20 års skolebyggeri i København tager sig meget forskelligt ud. Fra små forandringer på gamle bygninger til en helt ny Ørestad Skole. Fra én slags pædagogik til en anden slags pædagogik. Det er tidligere redaktør på Københavns Lærerforenings blad KK Peter Garde, der har skrevet den journalistiske såkaldte 'single' om skolebyggeri i hovedstaden. Ideerne, udførelsen, forandringerne og hvad det har betydet for brugerne.

"Det er et dokument, der ridser historien op. De 20 år er en historisk periode med en gennemgribende renoverings- og byggebølge - og i en høj standard", siger webredaktør på KLF Jan Klint Poulsen om singlen.

Han fortæller, at hans egen gamle skole Vigerslev Skole, der tidligere var meget nedslidt, nu står gennemrenoveret og tidsvarende samtidig med at skolens gamle sjæl er bevaret. Den er et af de gode eksempler, men singlen indeholder også andre mindre vellykkede projekter.

Pædagogik og bygning

Singlen er opbygget i fire dele, som hver tager en halv times tid at læse. Peter Garde har talt med pædagogisk konsulent Ida Kampmann, der har haft stor indflydelse på byggerierne. På hvad de skulle indeholde pædagogisk, hvad et faglokale skal kunne og hvad der er godt i en skolegård.

Peter Garde skriver om HGO - Heimdalsgades Overbygningsskole - der skulle være det helt nye i en ombygget rugbrødsfabrik. Uden klokke men med behovsstyrede pauser og lokaler til projektorienteret og tværfaglig undervisning. I dag huser bygningen Rådmandsgades skoles overbygning.

Åben skole for de ældste elever 

Andre bygninger blev også lavet om til skoler, fordi børnetallet i 90'erne steg, og der var behov for mere kapacitet på skoleområdet. Utterslev Skole blev nybygget som profilskole, andre profilskoler poppede op og gamle bygninger fik nyt liv.

Singlen handler også om manglende vedligeholdelse på skolebygningerne og konsekvenser af det. Og om nye indeklemte bygninger mellem de gamle, for at skabe mere plads til skoleaktiviteter - men ofte på bekostning af udearealerne.

Sølvgades Skole er den ældste af de københavnske skoler - fra 1847. Ørestad Skole den nyeste og med alle diskussionerne om, hvorvidt man kan have skole i et højhus.

Ny skole med æstetisk profil 

Langelinieskolen på Østerbro har været byggeplads i ti år med den stressfaktor, som det giver. Eksempler er der masser af og skiftende tendenser fylder meget. Der er historier om sammenlægninger og toiletproblemer.

Et helikopterperspektiv

"Jeg har været oppe i 'helikopteren' for at få øje på udviklingslinjerne", fortæller Peter Farde på klfnet.dk. "Der er sket store ændringer i både arkitekturen og pædagogikken i den periode, og det mest interessante har været at læse sammenhængen mellem de to verdener. Udviklingen af samspillet mellem de fysiske rammer og pædagogikken er spændende, for eksempel hvordan synet på klasseværelset har ændret sig. Prioriterer man klasserum eller fællesarealer, når man bygger? Og hvad betyder det for lærernes og elevernes hverdag? Vil man have glasdøre og gennemsigtighed eller afskærmning, multifleksible lokaler eller fagspecifikke? Jeg blev overrasket over, hvor forskellige holdninger, man møder ude på skolerne", siger Peter Garde i artiklen.

På spørgsmålet om Københavns Kommune har gjort det godt nok, svarer han:

"Jeg synes, at man er gået forsigtigt til værks, men med kommunens svage økonomi kunne det måske ikke gøres bedre. Man tilstræbte omkostningslette løsninger", siger han. "Efter 2010 ser vi planerne med de store nybyggerier, så kommunen prioriterer helt anderledes på skoleområdet nu. Det skyldes måske også, at børnetallet boomer i nogle bydele".