Da Erik Schmidt valgte at udfordre sin advarsel overvejede han, om han havde lyst til at sagen skulle være en del af hans liv "de næste mange måneder". På grund af Odense Kommunes mange forsøg på at undgå at lade ham prøve sagen, har den foreløbig varet i 39 måneder. I morgen er retten sat.

I morgen bliver retten sat: Få overblik over Erik Schmidt-sagen her

Efter mere end tre års juridisk tovtrækkeri bliver det tirsdag og onsdag afprøvet i retten i Odense, om det er en tjenstlig forseelse af have ”negative holdninger” på et lukket lærermøde.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tirsdag og onsdag afprøves det ved retten i Odense - om advarslen til Erik Schmidt blev givet på et lovligt grundlag. Det er kulminationen på et mere end tre år langt forløb, hvor Odense Kommune er gået helt til landsretten for at få sagen afvist.

Få et overblik herunder:

15. maj 2014:

Tjenstlig samtale. Dagsordenen for samtalen var Erik Schmidts angiveligt negative adfærd og negative attitude, der særligt var kommet til udtryk på et personalemøde den 7. maj 2014.

Med jobbet som indsats:
 Erik Schmidt fik en tjenstlig advarsel for »negative holdninger«

23. maj 2014:

Erik Schmidt siger op på Agedrup Skole efter han har været til tjenstlig samtale på grund af "negativ attitude":

"Jeg kan ikke være på min arbejdsplads, hvor jeg har været i 34 år, hvis jeg er usikker på, hvad jeg må sige, og hvad jeg ikke må sige. En negativ attitude er jo et subjektivt skøn", siger Erik Schmidt.

2. juni 2014:

Erik Schmidt modtager en advarsel:

"Baggrunden for den tjenstlige samtale var, at ledelsen oplever, at du er meget negativ over for de forandringer, Agedrup Skole er i lige nu. Dette kommer ofte til udtryk på fællesmøder, hvor du har negative holdninger og synspunkter. Det opleves, at du også er med til at piske en negativ stemning op i personalegruppen".

19. juni:

Daværende undervisningsordfører og nuværende undervisningsminister Merete Riisager, siger om sagen til folkeskolen.dk:

"En god skole kræver ledere og lærere, der kan tænke selv. Det må vi aldrig give køb på. Derfor vil det være dybt kritisabelt, hvis skolen kun skal indeholde dem, der ikke stiller spørgsmål. En folkeskole med sindelagskontrol vil være en åndsfattig skole".

Merete Riisager advarer mod en folkeskole med sindelagskontrol

Efteråret 2014: Erik Schmidt og Danmarks Lærerforening forsøger at få en dommer til at afprøve advarslen ved en "tjenstlig undersøgelse". Dengang overvejede Erik Schmidt om en sådan undersøgelse skulle være en del af hans liv "de næste mange måneder".

Kommunen afviser at afprøve advarslens lovlighed, fordi Erik Schmidt har sagt sin stilling op.

15. januar 2015: Erik Schmidt og DLF stævner Odense Kommune for at få dem til at trække advarslen. Odense Kommune vil have sagen afvist, fordi Erik Schmidt ikke længere er ansat i kommunen.

26. april 2016:

Med dommerstemmerne to mod en afsiger Byretten i Odense en kendelse, hvoraf det fremgår, at Erik Schmidt kan få lov til at prøve sin sag. Byretten skriver:

"Den advarsel, Erik Hulmose Schmidt blev tildelt den 2. juni 2014, var begrundet i, at han efter Odense Kommunes opfattelse havde udvist en uacceptabel negativ adfærd og herved havde begået en tjenstlig forseelse. Advarslen angår således Erik Hulmose Schmidts person. Han er, uanset at han har opsagt sin stilling for at gå på pension, ikke afskåret fra påny at søge ansættelse, herunder ved Odense Kommune, og det kan ikke udelukkes, at advarslen kan få betydning for hans muligheder for fremover at opnå beskæftigelse, hvis han måtte ønske det. Erik Hulmose Schmidt har derfor en relevant interesse i at få prøvet, om han har udvist en adfærd, der kan berettige en disciplinær straf i form af en advarsel. Når dette sammenholdes med, at Odense Kommune fortsatte den disciplinære sag og tildelte Erik Hulmose Schmidt advarslen, selvom han i mellemtiden havde opsagt sin stilling og var bevilget afsked med egenpension, har Erik Hulmose Schmidt, efter at kommunen har afslået at iværksætte et tjenstligt forhør, en retlig interesse i at få lovligheden af advarslen prøvet ved domstolene.

At Erik Hulmose Schmidt havde opsagt sin stilling og var fratrådt, da han fremsatte anmodning om, at der skulle iværksættes en tjenstlig undersøgelse, kan under disse omstændigheder ikke føre til et andet resultat".

Erik Schmidt vinder retten til at gå i retten

Maj 2016:

Odense Kommune vil have procesbevillingsnævnet til at give kommunen lov til at lade landsretten afprøve om sagen skal afvises.

23. februar 2017: Landsretten giver Erik Schmidt medhold i, at han har en retlig interesse i at afprøve advarslen. Dommerne siger i den anledning:

"Når vi mener, at Erik Schmidt har en retlig interesse, så er det fordi det er en afgørelse truffet af en offentlig myndighed over for en borger. Og det er en afgørelse, der indebærer en disciplinær straf", forklarede dommerne og lagde dertil, at man ikke kan udelukke, at advarslen får betydning for Erik Schmidt i fremtiden", og uddybede:

"Retten i Odense har brugt noget snusfornuft, der kan lyde lidt som juridisk frihåndstegning, men alligevel har betydning: Har kommunen en retlig interesse i at give en advarsel, så må man også have en retlig interesse i at afprøve advarslen".

Erik Schmidt vandt klar sejr i landsretten: Får lov at afprøve tjenstlig advarsel

3. - 4. oktober 2017: Advarslen skal afprøves ved byretten i Odense.