Hent billedet som pdf her folkeskolen.dk/627585
Overblik: Find vej gennem overenskomst-forhandlingerne
Når kalenderen viser 31. marts udløber overenskomsten for alle offentligt ansatte i Danmark. Hvem forhandler overenskomsten, hvad forhandler de om, hvornår skal de være færdige – og hvordan kan det ende i en konflikt? Folkeskolen tager dig med gennem forhandlingssystemet - fra lærernes krav blev vedtaget til en ny overenskomst træder i kraft.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
GENERELLE KRAV
FORLIGSINSTITUTIONEN Forligsinstitutionen er den statslige institution, der i særlige tilfælde varetager forhandlingerne om fornyelse af overenskomster. Forligsinstitutionen er ledet af forligsmanden, rigsadvokat Ole Hasselgaard. Institutionen kan ikke træffe beslutninger, men skal mægle mellem parterne, hvis der er udsigt til konflikt på arbejdsmarkedet. Det er forligsmandens opgave at finde et kompromis mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne.
LOCKOUT ELLER STREJKE Ved en lockout, som det skete i 2013, forbyder arbejdsgiveren lønmodtageren at møde på arbejde. Ved en strejke nægter medarbejderen at møde på arbejde.
1. APRIL De gældende overenskomster for offentligt ansatte blev vedtaget i 2015 og udløber 31. marts 2018. De nye overenskomster skal derfor efter planen træde i kraft 1. april.
30. APRIL Hvis forligsmanden vurderer, at det er muligt at nå en aftale, men at det ikke kan nås inden 1. april, har han mulighed for at udsætte lockouten eller strejken i 14 dage. Det kan han gøre to gange. Dermed kan det blive 30. april, før konflikten kan starte. Hvis forligsmanden opgiver at finde et kompromis mellem parterne kan han fremsætte et såkaldt mæglingsforslag, hvor han har mulighed for at sammenkæde flere overenskomstområder i samme mæglingsforslag. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne skal sende mæglingsforslaget til urafstemning blandt deres medlemmer - også selv om organisationerne ikke bakker op om forslaget.
LOVINDGREB Et flertalt i Folketinget kan til enhver tid blande sig i overenskomstforhandlingerne og vedtage en lov, der fastsætter vilkårene på arbejdsmarkedet for de kommende år. Dermed bliver de regler, som parterne normalt ville blive enige om ved forhandlingsbordet, fastsat ved lov i stedet for i en overenskomstaftale. Det var det, der skete med lærernes arbejdstidsregler efter 25 dages lockout i 2013. Når Folketinget har vedtaget et lovindgreb træder de nye regler i kraft øjeblikkeligt, og dermed ophører konflikten.
