Odense Kommune
8   15

Erik Schmidt-sagen: Frustrationer, fejl og følelser førte til advarsel

Efter to retsdage i Erik Schmidt-sagen er det tydeligt, at foråret 2014 var intenst for lærerne på Agedrup Skole. Men skete ting, der kan godtgøre en tjenstlig advarsel? Få her et overblik over de afgørende stridspunkter, før dommen falder 1. november.

Den 7. maj holdt personalet på Agedrup Skole det fjerde møde med Mohammed Bibi som skoleleder. Han havde på det tidspunkt stået i spidsen for skolen i to måneder - og han havde ikke ligget på den lade side:

Lærerne var blevet præsenteret for en ny vision for skolen, der byggede på folkeskolereformens tre hovedmål og rummede udtryk som 'læringsmaksimering'. Arbejdsorganiseringen var ændret, så man satsede på få kendte lærere i stedet for faglærere.

Artiklen fortsætter under banneret

27 ud af 31 lærere i faglig klub opsummerede i et brev foråret således:

"Vi har været igennem en tid med store lokale og centrale omvæltninger. Rigtig meget ved den skole og arbejdsplads, vi kender, skal brydes op. Noget på grund af lov 409, noget på grund af skolereformen, noget fordi vores ledelse har bestemt, at vi skal ændre vores struktur radikalt".

Mohammed Bibi fortalte i retten om den skole, han blev ansat til at lede i marts 2014:

"Skolen var en traditionel dansk folkeskole, hvor man havde holdt fast i faglærer-princippet".

Den forgående skoleleder BA - vidnerne optræder med initialer i folkeskolen.dk's dækning af sagen -  fortalte i retten, at Agedrup Skole var et sted, hvor der var mange livlige og kritiske debatter:

"Uden at man bagefter var gale på hinanden eller ikke levede op til de beslutninger, der var truffet."

Det var den virkelighed, det omdiskuterede møde den 7. maj fandt sted i. Mødet skulle handle om planlægningen af næste skoleår, og den nye struktur skulle gennemføres og rammesættes for lærerne, der skulle arbejde i selvstyrende team.

Fodfejl

Der var altså allerede en del mistillid, da ledelsen begår en fejl. En leder kom ved et uheld til at vise et skærmbillede med, hvad ledelsen opfattede som et "internt arbejdspapir". Nemlig en oversigt over lærernes arbejdstid. Tabellen er ikke umiddelbart let aflæselig, men en matematikkyndig lærer, CA, læser ud af tabellen, at det ser ud til, at lærerne skal til at have individualiseret forberedelsestid. Han begynder at spørge ind. Det samme gør andre lærere, herunder Erik Schmidt.

Før vi kommer til ledelsens svar og det videre forløb i denne tekst, er det værd at hæfte sig ved tabellen. Den tidligere viceskoleleder OK fortalte i retten:

"Tabellen var ikke udtryk for individuel forberedelsestid. En undervisningstime uanset fag eller lærer-anciennitet udløste i tabellen den samme forberedelsestid".

Den nu pensionerede OK var en rutineret viceskoleleder, der med læreren CA's ord var "god til excel", havde selv lavet regnearket, der siden er "blevet lånt ud til andre skoler".

"Det her er den gamle metode, og det var det, vi ikke længere skulle. Det var stik imod forvaltningen og KL's vejledning, hvor man skulle behandle den enkelte lærer individuelt", sagde OK i retten.

En information, man ikke umiddelbart kan aflæse ud af det ret detaljerede regneark (se ovenfor). Og lærerne spurgte altså ind til tabellen oven på to måneder med store centrale og lokale forandringer.

Og hvordan reagerede ledelsen så på de spørgsmål, der opstod, da de kom til at offentliggøre deres interne arbejdsværktøj?

Mohammed Bibi fortalte i retten:

"Jeg når at få sagt, at lærerne ikke er ens. Nogle afholder 6. ferieuge. Andre er på nedsat tid".

Spørgsmålene kommer i byger, der går en 'hedebølge' gennem lokalet, og lærerne vil vide, om tabellen dækker over individuel forberedelsestid.

Ledelsen stejler. Mohammed Bibi fortalte i retten:

"Erik ville se de kriterier, der lå bag den individuelle tildeling. Jeg bliver provokeret og siger, at det er et ledelsesværktøj - og man har ikke krav på at se de tal, der ligger bag regnearket".

Viceskolelederen OK fortalte, at "Mohammed vil lukke det her regneark", efter det er blevet vist ved en fejl.

Det ved vi på nuværende tidspunkt om situationen den 7. maj:

Lærergruppen er frustreret. Forandringerne er mange og gennemgribende - både de nationale og de lokale. Ledelsen kommer ved et uheld til at præsentere et regneark, der på overfladen kan se ud som om, der indføres individuel forberedelsestid.

Og ledelsen er også frustreret. Viceskoleleder OK fortalte i retten om foråret 2014: 

"Mohammed har flere gange forsøgt at lukket et mødepunkt, men bare 'meddelelser' kunne tage meget af tiden på møderne. Der blev stillet spørgsmål, og man kunne gå ind og sabotere en dagsorden. Men man kan ikke blive ved med at stille spørgsmål ved noget, der er givet ved en lov. Lederen skal klappe hælene sammen og forholde sig til det, der er loven og administrationsgrundlaget", sagde OK.

Ledelsen reagerede altså på mødet den 7. maj ved at lukke ned for både regnearket på skærmen og debatten om det frem for at bruge tid på at gennemgå og udlægge regnearket for lærerne og vise lærergruppen, at der faktisk ikke er lavet om på forberedelsestiden. 

Affekt?

Hvad der efterfølgende skete på mødet, var vidnerne uenige om - men der er ikke uenighed om, at store dele af lærergruppen følte sig provokeret.

Erik Schmidt sagde i sin retten:

"Vi er frustrerede over, at han kommer med en ny vison, ny struktur og også differentieret forberedelsestid. Jeg siger: Nu stopper det her. Jeg tror ikke, jeg siger vanvid, og jeg mener ikke, jeg har bandet. Og siger helt sikkert ikke kraftedeme. Det ord har jeg aldrig taget i min mund".

Før mødet i maj 2014 har Erik Schmidt deltaget i flere hundrede lærermøder uden så meget som en anmærkning. Han fortalte, at hans reaktion var følelsesmæssig, fordi hverken han eller andre havde haft mulighed for at forberede sig på det skema, der pludselig dukkede op.

"Jeg er normalt en person, der tænker over tingene, før jeg lukker noget ud. Jeg blev overrasket. Udsædvanligt for en lærer at sige: Nu stopper det her. En protest, der var følelsesorienteret, men det var ikke sådan, at jeg ikke vidste, hvad jeg gjorde. Jeg argumenterede også for det. Hvis jeg ikke havde været så følelsesmæssigt berørt, så havde jeg nok sagt det på en anden måde. Det ville være underligt, hvis man ikke blev følelsesmæssigt berørt af det", sagde Erik Schmidt, der mente, at han havde holdt en anstændig tone på mødet.

Mohammed Bibi havde den mest markante beskrivelse af Erik Schmidts reaktion:

"Erik tænder fuldstændig af. Det er grænseoverskridende. Han slår i bordet - skubber stolen ud bag sig og rejser sig op. Han beskylder mig for at udøve lukket ledelse. Han står op og peger på mig og siger, 'det her kan du ikke gøre Mohammed'". Erik var i affekt, og han råber højt: 'Nu må det her vanvid - fandeme - stoppe'. Og siger med lidt mere dæmpet toneleje, at han er skuffet over viceskolelederen. Herefter bevæger han sig demonstrativt rundt i rummet", fortalte Mohammed Bibi på retsmødet.

Mellem de to hovedpersoners opfattelse står mange forskellige vidneudsagn. Viceskolelederen OK bekræftede skolelederens version, men uden at nævne, at Erik Schmidt bevægede sig rundt i lokalet. Den matematikkyndige lærer CA, der først reagerede på regnearket, fortalte:

"Erik sad to meter fra Mohammed, det var næsten de to personer i rummet, der sad tættest på hinanden. Ordstyreren var lidt sat ud af spillet i en periode. Jeg mindes ikke, at han rejste sig op. Det ord, der dækker mest er 'vred'. Jeg kan ikke huske, hvad der ordret blev sagt, men jeg ville have hæftet mig ved det, hvis Erik havde bandet", sagde CA.

TC, en anden lærer på skolen, forklarede, at Erik Schmidt var 'en blandt mange', der tog ordet på mødet:

"Jeg kan huske, at Erik spørger ind til de tal. Han banker en hånd fladt ned i bordet og siger: 'Det kan simpelthen ikke være rigtigt, Mohammed'"

Daværende tillidsrepræsentant JL fortæller:

"Det var en særlig tid med kæmpe usikkerhed om vores arbejdsforhold. Lederen uddelte arbejdstid uden at ville redegøre for, hvad der lå bag. Det trickede mange af os. Det var overhovedet ikke Erik, der var årsagen".

HR fortalte, at Erik Schmidt ikke var i et højtråbende toneleje, men at det godt kunne være, han havde sagt 'nu må det sgu stoppe'.

MN derimod blev chokeret over Erik Schmidts reaktion:

"Erik reagerede kraftigt på tallene. Tonen blev direkte og voldsom. Der faldt nogle finker af fadet, som overraskede. Erik blev ved med at spørge ind til de tal, der var den nye ramme for vores virke. Og han fik ikke det svar, han gerne ville", sagde MN.

Skoleleder Mohammed Bibi fortalte om sin egen reaktion: "Jeg besvarer ikke Eriks angreb. Jeg vælger at tælle til ti. Og vi kommer videre med mødet".

KL bakker op: Det skal udløse en advarsel

Ledelsen reagerede altså kun kortfattet på selve mødet. Men efterfølgende skoleleder og viceskoleren sammen på parkeringspladsen. De taler også i telefon sammen om aftenen. Skolelederen konfererer med forvaltningen. Og - det fik vi i retten at vide af Søren Skjerbek, der er advokat for Odense Kommune - forvaltningen rådførte sig med KL.

De vurderer samlet, at Erik Schmidt har været grænseoverskridende. At han ikke har levet op til det krav om dekorum, der gælder for ansatte. "Der er en grundlæggende pligt til at agere loyalt og i sin omgangstone ikke være unødigt grov eller krænkende", som advokat Søren Skjerbek forklarede det.

"Det centrale er, at der er grænseoverskridende adfærd. Man stiller sig op og råber, at det må fandeme stoppe og kraftedeme stoppe", sagde Søren Skjerbek.

Retssagen handlede om, hvorvidt advarslen blev givet på et berettiget grundlag. Altså om Erik Schmdt ved sin reaktion begik en tjenstlig forseelse? Om han "objektivt set har tilsidesat de normer(pligter), der følger af stillingens beskaffenhed, og at denne normtilsidesættelse subjektivt kan tilregnes tjenestemanden som forsætlig eller uagtsom. Herudover er det en betingelse for, at der foreligger en tjenesteforseelse, at normtilsidesættelsen har den fornødne grovhed". (undersøgelseskommissær Jens Peter Christensen, 2002).

Efter to retsdage i Odense er det sikkert, at der blandt vidner og tilhørere stadig er mange følelser forbundet med begivenhederne i 2014. Mindre sikkert er det, hvordan dommeren vurderer sagen - det får vi afklaring på den 1. november, hvor dommen bliver afsagt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ