Inklusion
0   0

Ny model forudsiger skolers behov for inklusionspenge

Forskningsinstituttet Vive har på bestilling fra Københavns Kommune skabt en model, som fordeler inklusionsmidler til skolerne ud fra over 30 parametre om elevernes sundheds- og socioøkonomiske baggrund, fx fødselsvægt, forældre-indtægt og misbrug.

Hvordan afdækker man bedst behovet for inkluderende specialundervisning på en kommunes skoler og får fordelt resurserne på den mest hensigtsmæssige måde?

Københavns Kommune har fået udarbejdet en model, der bruger over 30 parametre med fakta om kommunens familier til at beregne behov for inkluderende specialundervisning på de enkelte folkeskoler. Modellen tager i deltaljeret grad højde for elevernes baggrund.

Artiklen fortsætter under banneret

BEHOV FOR SPECIALUNDERVISNING

Nedenstående viser de 10 væsentligste forklarende variabler for elevernes sandsynlighed for at modtage specialundervisning:

  • Barnet har haft kontakt med det psykiatriske system inden for de seneste 5 år 
  • Barnets gennemsnitlige antal indlæggelser de seneste 5 år 
  • Barnets alder ved skolestart 
  • Barnets køn (sandsynlighed størst for drenge)
  • Der er ingen hjemmeboende børn i barnets familie (dvs. er barnet flyttet hjemmefra/anbragt uden for hjemmet, red.)
  • Lav fødselsvægt (< 2.500 g) 
  • Moderens alderskorrigerede uddannelsesniveau -
  • Moderen har overvejende været førtidspensionist i de seneste 5 år 
  • Moderens alderskorrigerede jobprestige
  • Moderen har primært modtaget kontanthjælp de seneste 5 år 

Vives model anvender over 30 parametre, herunder forældrenes indtægt, evt. indlæggelser på sygehus, skilsmisse, misbrugsbehandling inden for de seneste 5 år samt kriminalitet. Kilde:Vive - Det nationale Forsknings- og analysecenter for velfærd (tidligere Kora) 

Formålet med modellen er at sikre, at pengene fordeles, så de skoler, som forventes at have det største behov for inkluderende specialundervisning også får tildelt de fleste resurser. Modellen tager især hensyn til de socioøkonomiske og sundhedsmæssige forskelle mellem skolernes elever, når de forventede behov for inkluderende specialundervisning bliver beregnet. 

"Vi har en masse oplysninger om børn og deres familier på individniveau, for eksempel indkomst og sygehistorik. Vi ved, om de har haft kontakt til psykiatrien inden for de seneste fem år. Ud fra de over 30 parametre har vi skræddersyet modellen til at beregne sandsynligheden for om det enkelte barn vil modtage inkluderende specialundervisning", siger projektleder, cand. scient. pol. Jacob Seier Petersen fra Vive - Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

Fordeling efter indeks

Jacob Seier Petersen forklarer, at modellen medtager de mange faktuelle oplysninger om de enkelte familier med det formål at kunne beregne sandsynligheden meget nøjagtigt.

"Mange kommuner fordeler inklusionsmidlerne på baggrund af en mere simpel model, hvor de eksempelvis fordeler flest penge til de skoler, hvor mange af forældrene er kontanthjælpsmodtagere. Oplysninger, som de får fra Danmarks Statistik. Selvom dette er en meget enkel måde at fordele midlerne på, så har fremgangsmåden det problem, at man reelt ikke ved, om det nu også er børn af kontanthjælpsmodtagere, som har det største behov for inklusion", forklarer Jacob Seier Petersen.

Modellen, der  afdækker behovet og fordele penge til inklusion, opererer med en indeksering af de enkelte skoler. Hvis der regnes med fx 10.000 kr. i støtte i gennemsnit pr. elev på skolerne så vil elever på skoler med indeks 40 udløse 4.000 kr., mens skoler med indeks 148 vil få 14.800 kr. pr. elev.

I forvejen bruger Københavns Kommune flere modeller for tildeling af midler til inklusion, men dette er en mere avanceret model med brug af mange indikatorer på, hvornår børn kan tænkes at skulle have specialundervisning - båret af et ønske om at kunne fordele pengene mere ligeligt.

INKLUDEREDE SPECIALUNDERVISNINGS-ELEVER

Modellen viser, at der er stor forskel i det forventede behov
for inkluderende specialundervisning fra skole til skole i Københavns Kommune.
Eleverne har meget forskelligartede behov, men fælles for dem er, at man forventer, at de skal have støtte i mindre end 9 timer om ugen. derfor er de ikke omfattet af reglerne for segrereret specialundervisning. Støtten foregår i de normale folkeskoleklasser og derfor betegnes eleverne som inkluderede speciaundervisningselever.

Hos Københavns Kommune bekræfter afdelingschef i afdelingen Policy, Sti Andreas Garde, at modellen er bestilt, men endnu er den ikke er implementeret. Den indgår sammen med andre modeller i de muligheder Københavns Kommunes børne- og ungeudvalg skal arbejde med fremover - formentlig det først efter kommunalvalget.

Trojaborg: Færre midler 

Formand for Københavns Lærerforening, Jan Trojaborg, er generelt positiv over for at der anvendes modeller til fordeling af resurserne, men for ham er økonomien det grundlæggende problem:

"Midlerne blive færre og færre pr. elev. København har vokseværk, og der kommer flere og flere elever", siger Jan Trojaborg, der fremhæver de meget store sociale forskelle der er på skolerne i københavnsområdet som en hovedudfordring.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.445 andre er allerede tilmeldt