsmarkedet. Det er forligsmandens opgave at finde et kompromis mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne.


LOCKOUT ELLER STREJKE
Ved en lockout, som det skete i 2013, forbyder arbejdsgiveren lønmodtageren at møde på arbejde. Ved en strejke nægter medarbejderen at møde på arbejde.

1. APRIL
De gældende overenskomster for offentligt ansatte blev vedtaget i 2015 og udløber 31. marts 2018. De nye overenskomster skal derfor efter planen træde i kraft 1. april.

30. APRIL
Hvis forligsmanden vurderer, at det er muligt at nå en aftale, men at det ikke kan nås inden 1. april, har han mulighed for at udsætte lockouten eller strejken i 14 dage. Det kan han gøre to gange. Dermed kan det blive 30. april, før konflikten kan starte. 
Hvis forligsmanden opgiver at finde et kompromis mellem parterne kan han fremsætte et såkaldt mæglingsforslag, hvor han har mulighed for at sammenkæde flere overenskomstområder i samme mæglingsforslag. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne skal sende mæglingsforslaget til urafstemning blandt deres medlemmer - også selv om organisationerne ikke bakker op om forslaget.

LOVINDGREB
Et flertalt i Folketinget kan til enhver tid blande sig i overenskomstforhandlingerne og vedtage en lov, der fastsætter vilkårene på arbejdsmarkedet for de kommende år. Dermed bliver de regler, som parterne normalt ville blive enige om ved forhandlingsbordet, fastsat ved lov i stedet for i en overenskomstaftale. Det var det, der skete med lærernes arbejdstidsregler efter 25 dages lockout i 2013. Når Folketinget har vedtaget et lovindgreb træder de nye regler i kraft øjeblikkeligt, og dermed ophører konflikten. 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ