Da der natten til fredag blev indgået aftale om Københavns Kommunes budget for 2018, blev der delt gaver ud til de ældste elever i folkeskolen.

Med en ekstra pose penge med 220 millioner kroner over de næste fire år skal der nu gøres en særlig indsats for at holde på de ældste elever i de københavnske folkeskoler og gøre dem klar til at tage en ungdomsuddannelse.

"Vi giver nu et ekstra løft, fordi vi vil være sikre på, at alle elever er klar til at tage en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at alle børn bliver så dygtige som muligt, og de ambitioner, eleverne og forældrene har ved skolestart, dem skal vi beholde til 9. klasse", siger den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen til folkeskolen.dk.

Det skal være et attraktivt skoletilbud Han fortæller, at kommunen gerne vil undgå, at flere forældre vælger privatskole til deres børn, som det er set i andre kommuner landet over.

"Vi vil gerne have et attraktivt skoletilbud til alle unge i København. Derfor er der brug for at udvikle folkeskolen, især for de elever der har brug for et miljøskift, så de ikke har brug for at vælge en privatskole".

Med budgetaftalen sættes der blandt andet penge af til særlige TalentCamps. Her kan de fagligt stærkeste elever på de københavnske folkeskoler få nogle ekstra udfordringer. Men der er også en hjælpende hånd på vej til de fagligt svageste elever. De får mulighed for at komme på læringscamps for at forbedre deres faglige niveau og gøre dem klar til at tage en ungdomsuddannelse.

Der bliver også sat ekstra fokus på valget af ungdomsuddannelse. Med nye valgfag og særlige profillinjer får eleverne fremover mulighed for at vælge en retning, der matcher deres interesser og ønsker om ungdomsuddannelse. Derudover afsættes der 58,6 millioner kroner til at helhedsrenovere Heibergskolen, og dermed er alle københavnske folkeskoler blevet renoveret indenfor de sidste ti år.

Journalistik om 20 års skolebyggeri i København

Enhedslisten vil have mere forberedelsestid

Hos Enhedslisten er der stor tilfredshed med aftalen.

"Det er vigtigt med et løft af udskolingen, men vi ser også aftalen som et generelt løft af skolerne. Når vi giver en skole nogle ekstra penge til udskolingen, så får hele skolen jo flere resurser, de kan prioritere internt, så de også kan styrke andre ting", siger Nina Hedeager Olsen, der er medlem af borgerrepræsentationen for Enhedslisten.

Hun fortæller desuden, at Enhedslisten i forhandlingerne kæmpede for bedre forhold for folkeskolelærerne. Partiet så gerne, at skoledagen blev kortere og lærernes forberedelsestid længere.

"Vi har kæmpet hårdt for ordentlig forberedelsestid til lærerne. Det bliver der ikke sat penge af til i det her budgetforlig, men det vil vi kæmpe for fremadrettet. Vi vil gerne give skolerne mulighed for at forkorte skoledagen, og at lærerne kan forberede sig mere. Det er helt afgørende for at have en attraktiv folkeskole", siger Nina Hedeager Olsen.

DF og SF uenige om formålet

For Dansk Folkeparti har fokus i forhandlingerne ikke været på at fastholde eleverne i folkeskolen. Det fortæller Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF).

"Formålet er ikke nødvendigvis at fastholde alle elever i folkeskolen. Hvis københavnerne vælger folkeskolen, så er det godt".

"Mit hovedfokus er at løfte det faglige niveau og engagere eleverne i undervisningen, så de har lyst til at være der og lære noget. Det styrker dem i deres videre færd på vej mod en uddannelse. Og hvis det kan være med til at flere vælger folkeskolen, så er det et ekstra plus", uddyber Carl Christian Ebbesen (DF).

For SF har det derimod været afgørende at få flere forældre til at vælge folkeskolen.

"Det har været vigtigt for os at få prioriteret det her område, så flere forældre beholder deres børn i folkeskolen. Det her er et mærkbart løft, som forældrene vil kunne mærke, og det tror jeg er med til at gøre, at flere forældre vælger folkeskolen til", siger Sisse Marie Welling, der politisk leder for SF i København.

Ny model forudsiger skolers behov for inklusionspenge

Venstre: Fokusér på faglighed i hverdagen

På den anden side af det politiske spektrum får budgetaftalen en lunken modtagelse. Venstre er i år ikke med i budgetaftalen, og selvom partiet er tilfredse med, at der bliver afsat flere penge til at hæve fagligheden, så mener Cecilia Lonning-Skovgaard ikke, at udmøntningen er god nok.

"Vi tror ikke på, at det hele løser sig ved at give skolerne forskellige profiler, og at det i sig selv hæver fagligheden. Vi ved fra tidligere, at det ikke virker", siger Cecilia Lonning-Skovgaard, der er medlem af borgerrepræsentationen for Venstre og partiets spidskandidat til det kommende kommunalvalg.

Ifølge hende er der brug for dagligt fokus på kernefagligheden i folkeskolen.

"Hvis man skal holde på eleverne, så handler det om at vise forældrene, at børnene lærer nok til at kunne tage en ungdomsuddannelse. Fra skolernes side skal man tydeligere italesætte den grundlæggende faglighed og turde forpligte sig på konkrete mål. Forældrene skal have tryghed for, at fagligheden er det allervigtigste", siger Cecilia Lonning-Skovgaard.