Hvordan afdækker man bedst behovet for inkluderende specialundervisning på en kommunes skoler og får fordelt resurserne på den mest hensigtsmæssige måde?

Københavns Kommune har fået udarbejdet en model, der bruger over 30 parametre med fakta om kommunens familier til at beregne behov for inkluderende specialundervisning på de enkelte folkeskoler. Modellen tager i deltaljeret grad højde for elevernes baggrund.

Formålet med modellen er at sikre, at pengene fordeles, så de skoler, som forventes at have det største behov for inkluderende specialundervisning også får tildelt de fleste resurser. Modellen tager især hensyn til de socioøkonomiske og sundhedsmæssige forskelle mellem skolernes elever, når de forventede behov for inkluderende specialundervisning bliver beregnet. 

"Vi har en masse oplysninger om børn og deres familier på individniveau, for eksempel indkomst og sygehistorik. Vi ved, om de har haft kontakt til psykiatrien inden for de seneste fem år. Ud fra de over 30 parametre har vi skræddersyet modellen til at beregne sandsynligheden for om det enkelte barn vil modtage inkluderende specialundervisning", siger projektleder, cand. scient. pol. Jacob Seier Petersen fra Vive - Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

Fordeling efter indeks

Jacob Seier Petersen forklarer, at modellen medtager de mange faktuelle oplysninger om de enkelte familier med det formål at kunne beregne sandsynligheden meget nøjagtigt.

"Mange kommuner fordeler inklusionsmidlerne på baggrund af en mere simpel model, hvor de eksempelvis fordeler flest penge til de skoler, hvor mange af forældrene er kontanthjælpsmodtagere. Oplysninger, som de får fra Danmarks Statistik. Selvom dette er en meget enkel måde at fordele midlerne på, så har fremgangsmåden det problem, at man reelt ikke ved, om det nu også er børn af kontanthjælpsmodtagere, som har det største behov for inklusion", forklarer Jacob Seier Petersen.

Modellen, der  afdækker behovet og fordele penge til inklusion, opererer med en indeksering af de enkelte skoler. Hvis der regnes med fx 10.000 kr. i støtte i gennemsnit pr. elev på skolerne så vil elever på skoler med indeks 40 udløse 4.000 kr., mens skoler med indeks 148 vil få 14.800 kr. pr. elev.

I forvejen bruger Københavns Kommune flere modeller for tildeling af midler til inklusion, men dette er en mere avanceret model med brug af mange indikatorer på, hvornår børn kan tænkes at skulle have specialundervisning - båret af et ønske om at kunne fordele pengene mere ligeligt.

Hos Københavns Kommune bekræfter afdelingschef i afdelingen Policy, Sti Andreas Garde, at modellen er bestilt, men endnu er den ikke er implementeret. Den indgår sammen med andre modeller i de muligheder Københavns Kommunes børne- og ungeudvalg skal arbejde med fremover - formentlig det først efter kommunalvalget.

Trojaborg: Færre midler 

Formand for Københavns Lærerforening, Jan Trojaborg, er generelt positiv over for at der anvendes modeller til fordeling af resurserne, men for ham er økonomien det grundlæggende problem:

"Midlerne blive færre og færre pr. elev. København har vokseværk, og der kommer flere og flere elever", siger Jan Trojaborg, der fremhæver de meget store sociale forskelle der er på skolerne i københavnsområdet som en hovedudfordring.